Sådan forbedre du din skydning med riffel.

Åndedræt

Djævlen sidder i detaljen – også når man skyder. Derfor skal der styr på hver eneste detalje, og det har vi bedt Claus Slot Andersen om at gøre noget ved.
Her er andet afsnit i en hel serie om, hvordan du forbedre din riffelskydning. I dette afsnit er der fokus på vigtigheden af ens åndetræt.

Foto: Claus ”Claude” Sloth Andersen, Christian Ravn og Pixabay.

Infoboks

Der er ingen af de fif eller metoder, jeg skriver om, der er vedtaget ved lov, eller hugget i sten. Hvis du ikke synes, at metoderne eller mine fif passer til dig eller din skydning, så skal du bare ignorere dem.

Jeg prøver på at videreformidle de erfaringer og gode forklaringer, jeg har fået forevist, og selv anvender. Jeg anderkender selvfølgelig, at der er masser af individuelle måder at gå på riffeljagt på. Jeg ønsker kun, at alle jægere skal udføre et hurtigt og sikkert drab på vildtet. Dermed gør jægeren også alt for, at vildtet ikke lider unødvendigt.

Hvis du savner inspiration, vil jeg foreslå, at du følger de jagtetiske regler, der er beskrevet her: https://mst.dk/friluftsliv/jagt/om-at-gaa-paa-jagt/jagtetiske-regler/

Derudover fastsætter ”Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning” §22, at:
Ingen må jage på en måde, der

1) udsætter vildtet for unødige lidelser,

2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet

Læs mere her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/265

 

Så træk dog vejret!

Drømmebukken står foran dig på 125 meter, og du har fået placeret riflen i skydestokken. Alt er perfekt, du står i skyggen med vinden i ansigtet, og der er godt kuglefang. Du afsikrer riflen, placerer fingerens yderste led på aftrækkeren og kigger gennem optikken.

Han ser flot ud, som han står der og esser. Du nyder synet, tæller enderne på bukkens opsats, men kan så pludselig se, at sigtebilledet bliver lidt uskarpt, og du kan høre dit hjerteslag i ørene.
I et kort øjeblik løber der tusinde tanker gennem hovedet på dig. Du kommer i tanke om, at du skal trække vejret normalt i stedet for at holde det. Vejrtrækningen gør, at du nu kan se sigtet stå skarpt og næsten helt stille igen. Det bevæger sig kun svagt lige op og ned i samme takt, som du trækker vejret, og ender på bladet efter hver udånding.

Jagten i hus ved hjælp af åndedræts-koreografi
Et flot resultat efter den ubevidste åndedræts-koreografi.

Åndedrættet kommer helt under kontrol, og du finder hurtigt rytmen i åndedrættet og ser, hvordan sigtet stopper bevægelsen, hver gang du naturligt holder en pause i ind- og udåndingen. Din finger presser blødt på aftrækkeren, og presset øges, hver gang du har en pause i udåndingen.

Alt, hvad du foretager dig, er ubevidst, men du har fuld kontrol over situationen og selve skudafgangen. Den kommer ikke som en overraskelse, men som en nøje planlagt koreografi mellem åndedræt, korrekt sigte og øget pres på aftrækkeren. Du ved, at skuddet kommer til at gå ved pausen efter næste udånding.

Du ånder ud og øger presset på aftrækkeren, samtidigt med at du kan se trådkorset hvile perfekt på bladet. Skuddet går, og du ser bukken forende på stedet. Et perfekt skud, der er resultatet af din træning, god skydestilling og den ubeviste åndedræts-koreografi, der ligger på din rygrad.

Der er masser af teorier og skrevet mange ord om, hvad der er den bedste måde for dig at kontrollere din vejrtrækning på. Skal du trække vejret ind og fylde lungerne? Skal de kun være to tredjedele fyldte? Skal du ånde ud og tage aftræk ved halvt tømte lunger, eller skal de være helt tomme for luft?

Basale fakta skal være på plads.

Før du bestemmer dig for, hvilken teknik du vil anvende, så lad os se på nogle helt basale fakta først.

Vejrtrækningens formål er at skaffe ilt til den forbrænding, der er nødvendig for, at kroppens muskler og organer kan fungere. Blodet optager ilt fra luften i lungerne og transporterer den rundt til de organer, der har brug for den.

Dit åndedræt sker helt automatisk. Vi trækker alle vejret uden at tænke over det. Uanset hvor hårdt vi prøver at standse vejrtrækningen, så vil kroppen automatisk genoptage vejrtrækningen. Åndedrætscentret, der regulerer åndedrættet, vil signalere til åndedrætsmusklerne, hvis vi mangler ilt.

Vi trækker vejret ved hjælp af de muskler, vi har mellem ribbenene og den store mellemgulvsmuskel kaldet diafragma. Denne muskel danner bunden af brysthulen og adskiller den fra bughulen.

Indånding og udånding visuelt beskrevet
Claus foretrækker at afgive skud efter udåndingen, når kroppen er mest afslappet.

Når mellemgulvsmusklen er afslappet, presser den sig op i brysthulen. Ved indånding sænker den sig og skaber et undertryk i brysthulen, der sørger for, at luften suges ind i lungerne. Brystkassens rumfang øges ved hjælp af musklerne mellem ribbenene, og gør suget endnu større. Ved indåndingen buler maven og det nederste af ribbenene normalt lidt ud.

Når du slapper af i indåndingsmusklerne, så hæver mellemgulvet sig op i brysthulen igen. Ribbenene sænker sig, og brystkassen bliver dermed mindre. Lungerne trækker sig sammen, og undertrykket i brysthulen erstattes af en svagt overtryk, der sørger for, at luften bliver presset ud af lungerne.

