Jagt i Polen – Sådan foregår det

Foto: Thomas Jerichow og Steen Andersen samt Szczepan Klejbuk, Szymon Bartosz, Konrad Kerker, Inga Ivanova, Kap-photo, Kap-photo, Soru Epotok, Vlad Sokolovsky, Budimir Jevtic og Jan Stria/Shutterstock

Danmark er et dejligt jagtland. Gode bestande, smuk natur, jagtkultur og velfungerende jægerfællesskaber.

Alligevel bliver flere og flere danske jægere fristede af at søge jagtlykken udenlands. Møde andre jagtkulturer, vildtarter og landskaber. Måske mere udfordrende terræner, end flade Danmark kan byde på. Måske lokale jagtformer, der kræver ypperlig skydning eller en virkelig stor jagtorganisation, der kan noget særligt.

Blandt de lande, mange vælger til første jagtrejse, eller vender tilbage til år efter år, er Polen. Det store land mod sydøst har fine jagttraditioner og en lang historie med danske jægere, og mange kender en eller flere, der har været på jagt dernede. Polen er også kendt for at være billigt i forhold til mange andre lande. Derfor er det ikke sjældent Polen, der trækker, første gang danske jægere skal til udlandet.

Men hvad gør man, første gang man vil ned og opleve de berømte polske revirer. Det er faktiske ikke helt så simpelt, som man skulle tro. Der er nemlig en forskel på jagten i Polen og jagten i vores andre nabolande.

En del danske jægere bygger over årene kontakter eller aftaler op i både Tyskland og Sverige. I Sverige har mange danske bukkejægere aftaler med jordejere eller gårde om den berømte svenske bukkepremiere den 16. august og kommer igen år efter år.

Også i Tyskland er der en del danske jægere, der har opbygget personlige kontakter og jagtaftaler på de samme revirer og kommer igen de samme steder. Enkelte danskere er så heldige at eje jagt i et af de to store nabolande.

Det samme mønster ser man ikke i Polen. Det skyldes den måde, jagt administreres på i landet.

Centraliseret jagt og jagtklubber

Store dele af de polske skove er statsejede. Sammen med det meste af agerjorden (også den privatejede) ejes, administreres og drives jagten på dem af myndighederne i tæt samarbejde med det polske jægerforbund, lokale forstområder og især af mere end 2500 lokale jagtklubber og foreninger.

Det vil sige, at de overordnede rammer i forvaltning, afskydning og naturhensyn defineres fra Warszawa, hvorefter driften af selve jagten uddelegeres til regionale forstmyndigheder, der enten selv afvikler jagt eller uddelegerer videre til lokale Jagtklubber i alle regioner. De har så styr på de lokale forhold og bestande. Jagtklubberne varierer i størrelse alt efter, hvor stort deres revir er, således at de mindste klubber kan have omkring 20 medlemmer, mens de allerstørste kan have flere end 60 medlemmer.

For det meste er de lokale jagtforvaltningsområder delt op i bidder på mindst 3.000 hektar, men nogle områder er betydeligt større.

De arealer, der drives af jagtklubber, drives således, at jagtklubberne sælger en del af jagten til internationale jagtbureauer. Det gælder ikke mindst trofæjagter på hjort, buk og muflon. Bureauerne køber så vildt til afskydning og organiserer jagtrejser for udenlandske gæstejægere.

Når de solgte bukke og hjorte er afskudt, driver klubberne selv resten af jagten. Klubben får klare mål for afskydningen hver sæson og er forpligtet til at holde bestandene under kontrol. Hvis den ikke gør det, og der sker skader i skov eller agerbrug, får klubben bøder.

Systemet er ikke let at gennemskue eller operere i for en dansk jæger, der gerne vil til Polen, og efterlader ikke megen plads til direkte aftaler eller private kontakter med de enkelte forstforvaltninger, jagtklubberne eller private jordejere (Det kan dog lade sig gøre i enkelte tilfælde). Derfor er det sjældent, at man møder jægere, der jager hos gamle venner eller kontakter i Polen. Langt de fleste køber jagtrejser hos jagtrejseselskaber.

Heldigvis er danske jægere privilegerede med mange og forskellige jagtrejseselskaber, hvoraf mange har stor viden om polsk jagt, gode kontakter og ved, hvordan man manøvrerer i det polske.

