Pil fra råbuk

Bukkejagt med bue er noget helt specielt. Normalt foretrækker jeg morgenjagten, men en hurtig beslutning efter arbejde 9. juli tog jeg igen afsted efter min første buk med compoundbuen. Jeg havde gjort mit forarbejde og studeret råvildtets færden på reviret, og på en lille eng havde jeg haft nærkontakt et par gange tidligere.
En lille klynge smørblomster trak ofte råvildtet ind til aftensmad, og i den sene sols nordvestenvind kunne jeg placere mig cirka 15-20 meter fra blomsterne og stadig stå i skjul mellem træerne. Og her på den sydlige kant satte jeg mig til rette med vinden i ansigtet.

Langsomt

Men græsset var langt nu, og hvor meget ville en buk mon syne i bevoksningen? Efter godt en times bekymret venten fik jeg syn for sagn. For hvad var det? Var der ikke bevægelse på den modsatte, nordlige side af engen? Kikkerten op, og minsandten om ikke der trissede en lille gaffel rundt derovre.
Pulsen steg, men den var stadig 65 meter væk og bevægede sig stille og roligt parallelt med mig. Til sidst var den omkring 80 meter væk, og jeg så chancen forsvinde. Men hurra for smørblomsterne, for lige med ét vinklede den sin gang og havde nu retning direkte mod mig.
Du godeste, hvor kan en buk bevæge sig langsomt over en eng. Flere gange over de næste 20 minutter målte jeg afstanden, som alt for langsomt krøb ned. Der var stadig masser af lys tilbage, men min bukkefeber stod højt. Og så midt i det hele, på 34 meter, hvor det endelig begyndte at blive rigtig interessant, forsvandt den. Havde han nu smidt sig for natten, eller hvad skete der?
Jeg afsøgte smørblomsterne med kikkerten, men kunne hverken se pels eller opsats noget steds.

Den nye chance på bukken

Men pludselig, som trold af en æske, stod den igen lige foran mig. Hvordan den var kommet derhen, ved jeg simpelthen ikke, men med 19 meter var det tommel op til at slippe pilen. Nu skulle timingen bare på plads.
Så ved bukkens første dyk med hovedet, trak jeg buen.
Det gik uden problemer, og jeg fik faktisk også rejst mig op.
Bare fem-seks skridt mere og jeg ville have frit skud til bladet.
Få sekunder senere var chancen der, og strengen sang.
Det kraftige ’smak’, da pilen blæste gennem ribbenene, kom i den grad bag på mig. Normalt er anslaget jo skjult af riffelbraget, men med buen kunne man tydeligt høre dyret blive ramt. En vild oplevelse, som jeg slet ikke havde tænkt på. Efter træf vendte bukken 180 grader og løb tilbage over engen.

Efter en håndfuld uvirkelige minutter gik jeg på pilejagt i græsset.

Jeg så tydelig schweiss væk fra skudstedet, og pilen var helt rødfarvet af klart, lyst blod – lunge og hjertetræf, ingen tvivl. Og bukken var også kun lige nået inden for trægrænsen, hvor den lå forendt op ad en stub. Perfekt, fuldstændig perfekt.
Indrømmet, bukken er ikke den største, men til gengæld den første.

Buk skudt med bue og pil
Omkring 30 timer på reviret tog det, inden jeg fik succes på bukkejagt med bue. Jeg har skudt langt større trofæer, men den her unge buk glemmer jeg aldrig.

Og som den kendte buejæger Fred Bear siger: ”Any animal bow-killed is a trophy fair taken.”

Mørbrad af råbuk
Der er ikke noget, der slår det at nyde sit eget nedlagte måltid i aftensolen. Og slet ikke når det er velgrillet mørbrad fra sin første buebuk.

Læs også

Buejagt for begyndere: Compoundbue

Bukkejagt i Frankrig

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: