Bukkejagt med bue er noget helt specielt. Normalt foretrækker jeg morgenjagten, men en hurtig beslutning efter arbejde 9. juli tog jeg igen afsted efter min første buk med compoundbuen. Jeg havde gjort mit forarbejde og studeret råvildtets færden på reviret, og på en lille eng havde jeg haft nærkontakt et par gange tidligere.
En lille klynge smørblomster trak ofte råvildtet ind til aftensmad, og i den sene sols nordvestenvind kunne jeg placere mig cirka 15-20 meter fra blomsterne og stadig stå i skjul mellem træerne. Og her på den sydlige kant satte jeg mig til rette med vinden i ansigtet.
Langsomt
Men græsset var langt nu, og hvor meget ville en buk mon syne i bevoksningen? Efter godt en times bekymret venten fik jeg syn for sagn. For hvad var det? Var der ikke bevægelse på den modsatte, nordlige side af engen? Kikkerten op, og minsandten om ikke der trissede en lille gaffel rundt derovre.
Pulsen steg, men den var stadig 65 meter væk og bevægede sig stille og roligt parallelt med mig. Til sidst var den omkring 80 meter væk, og jeg så chancen forsvinde. Men hurra for smørblomsterne, for lige med ét vinklede den sin gang og havde nu retning direkte mod mig.
Du godeste, hvor kan en buk bevæge sig langsomt...