Naturligvis kan man prøve at finde privat jagt i Polen, men langt det letteste er at bruge jagtrejsebureauerne, og mange af dem har rigtig gode tilbud.

To typer jagt i Polen

Overordnet opererer de fleste jagtrejsebureauer med to typer jagtrejser i Polen.

Den ene type er pakker med en fast aftale om revir, vildtarter, antal dyr, der kan skydes og en maksimal størrelse på trofæerne. Fastpris-pakkerne vil også indeholde indkvartering, forplejning, guidning, afkogning af trofæer og al administration.

Fastpris-pakkerne vil sjældent indeholde transport til og fra reviret, drikkevarer, drikkepenge til din jagtguide og kørepenge for den bil, I bruger i terrænet.

Den anden type pakke er afskydning efter prisliste. Her køber jægeren administration, indkvartering, forplejning og jagtguidning, men al afskydning afregnes efter en prisliste på reviret. Det giver naturligvis en friere tilgang til afskydningen, men også en økonomisk usikkerhed, da gæstejægeren løbende skal afveje, om han vil betale det, som det enkelte trofæ koster.

Som nævnt indeholder pakkerne ikke en del af de lokale udgifter – drikkevarer, drikkepenge og transport. Typisk skal du regne med omkring 30 Euro om dagen til transport. Drikkepenge til jagtguiden vil oftest afregnes den sidste dag og er naturligvis afhængige af, om gæstejægeren har haft en god oplevelse og har skudt noget vildt, men et sted mellem 10 og 20 Euro om dagen er ikke helt ude i skoven.

Når jagten er slut, er der vejning. Typisk dukker den lokale jagtadministrator, formanden for jagtforeningen og guiderne op på kroen den sidste formiddag med de afkogte trofæer. De vejes og prissættes derefter, mens gæstejægeren er til stede. Der udfærdiges en jagtprotokol, som underskrives af gæstejægeren. Derefter kan gæstejægeren køre hjem med trofæerne. Den endelige afregning sker fra jagtklubben til bureauet, som derefter sender den afsluttende faktura til kunden.

Der kører mange sjove historier blandt jægere om trofæer, der begyndte at lugte i bilen og viste sig at indeholde 80 gram – meget dyr – hjernemasse, som ikke var kogt af eller trofæer, som af andre årsager blev for dyre. Dem skal man grine af, men ikke tage for alvorligt. Generelt er polakkerne bundreelle, og der er styr på tingene. Man skal dog naturligvis følge med under vejningen og sikre, at der ikke sker fejl.

På nogle drivjagter kan man skyde i pulje. Det vil sige, at jægerne betaler et fast beløb ind i en pulje. Derefter er der næsten fri afskydning. Dog ofte med begrænsninger på for eksempel kronhjorte eller store keilere. Dermed kan man gå på jagt uden at tænke på ekstraomkostninger og samtidig være heldig at skyde et flot trofæ, som alle hjælper til med at betale. Omvendt kan man naturligvis risikere, at man selv ikke ser skyggen af vildt, men er med til at betale for naboens kæmpe keiler.

Generelt er Polen anerkendt for at være et af de billigere jagtlande i Europa.

Lokale guides

Som nævnt betyder begge de to typiske jagtpakker til Polen, at indkvartering, forplejning og jagtguidning organiseres af den regionale forstadministration eller jagtforeningerne. Jægerne kan bo på hotel, kro eller være privat indkvarteret.

Maden er robust polsk mad med masser af kød, grøntsager og kartofler. Polakker er også glade for at begynde med suppe.

Ved ankomsten møder de danske jægere de jagtguider, der skal passe gæstejægerne under jagten. Jægerne i Polen er meget veluddannede. For at få jagttegn skal aspiranten gennem et tre-årigt forløb, der afsluttes med en eksamen. Først derefter må han gå på jagt. De polske jægere, der guider, er yderligere de mest rutinerede i klubberne, så det er topprofessionelle folk, der møder de danske gæstejægere.

Hver jæger tildeles en lokal jæger som guide. Man jager altid 1 til 1, men det er for det meste muligt at få lov at gå med sin jagtkammerat, hvis man selv har skudt det, man ønskede.

