Mange af de steder, hvor jeg går på jagt, er smukke, sommetider er vi også heldige med dåvildt på terrænet.
Naturen har sin helt egen måde at vise sig frem på, mens landskaberne folder sig fagert ud. Jeg har dog en stor forkærlighed for lange dale med smalle kløfter, for det er i sådan et morænelandskab, jeg er vokset op. Det var derfor skønt at sidde ude denne flotte solskinsdag og se på det smukke landskab, som slyngede sig rundt om mit tårn.
Jeg var så heldig at få lov til at komme på jagt hos Flemming. Han har en naturskøn ejendom med jord op ad motorvejen her i det allersydligste Sjælland. Ofte har jeg kørt på den motorvej, kigget ned i slugterne og tænkt på, hvilken fantastisk jagt det var, og sandelig om jeg ikke nu sidder på jagt i denne dejlige jagtscene. Det er lidt som en god drøm.
Foto: Morten S. Knudsen og AndreiL, WildMedia, Michalicenko
Ikke bare lige til at nedlægge dåvildt
Det er langt fra første gang, at jeg sidder i dette tårn. Faktisk er det sjette gang, jeg er her, og indtil videre har jeg ikke haft det sidste held. Der har været både råvildt og dåvildt, men chancerne har været meget små, og hvis jeg skulle have taget dem, skulle jeg have reageret hurtigt og chancebetonet. Det har jeg ikke haft lyst til. Derfor har jeg endnu ikke afgivet et skud på denne jagt. Jeg har hele tiden haft fornemmelsen af, at den helt rigtige situation vil opstå, så det har hele tiden været et spørgsmål om at vente og se.
Perfekte forhold
Dagen i dag er helt perfekt med høj sol og temperatur lige over frysepunktet. Alt føles friskt med en lille smule vind. Sæsonen har været præget af flest dage med regn, og at få lov til at nyde solen og tørvejret er derfor en velkommen gave.
Jeg har endnu engang taget min jagtlærling, Adam med, og han sidder i et tårn, små 100 meter væk, hvor vi kan se hinanden uden at forstyrre hinanden takket været det bakkede terræn. Det er altid en fornøjelse at have en nyjæger med, og på den timelange køretur hertil fik vi vendt mange ting og sat dem på plads. Vi var derfor helt klare i hovedet, da vi kom frem.
Dåvildt
Der er et meget lavt jagttryk på Flemmings ejendom, så jeg var ikke overrasket over, at Adam ret kort tid efter vi havde sat os ud, kunne melde om en rå, som havde gået i udkanten af området. Ænderne lå og trak rundt, lappedykkerne kæmpede om territorium i søen bag os, og i det hele taget nød alle det skønne vejr.
Vi havde fået at vide, at der gik en ræv med skab, som vi meget gerne måtte holde et ekstra øje med, hvis vi fik chancen. Og faktisk skrev Adam, at den gik lige uden for hans område – 200 meter fra ham. Den fik jeg dog ikke tid til at kigge mere efter, for nu sker der noget hos mig.
Lyse ben
Foran mig er der udsigt til en større skov, og det er her der kom bevægelse. Jeg kan pludselig se en række lyse ben i bunden af grantræerne lige under de nederste grene.
Der er 4 dyr. Dåer og kalve, og de er i bevægelse. Jeg sidder og kigger på dem gennem min håndkikkert, og pludselig ser jeg, at der er flere dyr længere til højre, og de er på vej ud på marken.
Hurtigt får jeg udskiftet håndkikkerten med riflen. Jeg tænker, at dyrene vil komme ud og stille sig i kanten af skoven og gå der og esse, så jeg har skruet min sigtekikkert op, så den passer perfekt på de 130 meters afstand, dyrene vil være på derovre.
De i alt 9 dåer og kalve har nu bevæget sig samlet ud af skoven, og jeg tænker, at de nu bare skal falde til ro, så ser det hele fint ud.
En ny udvikling
Det er dog slet ikke den plan, som dyrene arbejder efter. De sætter derimod i småløb og kommer direkte op mod tårnet!
De løber helt spidst på tårnet, og hurtigt må jeg skrue min kikkert ned i forstørrelse, for ellers finder jeg dem aldrig i kikkerten.
Tårnet står næsten på toppen af en bakke, hvor marken slutter. Jeg har en fornemmelse af, at, når flokken når toppen, vil de stoppe og vurdere situationen.
Sådan gik det også.
Uden varsel stopper flokken kort før toppen. I mellemtiden har jeg fået trukket riflen over på den anden side af tårnets hjørnestolpe. Dyrene står nu på 50 meters afstand, og det tredje dyr i rækken er mindre end de to første.
Det dyr trækker jeg op på.
Jeg finder bladet.
Klemmer langsomt og sejt om aftrækkeren.
Dyret går ned.
Rejser sig og løber med flokken.
Går ned igen efter 20 meter, rejer sig endnu en gang og løber atter 10 meter. For så at gå i mulden for altid.
Imponerende så skudstærkt dåvildt kan være, på trods af at hjertet var skudt helt i stykker. Det forbavser mig hver gang.
Opsamling
Det hele var gået temmeligt hurtigt, og jeg havde egentligt haft travlt med at reagere på udviklingen. Først da dyret lå stille 80 meter fra mig, gik det for alvor op for mig, at nu var det altså lykkedes. Den perfekte situation, som jeg havde ventet på, var kommet, og resultatet var lige så godt, som jeg havde håbet på. Det kan godt betale sig at vente på en god situation i stedet for at tage dårlige eller halve chancer. Dejligt at blive belønnet for sin tålmodighed.
Nu begyndte en heftig sms-korrespondance med Adam og Flemming, som jo var spændt på, hvad der var sket.
De blev også meget glade på mine vegne, for vi havde netop snakket meget om at vente på den rigtige mulighed.
Adam kunne fortælle mig, at ræven og råen havde forladt området ved mit skud.
Vi blev siddende ude resten af eftermiddagen og nød vejret. Der kom ikke flere dyr, så vi nød i stedet de ørne, som fløj rundt i dalen, samtidigt med at duerne satte sig på pind. Skønne naturoplevelser med masser at se på.
Oplæring
Efter skydetid gik vi alle ned til dåen. Den lå jo nemt tilgængeligt, og Flemming mente, at det var en smalrå eller måske en då.
Adam har flere gange brækket rådyr, og nu var muligheden der så for at prøve kræfter med et lidt større dyr.
Det fungerede rigtigt godt. Adam fortalte, hvad han ville gøre skridt for skridt, og så kunne vi andre bekræfte ham i, at det var det helt rigtige, han havde tænkt sig. Det tog naturligvis noget tid, men min oplevelse er, at det er nemmere for nyjægere at lære håndværket, når de selv har fingrene i det..
Flemming har heldigvis en ATV, som dyret kunne blive lagt op på, og så gik det ellers tilbage til gården igen.
Afslutning
En skøn dag var ved at nå sin afslutning. Med bagagerummet fyldt op af dejligt frisk kød satte vi kursen hjemover. Det var lifligt, at ventetiden blev belønnet, og skønt, at alle jagtens aspekter gik op i en større helhed.
Jeg glæder mig allerede til at smage dåvildt til min fødselsdag, for dåvildt er dejligt og smager skønt. Det bliver ikke sidste gang, at jeg venter på den helt rigtige chance.
