Foto: Morten Knudsen samt Rostislav Stach/Shutterstock

Den skønne tid

Maj er den tid af året, hvor enhver jæger nærmest går rundt i en lang lykkefølelse. Efter en lang og kedelig ventetid er bukkejagten endelig kommet, og timerne i naturen, hvor solens op og nedgang markerer start og stop på fantastiske dage. Det er en pragtfuld tid, og jeg havde nydt alle dagene i fulde drag den første uge af jagten.

“Har du fået en buk?” Det er nærmest det første, alle jægere spørger hinanden om i denne periode. Og nej, det havde jeg ikke – endnu.

Der havde været masser af dyr, men det havde været mine gæster og andre jægere, som indtil videre havde haft det sidste held. Jeg havde end ikke set en buk, de mange gange jeg havde været ude.

Heldet svinger min vej

Faktisk fik jeg en buk, før denne historie rigtigt begynder. Det var aftenen før, og jeg sad på den dejlige eng midt i skoven, hvor dyrene trak ud og essede om eftermiddagen og aftenen.

Der havde lige gået fire råer og en dåhjort, da et skud længere væk havde fået dem alle til at trække hurtigt ind i skoven. Det var så det, tænkte jeg, men på den anden side var der stadigvæk lang tid til solnedgang, så måske kom de igen…

Og sandelig om ikke, at de...