
Blodet rasede i mine ører, og mit hjerte bankede så hårdt i min brystkasse, at jeg næsten var bange for, at hele skoven kunne hører min indre trommesolo.
Jeg trak buen, flyttede min finger over på aftrækkeren og øgede langsomt presset, indtil al energien i buen blev frigivet, og sendte pilen af sted mod sit mål, med dødelig præcision.
Jeg mødte Franco gennem Instagram. Det startede gennem kommentarer på billeder, og derefter blev der udvekslet beskeder, som så endte med en invitation til at komme til Frankrig for at gå på jagt, hvilket kom ret meget bag på mig. Hvem er han rent faktisk? Jeg vidste, at han var fra Syditalien og nu bosat i Frankrig, hvor han arbejder som dyrlæge og bor sammen med sin kone og deres lille datter.
Han startede som anti-jæger, men i dag er han en inkarneret buejæger, hele denne rejse for ham er en historie i sig selv.

Selvom jeg gennem længere tid havde talt og skrevet med Franco, så ved man aldrig, hvordan det bliver, før man mødes i 3d, og selvom vi klikkede online, så er der altid lidt usikkerhed omkring, hvordan det så bliver, når man mødes. Bliver jeg begravet på en bjergside i Frankrig? Bliver jeg solgt som slave? Men man misser 100 % af de chancer, man ikke...