Uanset valg af skydestok er det vigtigt at øve sig i at sætte dem op og hurtigt kunne flytte dem – samt naturligvis i at skyde med dem som anlæg.

Allerede kort efter bukkepremieren begynder vegetationen at være så høj, at man sjældent kan få et frit skudfelt fra liggende stilling. Og et stykke længere inde i sæsonen er det ofte også slut med at skyde fra siddende stilling – med eller uden anlæg mod et træ eller en hegnspæl. Jager man ræve med riffel, gør det lille mål og de typiske skudafstande det oftest nødvendigt at have en eller anden form for anlæg for at have en høj træfsikkerhed. Og det er ikke altid, at der hverken er et træ, et gærde eller en stor sten til rådighed for skytten. I stedet må man ty til en anden form for skydestok.

Tæt vegetation kræver normalt stående skydning, og her er en skydestok næsten en nødvendighed.

Moderne grej

Måske fordi riffeljagt først blev rigtig udbredt herhjemme fra 1970’erne og frem, er skydestokke et relativt nyt hjælpemiddel for danske jægere.

I Dansk Jagtleksikon fra 1944 omtales kun en Anlægsstok, der beskrives som: ”En Spadserestok med spids Staaldupsko og en Anordning i Haandtaget, hvor Riffelløbet kan hvile i Anlæg ved Skydning”. Efterfølgeren, Nyt Dansk Jagtleksikon fra 1975 omtaler slet ikke ordet skydestok, men har dog artiklen Skydekæp. ”Betegnelse for en enten enkelt og...