Det er nat, det er jagt, og det er helt nyt. I Sverige.
I hvert fald for mig, og vel også næsten set i et historisk perspektiv, for det er kun få år siden, at det blev tilladt at jage om natten med såvel termisk som infrarødt sigtudstyr.
Indtil begyndelsen af 1990erne var vildsvin et eksotisk særsyn i Sverige. Det er det ikke længere, og den stadigt voksende bestand jages nu nidkært, intenst og effektivt, mens bestanden stadig tager til.
Det er en herlig udfordring, i hvert fald når man som jeg er gæst på et vildbetændt revir, hvor de effektive vildtkameraer dokumenterer vildsvinenes tætte og nærmest konstante tilstedeværelse.
Der er ingen tvivl om, at de lokale landmænd er mere end trætte af den stadig tættere forekomst af vildsvin i snart sagt samtlige syd- og midtsvenske len. Og de landbrugere, som jeg tilfældigt har været i kontakt med, er mere end lykkelige for, at vi danske jægere finder stor passion ved at sidde i jagtskurene nat efter nat for at ombringe de fine vildbasser, der jo ud over at formere sig som svin og være ganske skudstærke, snarrådige og flygtige også er aldeles velsmagende. Her går jægernes og landmændenes interesser op i en højere enhed.
