
Fritstående skydestilling er den skydestilling, som er nemmest at indtage, men det er samtidigt den, der er mest ustabil og vanskelig at mestre – specielt på afstande over 50 meter.
Ved hjælp af træning, kendskab til egne begrænsninger og lidt villighed til at se lidt fjollet ud kan man faktisk blive rigtig god til at skyde fritstående. Ved at tænke lidt ud af boksen og være lidt forudseende kan man blive endnu bedre til at ramme sikkert på længere afstande ved at bruge ganske simple hjælpemidler.


Fritstående skydestilling anvendes for eksempel, hvis du under jagt er i åbent terræn og ser vildt, hvor bevoksningen eller terrænets beskaffenhed gør, at det ikke er muligt at anvende en lavere og mere stabil skydestilling. Det kan også være, at vildtet er tæt på og i bevægelse. Derfor skal du også være i stand til at svinge riflen frit for at kunne følge vildtet og afgive et sikkert skud.
Hvis du har den mindste mulighed for at finde støtte, enten ved hjælp af din rem, et træ eller andet, skal du gøre dig selv den tjeneste at udnytte den. Det vil give dig en meget mere stabil...