
Foto Hans Holm Christoffersen samt Ievgenii Meyer, Rostislav_Sedlacek og Samo Trebizan/Shutterstock
Findes der noget bedre, end når det hele går op i en større helhed. Netop fordi man har været i kælderen og givet sig tid til at finde den helt rette vin til bukken og tilbehøret. Men ikke mindst at kunne nyde maden og vinen, imens jagtoplevelsen deles med gode venner og familie over middagsbordet. Min største vin/vildt oplevelse fik jeg for mange år siden, da en fisketur med vennerne skulle afsluttes med den perfekte middag. Den stod på grydestegte skovduer, og valget af vin var faldet på fransk bourgogne. Duerne og Bourgognen komplementerede hinanden perfekt, og dén unikke smagsoplevelse har jeg aldrig glemt.
Men nu handler det om hårvildt, og hvilken vin der passer godt til sommerbukken. Jeg vil komme med to bud på vine, når nu vi skal jage den perfekte vin til sommerbukken.
Forudsætningerne
Når man skal finde den rette vin til vildt, skal man tage højde for en række ting. Vildt, herunder rådvildt er magert kød og let sødmefyldt i smagen. Ofte pakker vi kødet ind i bacon og tilsætter masser af fedtstof for at undgå, at kødet bliver tørt. Tilbehøret kan også være fedmefyldt som for eksempel den...