Foto: Jagtrejsearrangører og Shutterstock

Man kan ikke påstå andet, end at hjortevildtet buldrer frem i Danmark: Både dåvildt og kronvildt er for længst begyndt at springe grænserne for deres kerneområder og har bredt sig ud derfra som ringe i vandet. Derfor er de år for år dukket op nye steder, hvor de ikke før har været.

Det er en fantastisk glædelig udvikling, ikke mindst når vi kigger tilbage i historien til 1799, hvor der i Danmark blev udsendt en kongelig resolution om, at alt vildt kronvildt og dåvildt skulle bortskydes for at beskytte landbruget og opdyrkningen af jorden. Så sent som i slutningen af 1840’erne blev den sidste vilde kronhjort skudt på Fyn, og i 1854 kom turen til de to sidste krondyr i Nordsjælland.

Nu er det store hjortevildt tilbage, og det er Danmarks eneste storvildt. Måske er det derfor, at hjortene har en nærmest magisk indvirkning på os jægere og virkelig ligger vores hjerte nært. Et godt eksempel på, hvor meget det store hjortevildt optager de danske jægere, er debatten om forvaltningen af det danske kronvildt. Her går bølgerne virkelig højt, og alle synes at have en stejl mening derom. Og det til trods for, at det kun er ganske få af deltagerne i debatten, der reelt har adgang til hjortejagt, og som forvaltningen derfor har en betydning for. Den ophedede debat handler i bund og grund nok bare om, at alle jægere virkelig har en passion for hjortejagt brusende i blodet.

Flere hjorte

Naturstyrelsens dagsjager – Statsskovene

Naturstyrelsen afholder flere større trykjagter i de danske Statsskove hvert år – ikke overraskende primært i Vestjylland og Nordsjælland, hvor de danske bestande af både kron- og dåvildt står stærkest. Dagjagterne bliver annonceret via Naturstyrelsens hjemmeside, hvor man kan købe op til tre pladser pr. jæger.

Priserne varierer og afhænger primært af, hvor mange stykker kronvildt der befinder sig på områderne, og om der indgår kapitale hjorte i jagten eller ej. Typisk ligger prisen for en dagjagt på fire til otte timer inkl. frokost og afskydning efter parolen på 3.000 til 5000 kr. På de billigste jagter er det typisk kalve, hinder og spidshjorte, som kan afskydes, mens der på de dyrere som regel kan afskydes én kapitalhjort pr. jæger.

Priserne kan ikke undgå at springe i øjnene. At retten til at afskyde en kapital kronhjort kun koster 5.000 kr., står i kontrast til de 30.000 til 50.000 kr., som afskydningen af en kapital kronhjort vil koste på et gods. Men her skal du holde dig for øje, at du på godserne kan være sikker på at nedlægge en kapital hjort. Det er bestemt ikke tilfældet på jagterne i Statsskovene. Her kan du godt forvente at skulle deltage i ganske mange jagter, før en kapitalhjort kommer til skud. Så løber prisen alligevel i vejret og vil ofte endda ende med at overgå priserne på godserne.

Således bør man ikke se Naturstyrelsens jagter som en genvej til store og billige trofæer, men som en god jagtoplevelse med god chance for at få skudt én eller flere kalve eller hundyr. Derudover er der den altid tilstedeværende mulighed for, at den helst store drømmehjort kommer forbi netop din post, hvilket får nakkehårene til at stritte lidt ekstra under hele jagten. Jagterne i Statsskovene tager sin start i september, men de fleste ligger i november og december. Du kan læse mere på naturstyrelsen.dk.

Hvis vi ser på Sjælland, var der for 20 år kun meget begrænset muligheder for kronhjortejagt. Denne jagt begrænsede sig til Nordkysten omkring Gribskov, hvor en bestand var blevet etableret tilbage i 1980’erne. Det var sket på baggrund af tre hinder, som formentlig var undsluppet fra en hjortefarm, hvilket yderligere blev suppleret med dyr fra Dyrehaven i et par omgange.

I dag kan man stort set støde på kronvildt over hele Sjælland, og det samme billede tegner sig i Jylland, hvor bestandene på både Øst- og Vestkysten trækker længere og længere ind i landet. Kun Fyn har formået at holde sig fri af kronvildtet og huser som den eneste region i Danmark ikke en fast og reproducerende bestand af kronvildt.

Med denne enorme spredning, som for Sjællands vedkommende kun har taget omkring 30 år, har Danmark udviklet sig til at blive et ægte ’hjorteland’, ikke mindst fordi bestandene af dåvildt har vokset nærmest eksplosivt sideløbende med kronvildtets fremgang.

Hver år rejser hundredvis af danske jægere til Polen, Ungarn eller andre traditionelle jagtlande for at nedlægge en stærk hjort. Det har de gjort i årtier, men mange af dem har nu opdaget, at de ikke længere behøver at rejse ud. Danmark har nu fået, hvad de før rejste ud efter, nemlig mange hjorte og gerne store af slagsen.

At drive et jagtvæsen med udbud af jagt på hjorte er ikke bare noget, man lige gør. Det kræver i sagens natur både et stort revir med en fast bestand og ikke mindst et ret omfattende arbejde, både hvad angår vildtpleje og biotopforbedringer. Dertil kommer, at man nødvendigvis må forberede sig på vildtskader. Således er det primært godserne, som har taget hjortejagten op, og det er også primært dem, der udbyder dagjagter på hjortevildt.

