Tekst og foto: Mads Dengsø Jessen
Med buen får din jagt en ekstra dimension
På dette tidspunkt er buen anskaffet og den første træning i gang. Men hvordan er det lige med selve buetegnet? Hvad skal jeg kunne, og hvor kan jeg lære det? Og ikke mindst – hvornår er det tid til at tage prøven.
Vejen til buetegnet er ikke besværlig, men der er dog et par skæringspunkter, du skal være opmærksom på. Derfor har vi udstukket en kort gennemgang af ruten, og hvordan den første jagt spænder af.
Kurser og prøven
Der er to vigtige datoer, som du skal notere dig – den 9. januar og den 9. juni. Inden disse datoer skal din buejagtkursuslærer indberette dig som aspirant til bueprøven. Skal du på bukkejagt med buen, er det altså inden 9. januar, du skal have tilmeldt dig (eller gennemført) det obligatoriske buekursus, og ser du frem til efterårsjagten, skal disse formaliteter være på plads inden den 9. juni. Ellers er det for sent.
Kurset arrangeres af Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og afholdes i lokalforeningerne. Herefter vil du kunne tilmelde dig bueprøven – det koster 540 kr. Prøverne ligger fra 15. april til 15. maj og igen fra 15. august til 15. september, så det er et relativt lille vindue, du har til at blive certificeret buejæger. Til kurset vil du få informationer både om buetyperne og selve buejagten (særligt hvordan du læser schweiss), men også hvilke punkter i jagtloven du skal være særligt opmærksom på. Desuden vil du komme til at skyde på forskellige mål og i forskellige stillinger, ligesom læreren vil give dig de sidste gode råd til træning, og hvordan du kan forbedre din skydestil. Selve prøven består af en teoretisk del med 20 spørgsmål, hvor du må have to fejl, og du kan prøve flere versioner af den på FADBs hjemmeside. Bestås den, går du videre til den praktiske del, altså skydeprøven. Her skal du skyde til seks bukkemål på ukendt afstand, men inden for 25 meter, og du skal ramme inden for den markerede zone med fem af pilene. Her vil jeg klart anbefale, at du tidligt i din træning anskaffer dig en håndfuld af de bukkeskiver, der bruges til prøven, og træner på dem.
Træfzonen sidder nemlig en lille smule fremme på bukken, synes jeg, så du skal have trænet dit skud til at sætte det inden for zonen. Sværhedsgraden på skydetesten er meget rimelig, og kan du ikke ramme til prøven, bliver det nok ikke lettere med bukkefeber.
Ny ’ammunition’
Et at de store skridt, du skal tage, bliver indskydning af jagtspidser. Her går du nemlig fra at have fokus på buens opsætning og dine egne skydeevner til at fifle rundt med pilene. Her er der to overordnede veje, du kan gå. Du kan vælge de mekaniske spidser, som du kan bruge til råvildt, eller de større og tungere broadheads, som i Danmark er de eneste tilladte til det store hjortevildt. De mere strømlinede mekaniske spidser er relativt lette at indskyde, for her vil du som regel få en træningsspids, der har samme form som den sammenfoldede spids. De flyver rigtig godt, og indskydningen vil fra starten ligge meget tæt på dine normale træningsspidser. Fiflerierne kommer først, hvis du skal skyde med broadheads, for her kan man godt komme lidt på arbejde. Fordelen med en fast od er, at den giver en meget bedre penetration, og dybdevirkningen er faktisk altid god. De kan tygge sig gennem de store ribben og skulderknogler på hjortevildtet. Med det er ikke altid helt ligetil at få en stor broadhead til at flyve godt. Faktisk kan det være helvedes frustrerende!
Hele problemet ligger i, at de store, skærende flader vil fungere som små vinger yderst på pilen. Broadheads kan derfor have et træfpunkt meget langt fra dine træningspile eller lave en dårlig samling med netop din bue. Men der er ingen anden vej end at teste sig gennem pile og faste spidser. Gå systematisk til værks, og test alle dine pile med en tydelig markeret broadhead, som du kun bruger til testskud. Husk også, at spin-teste pilen, så du kan se, at odden ikke ’vrikker’, for ellers vil den aldrig komme til at skyde godt. Sæt også numre på dine pile, så du er helt sikker på, hvilke du har været igennem, og som skyder præcist med dine broadheads. Tænk på det, som hvis du skulle sætte en ny kikkert på din riffel. Det tager tid, men gør du det grundigt og fra bunden, behøver du kun gøre det den ene gang. Og husk, det er virkelig en særlig fryd at høre en broadhead hvisle stille gennem luften, og – smack – bore sig igennem midten af skiven.