Den enkelte polske jagtguide har en instruks fra jagtlederen, der ofte er formanden for den lokale jagtforening. Instruksen dækker, hvor han må bevæge sig i området, hvad der må skydes, og hvilke trofæer gæstejægeren søger. Polakkerne tilpasser så planerne, efterhånden som jagtdagene går.

Derefter er det op til gæstejægeren og den lokale guide at få jagten til at blive en god oplevelse. Typisk samler guiden gæstejægeren op foran kroen før solopgang. Turen går så ud i terrænet i guidens bil.

Før i tiden kunne danske jægere ofte opleve, at polakkerne kun talte polsk. Sådan er det ikke mere. Flere og flere af guiderne taler lidt tysk, og man ser også nogle, der begynder at tale engelsk. Sproget er naturligvis vigtigt for samspillet mellem guiden og gæstejægeren under jagten, så hvis man ender med en guide, der kun taler polsk, må der gang i fingersproget og de enkeltgloser, der virker.

Sprogudfordringerne kan enkelte gange skabe usikkerhed under jagten. Skal jeg vente her? Vil jeg sidde lidt i hochsitz, eller vil jeg pürsche? Hvad koster det trofæ, jeg kigger på? Må jeg skyde nu? Kan jeg forvente at få andre tilbud senere på dagen?

Derfor er det godt at have en klar plan sammen med guiden, inden man begynder.

Vær klar i din kommunikation med guiden inden og under jagten. Hvordan vil jeg gerne jage, hvad ønsker jeg at skyde, og hvor går mine grænser. En del guider har en forkærlighed for at placere gæstejægeren i en bil og så drøne rundt og vise bukke frem. Derfor kan det være relevant at understrege det, hvis man prioriterer at komme ud at gå i terrænet. Det samme gælder, hvis man ikke vil stige lige ud af bilen og skyde, men insisterer på en pürsch inden skuddet.

Beslut, hvad du vil skyde, inden I begynder. Trofæer betales naturligvis efter størrelse, og de store trofæer er ikke billige. Det er ikke fedt at skulle stå og tage stilling til, om jeg nu midt under jagten har budget til et konkret trofæ, der frister.

Vær ikke bange for at sige nej, hvis guiden viser dig vildt, du ikke ønsker at skyde. Polakkerne er naturligvis interesserede i, at gæsterne skyder store og dyre trofæer, og enkelte guider kan finde på at anspore jægeren til at skyde – også selvom trofæet er større og dyrere end planlagt. Det kan være stressende at kigge på en stor buk eller hjort med en guide, der bag ved én insisterende hvisker ”schiessen, schiessen”, men man kan godt sige nej tak.

Masser af vildt i Polen 

Polen er i dag et af Europas store jagtlande. Forvaltningen er professionel, og de fleste bestande er øget markant siden halvfemserne. Samtidig er der masser at vælge imellem, men for danske jægere er det primært fem arter, der trækker: råvildt, kronhjort, dåhjort, muflon, vildsvin og enkelte muligheder for europæisk bison.

Bukkejagten i Polen behøver ikke megen introduktion. Bestandene er imponerende, og mange steder er det ikke usædvanligt at se langt over 25 stykker råvildt i løbet af en jagtdag. Det betyder mange tilbud, og en ivrig jæger kan godt nedlægge 5-10 bukke på en tur til Polen. Et rigtigt godt revir kan levere mere end 10 bukke per 1.000 hektar.

Bestanden af kronvildt i Polen er vokset markant de seneste 25 år. Selvom der er et voksende opdræt af hjorte bag hegn i Polen, sker al jagt på den fri vildtbane. Hjorte kan skydes på brunstjagt i september, hvor hjortene brøler og forsvarer deres revirer. Kronhjorte, hinder og kalve kan også skydes under efterårets drivjagter.

Et godt hjorteområde kan levere op mod 10 hjorte per 1.000 hektar.

Dåhjort jages også på pürsch, når de brunster i oktober, men her samles hjortene på brunstpladserne og fører sig frem for dåerne, som derefter vælger i flokken af dåhjorte. Nogle områder i Polen, der ikke har kronhjorte, specialiserer sig i dåhjort og kan levere imponerende fuldskufler.

Vildsvin ses over hele Polen. De spændende dyr jages både ved anstand og pürsch, men ikke mindst på større drivjagter senere på sæsonen. En keiler kan komme op over 150 kilo, mens en voksen so vejer små 100 kilo.

