Foto: Per Kauffmann samt Kletr, Mirko Graul, Wildlife World, Fotorina og Podolnaya Elena/Shutterstock.
Vejret er formidabelt denne forårsaften. Varmt er det ikke, men lunt og med en svag brise. Jeg trasker hen over jernbanen og har så yderligere en lille kilometer at gå ind i vildnisset for at nå frem til det sted, jeg håber at kunne aftvinge en bæver. Strømmen i elven er stærk her, og vandet bruser højlydt, mens jeg går nordpå. Endnu er der lidt bebyggelse på den modsatte side af floden, og jeg kan se nogle få mennesker, der gør klar til at grille i den milde aften. Mit bestemmelsessted er en stejl skråning ovenfor et meget aktivt bo.
Jeg finder nemt den hvide plasticstol, der står på den anden side af elven. Det er herfra de lokale svenskerne jager bæver, og heldigvis er plasticstolen tom i dag – jeg har det hele for mig selv.
Skum på vandet
Jeg sætter mig til rette og nyder udsigten. Den brede elv drejer 90 grader lige ud for mig, hvilket betyder, at der er en del strømhvirvler. Der er en opdæmning længere oppe, hvorfor der er masser af skum på vandet.
En rum tid går, og jeg sidder og døser lidt i solen. Derfor ser jeg ikke ræven komme, den står der bare, da jeg løfter hovedet en anelse. Han står på den modsatte bred og kigger over mod bæverboet. Jeg følger hans øjne, og lige præcis dér svømmer en bæver rundt.
Jeg forsøger at få kameraet op af lommen. Hvor vildt. Et billede af en ræv, der står og kigger på en svømmende bæver. Men ræven er ikke født i går, og han ser min langsomme bevægelse. I to spring er han væk i buskene. Bæveren derimod har hverken observeret mig eller ræven og fortsætter med at luffe rundt i det skumfyldte vand. Snart efter svømmer den så nedstrøms med god fart, direkte på vej mod ædepladsen 50 meter borte.
Men så langt når den ikke, for et eller andet skræmmer den. Et ordentligt plask, og så er den væk. Det er næppe mig, den har fået vind af, men måske har den fået et svirp rævedunst i næsen.
Jeg kan følge den hurtiggående bølge i det lave vand, og sekunder senere er han tilbage i boet, og alt bliver stille igen.
En halv time senere kommer den frem igen. Dukker pludselig op udenfor boet, drejer rundt et par gange for at vejre stemningen, og forsvinder igen. Men forhåbentligt har den ikke haft nogen grund til bekymring, så det er sandsynligt at den kommer igen snart. Og det gør den.
Mindre end 10 minutter efter er den der igen. Lydløst dukker den op af vandet og ligger i vandoverfladen. Så svømmer den lidt opstrøms, vender og kommer tilbage.
Da den kommer på tværs af mig, helt inde under land, lader jeg kuglen gå. Jeg har støtte på et birketræ, og da afstanden ikke er mere end godt 20 meter, kan det næsten ikke gå galt. Den vender sig bare om med bugen opad og det er en smal sag at bjærge den med en lille pind.
Jeg bliver siddende en stund og nyder denne svenske forårsaften i fulde drag.
Facts om bæveren
- Det sker, at bæverne fjerner materiale fra deres dæmning, så vandet nemmere kan passere, hvis en øget vandmængde ellers kunne forårsage skader på dæmningen. Det samme sker om vinteren, når en sø er isdækket. Når der lukkes lidt vand ud, skabes et luftfyldt hulrum mellem is og vand, som bæveren kan bruge til ånding under isen.
- Bæverens lunger kan optage op til 75 procent ilt for hvert åndedrag. Til sammenligning kan mennesker kun nå op på 20 procent.
- Bæverne lever udelukkende af planteføde. Om sommeren er det i høj grad urter og vandplanter, der udgør den væsentligste fødekilde, herunder åkander, gul iris, tagrør, skud og knopper. Om vinteren er op mod 90 procent af føden bark fra træer. Bæverasp, birk og pil er bæverens livret.
- Sidste års unger hjælper med at pleje og passe de nye unger og med at gøre rent i hulen. Lige før de fylder to år, forlader de gamle unger familien og drager ud for at finde deres egne territorier.
- Bæverne kan blive helt op til 25 år gamle, men normalt lever de kun syv-otte år. Der dør især mange i det første halve år af deres liv og under søgning efter territorier.
- Fortænderne vokser hele livet svarende til cirka fire mm pr. måned eller op mod fem cm årligt.
- Bæveren kan være neddykket i op til 15 minutter, hvilket betyder, at den kan svømme op til 800 meter under vandet.
- Bæveren har små øjne og ser ikke ret godt. Til gengæld har den en god høresans og især en meget fin lugtesans.
- Nær endetarmen har bæveren to kirtler, der udskiller bævergejl. I tidligere tider var parfume ofte baseret på bævergejl, der også har været brugt som helbredende medicin.