Første jagt
Aldrig har jeg været så vel forberedt på bukkejagten som i år. Og alligevel var mine odds for en premierebuk så absolut de dårligste nogensinde. Men jeg havde ikke ønske om at nedlægge en buk. Jeg havde ønske om at nedlægge en buk med buen. Derfor var det faktisk også en ganske rolig bukkepremiere, for jeg havde ikke hastværk. Det kan godt tage tid at jage med buen, for tempoet er helt i bund, mens spændingen er tilsvarende i top. Selvom der både var en lille spidsbuk og en god seksender i området, hvor jeg havde udvalgt at sætte mig, var det dog med en lidt mærkelig fornemmelse i maven, for en radius på 20 meter er ikke meget. Du skal være grumme heldig, førend der tøffer en buk forbi inden for skudvidde. Men der sad jeg så godt indsmurt i grønbrun ansigtsmaling og ventede. Og ventede. Og ventede.
Forgæves.
Et lille højdepunkt var en enlig då, der kom ind på 26 meter, men desværre jo uden for sæson. Som vanligt og med jævne mellemrum genlød skoven af hårde drøn, en lille håndfuld i alt. Bukkebestanden blev også denne 16. maj mindsket støt. Efter to timer i sædet måtte jeg ud og bevæge mig og pürschede mod vinden. Det passer ligesom bare bedst at være lidt mere aktiv, når man er ude med buen. Men heller ikke her var Diana på min side. Et par gange fik jeg dog en hare inden for skudvidde, og en enkelt gang også trukket buen for at se, om jeg kunne ’fange’ haren. Det gik fint, så et eller andet gjorde jeg da rigtigt, det var bare bukken, der ikke lige ville lægge vejen forbi denne dag. Et par dage senere blev det til mere. Jeg startede i et tårn med god vind, og allerede inden skydetid var der to råer på engen. Kunne de mon trække en buk frem? Jeg holdt godt øje med dem og deres del af engen. Som det ofte er med jagt, opstod chancen i den præcis modsatte retning, da jeg ud af øjekrogen ser et dyr lunte ud på engen. Og jo, der var horn i panden. Godt nok ikke prangende, men de var der.
Hallihallo, hvor pulsen steg, men bukken var i ret støt tempo på vej væk fra tårnet. Jeg tog en hurtigt beslutning og gik ned fra tårnet, noget jeg ellers aldrig vil anbefale. Og måske var det også en dårlig beslutning, for bukken syntes nu mere årvågen og med hovedet højere, men i lavere tempo. Jeg fik dog sneget mig gradvist tættere på, og rangefinderen sagde 38 meter, da det gik galt. Bukken kiggede bagud, ikke direkte på mig, men den fornemmede tydeligvis, at der var fremmede i skoven, og på 10 sekunder havde den krydset den lille egn og var væk i skovbrynet. Ærgerligt, det var en kort og intens pürsch, nok ikke mere end 3-4 minutter, men disse tæt-ved-og-næsten jagter vil der utvivlsomt komme flere af, og dem ser jeg kun frem til.
Under skjorten
Selvom det er få jagter, jeg har nået med buen, er der allerede kommet et par vigtige erfaringer under skjorten. For eksempel er det en rigtig god idé at anskaffe en brysthængt kikkerttaske. Med riflen brugte jeg min håndkikkert en del, men med buen er det virkelig meget. Derudover vil du også ofte skulle lave en afstandsmåling for lige at få fornemmelse af distancen til træerne omkring dig – eller bukken når den kommer ind – og så er det bare noget skrammel at have to styks optisk udstyr til at hænge og dingle om halsen.
En anden ting er en hejsesnor, for vælger du at sidde med buen i et tårn, kan den være temmelig besværlig at få med op og ned. Derfor vil en snor spændt i buen, som du tager med op, så du sikkert kan hive buen op i havn, være en rigtig fornuftig ting. Desuden bør du også tjekke dit fortøj. Det skal være lydløst. Selv er jeg endt med et par five-finger støvler fra Lems, som jeg bruger vandtætte Sealskinz-sokker i og gaiter ud over. Denne kombi har ofte hjulpet mig med riflen, og jeg kan se, at det bliver en helt fast bestanddel af mit udstyr til pürsch med buen.
