Bukkejagt i Sverige. Brunstjagt efter bukke i den storslåede svenske natur, har så godt fat i de danske bukkejægere, at jeg tvivler på, at en Covid-19 krise, efterfulgt af vores statsministers anbefalinger om ikke at rejse til Sverige, har nogen mærkbar indflydelse på antallet af danske bukkejægere i Sverige den 16. august.
Foto: Kim Lindgren og Steen Andersen samt Lena Ostberg, Photocech CZ, Kimson, BMJ, WildMedia/Shutterstock
Siden Covis-19 krisen startede, har danskerne, som vores statsminister siger, taget ansvar og ikke samlet sig i større forsamlinger, hvor faren for en spredelse af Covid-19 virus er størst. Danskerne har adlydt Mor Mette’s anbefalinger om afstandskrav og udrejse til andre lande og er gået i mere eller mindre frivillig isolation.
MEN der er undtagelser, som når der skal afholdes hingste-show i Herning, eller det danske vejr pludselig byder på strandvejr. Så glemmes alt om Covid-19 krisens anbefalede afstandskrav, og enhver sund fornuft forsvinder som dug for solen. Afstandskrav og andre anbefalinger tilsidesættes også, når der skal demonstreres for ”Black Lives Maters”.
Det samme, tror jeg, vil ske, når vi rammer den 16. august. De danske bukkejægeres drøm om at lokke en stor svensk medaljebuk på skudhold er i så høj kurs, at uanset hvad Mor Mette, Magnus Heunicke eller Søren Brostrøm anbefaler, så skal vi altså på brunstjagt i Sverige.
De svenske bukke – På bukkejagt i Sverige
For at en buk skal kunne udvikle en opsats i medaljeklassen, er det et must, at bukken er sund med en god kropsvægt. Da de svenske bukke proportionelt er betydeligt større i alle henseender end det danske råvildt, vil chancerne for at se bukke med store opsatser være store i Sverige. Uanset i hvilket land man går på bukkejagt, kræver tilblivelsen af store opsatser, at bukkene får nogle år på bagen, og dette er ikke anderledes i Sverige. En typisk god svensker-buk har en længde på stængerne, som er betydeligt længere end de danske bukke.
Om det er mulighederne for at skyde bukke med større opsatser end i Danmark, ja ligefrem medaljebukke, eller det at man kan lokke bukken frem, hvis man formår at bruge et bukkekald rigtigt, skal jeg ikke kunne afgøre. Men det er et faktum, at brunstjagten på råbukke i Sverige er i høj kurs blandt de danske bukkejægere.
Brunsten
Råvildtets brunstperiode, i Danmark som i Sverige, ligger normalt fra den sidste halvdel af juli til midten af august, men observationer af råvildtets adfærd bekræfter, at perioden kan starte tidligere eller slutte senere. Om det er de store globale klimaændringer, som er skyld i dette, kan hverken bekræftes eller afvises men blot konstateres.
Selvom bukken er i stand til at beslå råerne hen over hele sommeren, og han anser det som sin mission at få sine gener spredt så meget som muligt, er det råen, som bestemmer ,hvornår hun vil lade sig beslå. Råen skal beslås på det helt rigtige tidspunkt, som strækker sig over én højest to dage, og kun råen ved, hvornår det er det rigtige tidspunkt. Når råen fornemmer, at tidspunktet nærmer sig, udskiller råen dufte, som tiltrækker bukkene (forbrunst), så råen er sikker på at have en buk i hælene, når det rigtige tidspunkt for beslåningen rammes.
I timerne op til, at bukken får lov til at beslå råen, viger bukken ikke fra hendes side, tværtimod jagter han hende og skubber/støder ofte til hende bagfra. Råen løber i cirkler, som bliver mindre og mindre, og ofte foregår det sidste af dette forspil omkring en busk, træ eller i cirkler på en åben mark eller eng. Når råen er klar, stopper hun op, og bukken springer omgående op på hende og beslår hende. De enkelte beslåninger varer sjældent mere end 5-10 sekunder, men de gentages igen og igen. I starten af råens første brunstdøgn foretages jævnlige beslåninger, som intensiveres, indtil råen er på toppen af sin brunst.
Råens forbrust skal som nævnt sikre, at hun har en buk i hælene, når hun er klar til at blive beslået, og metoden virker tilsyneladende, da samtlige råer på et revir hvert år bliver beslået. Goldråer, altså råer som ikke sætter lam, er en sjældenhed og skyldes ofte helt andre faktorer end en manglende beslåning. Når vi jægere ser voksne råer uden lam, kan det være, at lammet/lammene er sat af, eller at ræven har været på spil.
