Det er de færreste, der er så heldige, at de kan skyde i liggende skydestilling på jagt i Danmark. De fleste af os skyder siddende, når vi er på jagt. Vi sidder på jorden eller på en stol med eller uden skydestok, eller i en stige eller tårn med en kant som fast anlæg. Derfor bør vores træning og indskydning foregå i den skydestilling, vi oftest indtager.
Siddende og knælende skydestillinger er måske de to sværeste at mestre, men når først du har trænet og er fortrolig med dem, så er de næsten lige så stabile som liggende skydestilling.
Skydestillingerne anvendes for eksempel, hvis du under pürsch ser vildt på længere afstand, end du har trænet til at skyde til i fritstående skydestilling, eller hvis bevoksningen er for høj til liggende skydestillinger. De kan også anvendes, hvis du er på en skråning og ikke kan komme til at ligge ned og afgive et sikkert skud.
For at skabe så meget stabilitet som muligt så kan du vælge siddende eller knælende skydestilling. Disse to skydestillinger, med og uden støtte, indgår for øvrigt også i det obligatoriske riffelskydeforløb forud for riffelprøven, hvis du er riffelprøveaspirant.
Jeg vil her vise dig fire forskellige skydestillinger at sidde i, når du er på jagt – næste måned viser jeg de knælende skydestillinger.
Siddende skydestillinger
Stillingen kan være lidt svær at indtage hurtigt, da du ofte skal bruge en hånd til at støtte på jorden, når du sætter dig ned. En metode er at sætte sig ned i skrædderstilling, uden at bruge støtte med din hånd. Herefter skal benene så foldes ud, så du sidder behageligt.
I den første stilling har du front til vildtet.
Knæene er bøjet næsten 90 grader, og begge ben peger ud mod vildtet. Her støttes begge arme af området lige bag,
eller på indersiden af knæene, du sidder med rank ryg. Armene er bøjet og har en vinkel af omkring 90 grader. Det gør, at det er dine knogler, og ikke dine muskler, der bærere det meste af vægten fra din riffel. Stillingen er god til at optage rekylen, da riflen er skuldret på det kødfulde stykke af brystmusklen. Det er også nemt at skifte sigtepunkt i denne skydestilling.
Med skydestok bliver denne skydestilling meget stabil, og du kan gøre den endnu mere stabil, hvis du har et træ at læne dig op ad.
Den næste skydestilling giver dig også meget god støtte. Du placerer dig næsten med 90 graders vinkel i forhold til vildtet, gerne med krydsede ben, der er bøjet 90 grader eller mere. Igen er armenes vinkel omkring 90 grader, men her vil du ofte med fordel placere venstre albue bag knæet og højre albue foran knæet. Hvis du foretrækker at sidde med spredte ben, så gør endelig det. Du skal sidde behageligt i denne skydestilling.
Rekylen vil måske føles lidt hårdere i denne stilling, da riflen nu er skuldret lige mellem overarmen og skulderen. Der vil også være lidt mere bevægelse i sigtet, når du affyrer riflen, da du sidder med siden til vildtet.
Igen med skydestok og måske et træ til støtte så bliver denne stilling meget stabil.
Den sidste af de siddende skydestillinger er måske ikke den, man oftest ser anvendt, men den er også meget stabil, når du har trænet den.
Placeringen i forhold til vildtet er ca. 45 grader, og du sidder med knæene bøjet omkring 90 grader eller lidt mere. Du næsten krammer dig selv og riflen, og som i den forrige stilling så skuldrer du riflen mellem overarmen og skulderen.
Venstre arm er låst om venstre knæ og fungerer som støtte for din riffel. Du kan holde fast i højre jakkeærme eller endda din underarm, hvis du ikke har så meget tøj på. Denne stilling er meget stabil, men ikke så anvendelig med skydestok som de to andre.
I siddende skydestilling kan det måske være svært at sidde ordentligt på grund af stive led eller andet. Det er vigtigt, at man ikke har en stram linning i bukserne eller en livrem, som presser ind mod maven, da det vil besværliggøre åndedrættet betragteligt. Så hvis du skal sidde i stillingen i længere tid, så er det er god ide at bruge seler, og så ellers spænde bukserne op.
Der er masser af variationer af siddende skydestilling alt efter terrænet, dine hjælpemidler og bevægelighed i kroppen. Det er vigtigt at huske på, at du skal sidde behageligt og kunne trække vejret frit, så pendlingen bliver så lille som muligt. Placér aldrig dine albuer direkte på knæene, da det giver en meget usikker skydestilling.
Du kan hjælpe dig selv i den siddende skydestilling, hvis du skal sidde der i længere tid, med at understøtte dine ben med en rygsæk eller andet eller endda bruge en rem eller noget snor til at holde knæene presset mod hinanden. Det tager dog lidt tid at forberede, så det er kun noget, du skal gøre, hvis du skal sidde i stillingen i længere tid. Om du sidder med krydsede eller spredte ben, er op til dig.
Hvad er pendling?Når du befinder dig i en skydestilling, vil du kunne se dit gevær bevæge sig mere eller mindre. Den bevægelse, der er i geværet / sigtemidlerne, når du sigter, kaldes pendlingen, og den er naturligvis forskellig, alt efter om du skyder med fast anlæg, eller skyder fritstående, men det er en del af sigtet. Jo bedre skydestilling med støtte, du har, jo mindre pendling vil du opleve i dit sigtemiddel. Hvis du anvender anlæg eller støtte, og du har indtaget en behagelig skydestilling, vil du oftest opleve pendlingen som en lodret bevægelse gennem vildtet. Er det en god skydestilling uden anlæg, vil du oftest se dit sigte bevæge sig i 8-taller, hvis du slapper af. Hvis du ser en stjerneform eller en anden form, så er det typisk, fordi du spænder i nogle muskler og prøver at tvinge sigtet mod vildtet. Det er vigtigt, at du slapper af, således at pendlingen bliver forudsigelig. Aftrækket skal ske, når dit sigte står stille på vildtet, eller når pendlingen er mindst, samtidig med at dit åndedræt er i ro, og kroppen slapper af. Det kan lyde af mange ting, der skal ske samtidigt, men med lidt træning så er det nemt at få denne koreografi til at virke sammen. |
LÆS OGSÅ