Jagten med bue
Jeg var advaret, og det bliver du nu også. Du kommer til at træne meget, og det kommer til at tage lang tid at skyde dit første stykke vildt. Men det er virkelig en speciel følelse at kunne skyde og ramme præcist med en bue. Hele processen taler virkelig til urinstinkterne. Skydning med riffel er meget baseret på et mentalt spil, hvor du mest af alt skal kunne holde hovedet koldt for at ramme plet. Med buen får din jagt en ekstra dimension – fysikken.
Der skal trænes meget og regelmæssigt, og særligt den trinvise opskalering af trækvægten på compoundbuen kan mærkes i rygstykkerne. Derudover er der jo skudafstandene, hvor du skal helt ind på vildtet, førend du kan slippe pilen. Det kræver en god pürsch eller et nøje studie af dit revir, så du kan sætte dig, hvor vildtet kommer tæt forbi. Dette sagt, og ja det er en mærkbar udfordring, så går buejagten i den grad i blodet. Jeg har brugt megen tid på at træne, megen tid på at sætte mig ind i mekanik og skydning, og jeg kommer givetvis også til at bruge tilsvarende tid i skoven. Men tiden er virkelig givet godt ud, og jeg har nydt at udvide mit jagtliv med buen. Som mange andre jægere har jeg en hverdag med megen computertid, og den dårlige holdning og svage ryg, jeg havde for et år siden, er bogstaveligt talt skudt væk med buetræningen. Det er jo bare en ekstra bonus. Men her godt inde i bukkejagten lader det første stykke vildt med buen altså stadig vente på sig. Jeg ville virkelig gerne have vist jer min første buk, men sådan skulle det desværre ikke blive. Og statistikken siger, at det godt kan vare lidt tid endnu, inden det lykkes. Måske man skulle slå ventetiden ihjel og overveje at få sig en recurvebue? Træk og slip derude!
Brian Lisborg (formand for Foreningen af Danske Buejægere) fortæller om arbejdet med at få indført prøveperioden for buejagt på det store hjortevildt, og hvad FADB kan tilbyde de danske buejægere.
En godkendelse af buen til jagt på det store hjortevildt har længe været højt på dagsordenen hos FADB. Allerede for en 4-5 år siden indledte vi derfor et ganske tæt samarbejde mellem DJ og FADB, som mundede ud i en fælles anbefaling til Miljøministeriet omkring buejagt på hjortevildt. Indholdet heri var meget lig den endelige lovgivning, som Miljøstyrelsen udsendte, da prøveperioden på hjortejagt sidste år blev til virkelighed. Undervejs var der også en meget åben dialog mellem alle de involverede parter, og vi fornemmede hurtig en stor lydhørhed for vores erfaring med netop buejagten. For eksempel fik vi foretræde for Dyreetisk Råd, som også ændrede deres udtalelse i en noget mere positiv retning i forhold til den tidligere udtalelse fra 1999. FADB nyder altså stor anderkendelse både hos officielle instanser, jagtkolleger og sådan set også i befolkningen.
Fremadrettet bliver der for jagtåret 2018/19 lavet rapporter om resultaterne fra hjortejagten under de nye krav. De er ikke helt færdige endnu, men det ser fornuftigt ud. Så resultatet af de krav, der er udstukket fra ministeriet, er vi sådan set ganske tilfredse med. Dette sagt er der selvfølgelig punkter, vi til stadighed forsøger at påvirke. Det kunne være en tilladelse til at bruge 2-bladede broadheads. På den længere bane vil vi sikre buejagt i Danmark og få os ligestillet med de øvrige jagtvåben. Det ville også kunne åbne for, at vi kan regulere med buen. Her er det vigtigt at huske på, at vi er den næststørste jagtorganisation i Danmark, så jeg vil anbefale nye buejægere at melde sig ind i FADB. Uden os ville buejagten have trange kår, og i vores lokalforeninger vil du også få en virkelig kvalificeret hjælp til alt, hvad du har brug for med justering af buen, træning, information om selve jagten, kurser og meget mere. Derfor har vi også lavet en mere tilgængelig version af vores kursusmateriale, som nu ligger ”free of charge” på vores hjemmeside. Her kan alle altså gå ind og blive klogere på buejagten og lovgivningen bag, ligesom de kan prøver kræfter med teoriprøven til buetegnet. Se mere på www.fadb.dk.