Mange blander brunsten hos kronvildtet og råvildtet sammen og tror, at brunsten hos råvildtet og kronvildtet er ens. Dette er ikke korrekt, da man hos kronvildt har en decideret efterbrunst, hvis hinderne ikke bliver beslået under den første brunstperiode.
Dette betyder, at kronhinder igen kommer i brunst cirka tre uger efter den oprindelige brunst, såfremt hinden ikke er blevet beslået under den første oprindelige brunst.
Dette sker IKKE hos råvildtet, da råen kun kommer i brunst i ét til to døgn, og råen har derfor ikke en efterbrunst-periode som hos kronvildtet, men derimod en forbrunst.
Mange af de jægere, som årligt tager til Sverige på bukkepremieren den 16. august, har oplevet, at brunsten er aftagende, når jagten på bukkene starter. Bukkejagt i Sverige starter ofte på bagkanten af brunstperioden, hvilket kan give nogle dage i den svenske natur, hvor bukkene er knapt så nemme at lokke til sig med bukkekaldet.
At få succes med nedlæggelse af store bukketrofæer under en brunstjagt kræver, at du som jæger ved, hvad du har med at gøre. Hvis du ikke har øvet dig og ikke ved, hvordan lydene fra dit bukkekald skal lyde, vil det ikke lykkes dig at lokke en ældre buk hen til dig – tværtimod vil du jage bukken langt væk.
Bukkekaldet og dets lyde
I dag siger man, at vi lokker bukken til os, men før i tiden kaldtes det at blade en buk, når man frembragte lyde via et græsstrå (eller blad), som kunne lokke bukken til jægeren. Man tog et græsstrå eller blad og anbragte det mellem sine to tommelfingre. Tommelfingrene pressede man mod hinanden, så der kunne blæses ind mellem dem. Med mange timers træning, og mange græsstrå, kunne man via dette græsstrå frembringe et højt piv som mindede om et lam’s kalden på gammelråen. Metoden er betydeligt nemmere at beskrive end at udføre.
I dag er der fremstillet hjælperedskaber, som meget nemmere kan frembringe de ønskede lyde, ligesom man har fundet ud af ,at lydrepertoiret blandt råvildt er mere udviklet en et enkelt piv.
Der findes flere forskellige bukkekald på markedet. Det mest brugte og nemmeste at betjene er den kendte Buttolo. Af andre modeller kan blandt andet nævnes Nordik Roe, Hubertus Bukkekald, Kristoffer Clausens Rådyrkald og Klaus Weisskirchens Rådyrkald.
Jeg vil ikke undlade at nævne, at der den 1. juli i år er kommet endnu et bukkekald på markedet. Belgieren, Sam Nyet har tidligere fremstillet fantastiske kragekald, og det har taget ham fem år at udvikle bukkekaldet, som er blevet døbt Belblatt. Det skal prøves på bukkejagt i Sverige.
Da Belblatt-bukkekaldet skulle stå sin endelige prøve under brunstjagten i 2019, resulterede en kombination af de rigtige toner/lyde fra bukkekaldet og almindeligt jagtheld i, at jægeren fik skudt en af de største bukke, som nogensinde er nedlagt i Frankrig. Bukken blev senere opmålt til hele 221,9 CIC point. Historien om Belblatt-bukken er en historie for sig selv.
Lydene man bruger til bukkejagt i Sverige
Uanset hvilket bukkekald man anvender for at kalde bukken til sig, arbejder man som regel med 3 forskellige lyde. Alle lyde, som bukken kender og ofte reagerer på under brunsten:
- Kontaktlyd fra lam
- Kontaktlyd fra rå
- Hetzlyd fra rå
Kontaktlyd fra lam
De fleste jægere har hørt, når et lam søgende går rundt på reviret og kalder på gammelråen. Dette kald er nemt at frembringe og formentlig også det kald, som vi bukkejægere bruger mest, da mange netop har haft succes med dette kald. Årsagen til, at gammelråen reagerer på dette kald, er, at de fleste gammelråer efterlader deres rålam i en form for børnehave, mens de selv er i brunst. Moder- og beskyttelsesinstinktet er dog stadig intakt hos gammelråen, hvorfor et lams kald altid vil virke meget stærkt på gammelråen.
Hvis man bruger lammets kontaktlyd, ved bukken, som hører dette, at der er stor sandsynlighed for, at der er en gammelrå i nærheden, hvorfor han ofte vil komme for at tjekke, om gammelråen er i brunst. Der kan også ske det, at gammelråen søger tilbage til lammet, og under brunsten vil sandsynligheden for, at hun har en buk i hælene, være ret stor, da bukken, så længe hun er i brunst, følger hende tæt.