Udåndingen er altså helt passiv og kræver ikke muskelkraft, modsat indåndingen, der er aktiv og kræver muskelkraft.

Hvornår er det bedst at afgive skuddet?

Hvis du kigger på en kurve, der viser din ind- og udåndingsfrekvens fordelt over tid, så vil du se, at der er specielt to områder, hvor dit åndedræt og dermed din krop er helt i ro.

Hvis du afgiver skuddet samtidigt med, at du ind- eller udånder, så vil du se, at din nøjagtighed bliver forringet. Det skyldes, at din krop og dermed riflen bevæger sig. Det er derfor fordelagtigt at afgive skuddet i pausen mellem ud- og indånding. Specielt efter en udånding vil du have lidt ekstra tid, typisk 3-6 sekunder, før det er nødvendigt at lave en indånding igen.

Beskrivelse af fyldte lunger og tomme lunger
Dit sigte er i ro, længere tid, med tomme lunger.

Ved udånding er dine muskler afslappede, og du føler ikke ubehag, hvis du undlader at trække vejret med det samme igen. Modsat, hvis du fylder lungerne med luft og holder vejret, så vil dine muskler være spændte, og du vil hurtigere føle ubehag.

Jeg mener, at det derfor er bedst at afgive skuddet umiddelbart efter en udånding, hvor din krop og muskler er mest afslappede, og du dermed har et mere roligt og stabilt sigtebillede.

En undtagelse herfor er, hvis du har bevæget dig hurtigt op ad en stejl skrænt for at nedlægge drømmebukken, og din puls er meget høj. Når du er klar til at skyde og forsøger at finde sigtet i pausen efter udåndingen, vil du se, at sigtet hopper rundt. Det skyldes, at hjertet arbejder hurtigere, og kroppen kræver mere ilt.

Der er ofte ikke tid til at få åndedrættet i ro, så du er nødt til at gøre noget andet. I dette tilfælde kan du tage en indånding og holde vejret. Det vil give dig et lille vindue på maksimalt et par sekunder, hvor din krop vil være i ro, og du kan få et stabilt sigte. Husk dog, at denne teknik kun virker i meget kort tid, da dit åndedrætscenter vil overtage og tvinge dig til at trække vejret igen.

Hvad sker der, hvis du begynder at mangle ilt?

Normalt vil du have 3-6 sekunder i udåndingspausen til at afgive et sikkert skud. Så snart din krop har behov for ilt, så sker der flere ting samtidigt.

Vigtigst af alt, så bliver dit syn påvirket som noget af det første. Ved iltmangel vil dit syn ikke være så skarpt mere, og det vil selvfølgelig påvirke din opfattelse af situationen. Derudover vil din krop begynde at kræve ilt, og din fokus vil derfor skifte fra sigtebilledet til dit behov for at trække vejret.

Alt efter situationen vil du måske føle dig presset til at afgive et hurtigt skud i stedet for at tage et par ekstra ind- og udåndinger og få tilført noget ilt til kroppen. Det er derfor vigtigt, at du kender dine egne begrænsninger og ved, hvor længe du kan opretholde et korrekt sigtebillede uden skulle trække vejret.

hvis åndedrættet er i orden bevæges siget i lodret
Ved normalt åndedræt, og korrekt skydestilling, vil sigtet bevæge sig lodret op og ned på vildtet.

Du kan med fordel afprøve de fire nedenstående måder og finde ud af, hvilken metode der passer dig bedst.

  1. Træk vejret naturligt.

Når du trækker vejret naturligt, så skal du ikke koncentrere dig om en speciel teknik og tænke på, om du nu har 35, 45 eller 50 % fyldte lunger. Du trækker vejret naturligt og ser, hvordan dit sigte bevæger sig op og ned gennem målet. Du øger presset på aftrækkeren, hver gang sigtet er mest i ro og placeret på målet, hvor du ønsker det. Det sker typisk efter udåndingen.

  1. Foretag en halv udånding og hold vejret.

Når du er i skydestillingen, tager du et par dybe ud- og indåndinger. Du ånder halvt ud, og holder vejret. Denne korte pause bruger du på at placere sigtet helt korrekt og afgive skud.

  1. Foretag en halv indånding og hold vejret.

Slap af og træk vejret normalt. Kontrollér din skydestilling, lav en halv indånding og hold vejret. Ligesom den foregående øvelse har du nu et kort vindue til at placere sigtet helt korrekt og afgive skud.

  1. Foretag en udånding og hold en pause.

Kontrollér din skydestilling. Træk vejret langsomt og fokuser på dit mål i optikken og sørg for, at sigtebilledet er korrekt ved udånding. Hold en pause på op til seks sekunder ved udånding og øg trykket på aftrækkeren, til der er afgivet skud.

Når du har fundet ud af, hvilken teknik der passer bedst til dig, så øv den, så ofte du kan. Det kan sagtens foregå i stuen med eller uden skydestok. Efter kort tid bliver det en ubevist handling for dig, og du skal derfor ikke koncentrere dig om åndedrættet under jagten.

Jeg selv anvender metode et eller fire alt efter situationen, og begge virker fint for mig. De to andre metoder har jeg noget mere besvær med, da det er vanskeligt for mig at bestemme nøjagtigt, hvor meget luft jeg har i lungerne, hver gang jeg skal afgive skud.

LÆS OGSÅ

Riffelskolen – Få et bedre aftræk

Riffelskyttens bedste ven

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: