Hunttech, Magnetisk holder til lyddæmper

Innovative danske Hunttech laver veldesignede produkter, der hjælper jægeren før, under og efter jagten. I 2020 fik de velfortjent opmærksomhed for deres frække nytænkende design af Tyrfing kniven, og intet tyder på, at de løber tør for gode idéer foreløbig.

I starten af 2021 har de, i samarbejde med Whitehead Armory, fremstillet en særdeles praktisk holder til lyddæmperen, så den ikke roder unødigt i våbenskabet. Kraftige magneter i holderen sørger for sikker fastgørelse til metaloverflader, uanset om den skal holde en lille 22LR dæmper eller en 2kg tung specialfremstillet lyddæmper til langdistanceskydning.

Husk at fugt fra lyddæmperen kan skade piben, så det er en god idé at afmontere den inden riflen sættes på plads. Med den praktiske holder monteret i skabet lige over riflen, bliver det væsentlig nemmere både at få en god vane med at afmontere den efter endt brug (og alligevel huske at tage den med på jagt næste gang).

Udgaven i aluminium koster 399 kr. mens versionen i højkvalitetsplastik ender på 249 kr. – Køb dem på hunttech.dk

LÆS OGSÅ

Grej & Gear & Jægerens ønskeliste 2020

Gear & Grej, Marts 2020