Kontaktlyd fra rå
Kontaktlyden fra råen er lidt mørkere i tonen end lammets kontaktlyd og tiltrækker selvfølgelig bukkene i brunsten. Bukken må simpelthen frem og tjekke, om denne rå, som kalder, er i brunst eller ej.
Hetzlyd fra rå
Denne lyd, kan man sige, er designet til pladsbukken, og vil, hvis lyden frembringes rigtigt, ofte få pladsbukken frem, da lyden indikerer, at råen bliver jagtet (og stresset) af en buk. Da det er pladsbukken, som har førsteret til råerne i sit område, kigger han ikke den anden vej, hvis han opdager, at en mindre rangerende buk i hans område forgriber sig på hans råer. Hvis det er i den sidste halvdel af brunsten, og pladsbukken har fået beslået nogle råer og ikke er i hælene på en rå, vil pladsbukken i mange tilfælde ved denne hetzlyd, komme nærmere for at undersøge, hvem der jagter med hans råer. På buttoloen er det den lyd, man får frem på den nederste halvdel, hvis man trykker buttoloen helt i bund.
Træning og atter træning
De unge, uforsigtige og uerfarne bukke lader sig nemt lokke, og selv om de ældre bukke kaster al forsigtighed over bord, når det gælder om at sikre artens overlevelse, kræver det alligevel dygtighed at lokke en ældre buk på skudhold. Det er nemlig ikke tilfældigt, at disse ældre, forsigtige og erfaringsrige bukke, som til daglig lever i det skjulte, er blevet så gamle, som de er.
Der findes flere forskellige bukkekald på markedet, og det er op til den enkelte jæger at vurdere, hvilket bukkekald som for ham/hende er bedst/nemmest at bruge. Nogle foretrækker at have begge hænder fri, når bukkekaldet bruges, hvilket betyder, at man skal vælge ét af de bukkekald, som man kan have i munden, modsat den kendte Buttolo, som kræver mindst én hånd fri, når den skal betjenes.
Andre vælger en kombination af flere forskellige bukkekald, så man har et større repertoire at byde på.
Der findes mange gode videoer på YouTube, som beskriver de forskellige bukkekald og de lyde, som de kan frembringe. Se disse videoer og husk – at øvelse gør mester.
Jeg har i denne artikel nævnt 10 ting, man skal have fokus på, når man vil lokke/kalde bukken til sig, og som tidligere nævnt kan alle jægere uden nogen nævneværdig træning, kalde de unge bukke til sig i brunsten. At kalde de ældre bukke til sig kræver lidt mere træning, og efterhånden som brunsten aftager, bliver det langt sværere at kalde bukkene til sig.
De jægere, som behersker et bukkekald og kender råvildtets lyde, får uden tvivl langt flere bukke at se under brunsten end de jægere, som ikke har sat sig ind i råvildtets lyde.
10 gode råd i forbindelse med brugen af bukkekald
1.
Sørg for at komme på plads uden at blive opdaget af råvildtet, og sørg for at have meget tyndsålede jagtsko / støvler på, så du har mulighed for at mærke grene på skovbunden, inden du træder igennem og knækker disse.
2.
Det er som udgangspunkt bedst at sidde højt placeret med et godt udsyn, eventuelt i en hochstand/hochsitz, da man jo ikke på forhånd ved, fra hvilken retning bukken kommer. Jo højere man sidder placeret, desto mindre risiko er der for, at bukken får fært af jægeren. Vinden kan ændre retninger og snurre rundt, og hvis bukken først får fært af jægeren, er det 100 % sikkert, at bukken ikke kommer frem. Vælger man at sætte sig på jorden ved en busk, og man sidder i god vind og kan se pladsbukken, som ikke reagerer på bukkekaldet, kan man med fordel ruske lidt i busken for at simulere en anden buk, som fejer på denne. Dette vil pladsbukken på ingen måde acceptere men komme farende for at se, hvem der er trængt ind på hans område. Hvis man samtidig skraber lidt i jorden med en pind, forstærker dette signalet til pladsbukken om, at der er trængt en anden buk ind på hans område, som både fejer på busken og skraber i jorden. Ulempen ved dette trick er, at pladsbukken nemt kan få fært af jægeren afhængig af vindretningen.
3.