Muflon findes mest i det sydlige Polen. Vædderen vejer cirka 40 kilo, hunnen cirka 25 kilo. Muflon jages mest på pürsch, men nogle falder også under drivjagter senere på sæsonen.

Som noget nyt har Polen for nylig lukket op for jagt på visent, europæisk bison. Bestanden er stabil, men har længe været fredet. Dyrene kan veje op til 1.350 kg og være 3,5 meter lange. Indtil videre er der givet licenser til et begrænset antal visent, og åbningen af jagt på visent har udløst voldsomme protester fra polske miljø- og naturorganisationer.

Polen har også stabile bestande af bjørn, ulv og los, men de er alle fredede. Fuglejagt er ikke særligt fremherskende i Polen.

Udstyr og kalibre

Jagt i Polen kræver naturligvis nogenlunde det samme udstyr som alle andre steder. Mange af de polske jægere anbefaler meget tunge kalibre til for eksempel hjort eller vildsvin, men det er lovligt at skyde de større vildarter med for eksempel 6,5×55.

Det er næppe nogen overraskelse, at tøj, der er tilpasset årstiden og ordentlige støvler, der ikke larmer for meget, er en god ide. En god håndkikkert er også svær at komme udenom. I Polen er det forbudt at anvende lyddæmper undtagen på anstandsjagt på vildsvin. Enhver form for natkikkert er forbudt på jagt i Polen.

Jagten i Polen byder både på lukkede og meget åbne terræner, og det er ikke svært at få mulighed for lange skud. Derfor er en skydestok naturligvis en god investering. Anskydninger sker, når man går på jagt, men ud over at vildtet lider, kræver det både tid og mange steder penge – også selvom dyret ikke bliver fundet. En skydestok giver bare meget mere ro i skuddet. Tag den med.

Og så til det praktiske

Den gang, den ældre generation jægere tog til Polen i 80erne, var deres ture ofte præget af dårlige veje, vejkort, der ikke var helt opdaterede, begrænset udvalg i butikkerne, ustabile valutakurser og lokale, som ikke talte andet end polsk. Sådan er det ikke mere.

Jagt i Polen er i dag en helt anden oplevelse. Landet har oplevet en forrygende udvikling de seneste tyve år, og man møder stort set de samme typer forretninger som i Danmark. Større veje er fuldt på højde med resten af Europa, mens de mindre veje kan være lidt dårligere, end vi er vant til. Din GPS vil dog være en uvurderlig hjælp, når du kommer rigtigt ud på landet.

Flere og flere taler tysk eller lidt engelsk, men du kan stadig møde en del polakker, som kun taler polsk. Folk er dog generelt flinke og interesserede og gør en indsats for at komme gæster i møde.

Flåter er ikke et større problem i Polen end i Danmark og Tyskland.

El-stikkene er de sammen som i Danmark, men telefondækningen kan svinge. Især når du kommer længere østpå.

Svinepest er desværre ved at være et alvorligt problem i Polen, og danske svineproducenter er naturligvis bekymrede over, om jægere kan bringe den ubehagelige sygdom med hjem. Hvis du ikke kommer i kontakt med vildsvin, er risikoen meget begrænset, men skal du skyde vildsvin, er det en god ide på Fødevarestyrelsens hjemmeside at læse om de forholdsregler, du bør træffe, inden du tager afsted.

Møntfoden i Polen er Zloty, der lige nu veksles til omkring 1,70 dansk krone, men næsten alt under din polske jagt kan afregnes i Euro. Husk mange små sedler. Det er svært for de lokale at give tilbage på en 200 Euroseddel.

Selvom de større polske veje er langt bedre, end de var for 20 år siden, så kan det stadig spare lidt tid at bruge de østtyske motorveje, hvis du skal til det sydvestlige Polen.

Tidszonen i Polen er ligesom i Danmark.

Polen er værd at besøge, og masser af danskere har haft fantastiske jagtoplevelser dernede over årene. Skal du afsted, er det ikke svært at anbefale landet mod syd som mål for din næste jagtrejse.

Jagt tider i Polen (kan variere en smule fra år til år)

LÆS OGSÅ

Jagt i Frankrig & En anden jagttradition

Drivjagt i det svenske