Bukken føler sig altid bedre beskyttet inde i skoven, hvorfor det også er betydeligt nemmere at kalde en buk frem inde i skoven end ude på åben mark eller en lysning. Derfor bør det sted, man vil kalde på bukken, være et godt sted inde i skoven, eller i det mindste i skovkanten.
4.
Når man er kommet på plads, skal man sidde helt stille i de første 10-15 minutter, inden man begynder at bruge bukkekaldet. Hvis bukken hører og reagerer på bukkekaldet, skal man være opmærksom på, at den retter al sin opmærksomhed mod det sted, lyden kommer fra, hvorfor man skal være 100 % klar med riflen, før man begynder at bruge sit bukkekald.
5.
Start forsigtigt, hvilket vil sige ikke for høje lyde, men start med nogle små piv, da bukken jo kan stå rimelig tæt på. Hold en pause på nogle få minutter, hvorefter man forsigtigt kan fortsætte med at kalde igen, denne gang med lidt mere lyd på. Hold igen en pause på nogle få minutter, og start igen med at kalde. Denne gang må man godt give den fuld gas endda så meget, at man tydeligt kan fornemme, at intensiteten og lyden var betydeligt kraftigere end ved de to tidligere kald.
6.
Når man bruger bukkekaldet, er det vigtigt, at man tænker over at sende lyden af kaldet i flere forskellige retninger. På denne måde virker det mere naturtro – som et dyr, der kalder, mens det er i bevægelse. Man skal passe på ikke at overdrive brugen af bukkekaldet, og hold hellere for lange end for korte pauser mellem kaldene.
7.
Når man får øje på bukken, skal man endelig ikke bruge bukkekaldet, mens bukken er i bevægelse i retning mod en. Det er nu dine evner med bukkekaldet skal stå sin prøve. Man kan sammenligne det med at fiske, bukken er på krogen, og nu skal den forsigtig hales i land. Alle sportsfiskere ved, at fordi man har fået en fisk på krogen, er det langtfra sikkert, at man også får den med hjem.
8.
Årsagen til, at nogle bukke bliver ældre end andre, er blandt andet, at de er mere forsigtige og ingen chancer tager. Derfor er det helt normalt, at den ældre, forsigtige buk den sidste vej frem mod lyden, hvor kaldet kommer fra, bevæger sig i en halvbue ud til en af siderne afhængig af, hvor vinden kommer fra. Dette gør den for at komme op i vinden og fange færten af en eventuel fare.
9.
Vær opmærksom på, at bukken sagtens kan være i bevægelse mod bukkekaldet, men man kan bare ikke se bukken, før den er rimelig tæt på afhængig af, hvor stort ens udsyn er. Det kan tage alt fra 1 minut til 30 minutter at kalde en buk til sig. Er der ikke sket noget efter cirka 45 minutters kalden, skal man nok finde et nyt sted i skoven at kalde fra. Når man beslutter sig for at forlade sin plads, bør man have siddet helt stille i mindst 15 minutter, efter man sidste gang har brugt bukkekaldet.
10.
Man ved ikke hvorfor, men nogle bukke reagerer bedst på det ene kald frem for det andet. Man kan komme ud for, at nogle bukke, som ikke er interesseret i lyden fra ét bukkekald, lader sig lokke af et identisk bukkekald, som blot har en lille nuance i en højere eller lavere tone. Hvis man virkelig er bukkekalds-nørd, har man derfor medbragt flere forskellige bukkekald under brunstjagten.
Pürschteknik
At bevæge sig lydløst i naturen kræver lidt øvelse. Bevæg dig i almindelig gang med korte skridt og træn hjemmefra i at kunne stivne midt i et skridt uden at miste balancen. Øv dig også i lydløst og med langsomme bevægelser at kunne få riflen fra skulderen og i anslag, eller placeret på din skydestok – uden at bukken foran dig registrerer dette – og uden at du mister balancen. Det lyder nemt, men tro mig, hvis du ikke har styr på teknikken, går det galt.
Det siger sig selv, at du skal tage højde for vindretningen, for hvis du pürscher med vinden i ryggen, vil råvildtet få fært af dig lang tid, før du registrerer det.
Hav ikke riffelkikkertens forstørrelse på fuld forstørrelse, når du pürscher (hvis du får øje på bukken på tæt hold), og vær når som helst forberedt på at kunne afgive et hurtigt skud. Det vil sige, der er en patron i kammeret, og riflen er sikret, så du kun skal afsikre, umiddelbart før du skal afgive skuddet. Hvis du først skal tage ladegreb og repetere og nedjustere på riffelkikkertens forstørrelse, inden du kan afgive et skud, kan dette være årsagen til, at du i år ikke fik skudt bukken.