Dåvildtet

Dåvildtet i Danmark har sin helt egen historie. Mens kronhjorten er en del af den naturlige fauna, blev dåhjorten introduceret på dansk jord helt tilbage i 1100-tallet. Dåhjortene, som oprindeligt var hjemhørende i regionen i og omkring Tyrkiet, blev importeret til godser over de meste af Europa og Den nye verden som følge af, at de var lette at holde i fangenskab. De havde let ved at tilpasse sig de fleste forhold, og derudover var kødet af en god kvalitet.

Det var i områderne omkring godserne, at dåvildtet primært holdt til helt frem til 1980’erne, hvor det langsomt, men sikkert begyndte at sprede sig. Dåvildtet havde været mindre berørt af den kongelige resolution fra 1799, da det meste af det dengang levede under godserne og således reelt set ikke var vildt, hvorfor det ikke var omfattet af resolutionen.

Især godserne på Fyn havde mange dåhjorte, ikke mindst Wedellsborg, der fik opbygget en bestand, som senere skulle vise sig trofæmæssigt at være intet mindre end verdens største dåhjorte. Mange hjorte fra Wedellsborg har gennem årtier spredt sig til andre dele af Fyn, og trofækvaliteten er stadig i top. Endda i et sådant omfang, at flere fynske godser har solgt avlsdyr til fx Polen, Ungarn og England for at hæve den lokale trofækvalitet.

For bare 30 år siden var dåhjortene stadig primært tilknyttet godserne, men især på Fyn og Sjælland har hjortene efterhånden bredt sig i et omfang, som gør, at man næsten overalt kan støde på dåvildt. Også i Jylland har dåvildtet spredt sig sikkert og stabilt i den samme periode, om end ikke med samme tempo som på Sjælland.

Der er ikke meget, der tyder på, at udviklingen stopper, for det danske kulturlandskab er noget nært optimalt for hjorte. Samtidig bliver hjortene generelt set også budt velkommen og passet på, hvor de kommer frem, til trods for at det koster markskader og tilsyneladende også kan have en negativ effekt på råvildtet. Ikke at råvildtet lider overlast, der synes bare at være en tendens til, at råvildtet trækker væk fra områder, hvor hjortevildt i større antal er kommet til. Det kan skyldes forskellige faktorer, hvor fødekonkurrence og ro nok ikke er helt ubetydelige.

Sikavildtet

Sikavildtet er en relativt ny art i Danmark, for det har kun været i landet siden slutningen af 1800-tallet. Helt som det er tilfældet med dåvildtet, kom sikaerne til, da flere godser introducerede dem i deres parker, men deres popularitet slog aldrig for alvor igennem. Derfor er bestanden i dag også ret begrænset og tyder ikke umiddelbart for at sprede sig nævneværdigt.

Det anslås, at der er omkring 600 stykker sikavildt i Danmark, primært i Nordøstjylland og Midtsjælland, hvoraf 400 bliver afskudt hvert år. Den relativt hårde afskydning er nok ikke tilfældig, da sikavildtet er uønskede i mange revirer, simpelthen fordi de er i stand til at yngle med kronvildtet med hybrider som resultat. I bl.a. Irland, hvor kron- og sikavildt lever side om side, anses hybriderne som et stort problem.

Korsholm Jagtrejser – Jagt på et fynsk gods

De fynske dåhjorte er i særklasse, og derfor er interessen for at komme til at jage dem også stor. Korsholm Jagtrejser tilbyder rendyrket pürschjagt, hvor du som jæger bliver guidet rundt på godsets revirer af den stedlige skytte. Det er skyttens opgave at udvælge det dyr, som lever op til forventninger og aftaler, og så ellers bringe dig frem til skud.

Det anbefales, at man jager i brunstperioden (typisk midt-oktober til midt-november), hvor hjortene står mere samlet. Du skal forvente at skulle afsætte to til fire dage til at opnå det ønskede trofæ. Jagten koster som udgangspunkt 3.995 kr., hvilket dækker jagtføring, kørsel og klargøring af trofæet. Dertil kommer trofæafgifter og ophold, som gøres på en lokal kro.

Trofæafgifter, dåhort

Halvskuffel:                                 10.000 kr.

Fuldskuffel uden medalje:       14.000 kr.
Bronzemedalje:                          17.000 kr.
Sølvmedalje:                               22.000 kr.
Guldmedalje:                              27.000 kr.

Se mere på korsholm-jagtrejser.dk.

Hverringe Gods: Dåhjort på Romsø

På den 1 km2 store ø Romsø i det nordvestlige Storebælt tilbyder Hverringe Gods jagt på den godt og vel 800 år gamle bestand af dåvildt, som findes på den skovbeklædte ø.

At jagten finder sted på en ubeboet ø, gør alt andet lige, at man som jæger ikke skal dække det samme areal for at finde dyrene, som det vil være tilfældet på fastlandet, hvor vildtet kan trække derhen, det vil. Derfor er jagterne på Romsø også typisk af kortere varighed end så mange andre steder, og det forventes, at man kan nedlægge den ønskede hjort i løbet af en dag.

Jagten starter urimeligt tidligt om morgenen i Kerteminde Havn, hvorfra man bliver sejlet i mortorbåd ud til øen. Jagten begynder i samme sekund, man sætter sin fod på øen. Man jager typisk to jægere med en guide (2:1), men mod merbetaling på 2.000 kr. kan det arrangeres, at man jager alene med sin guide (1:1).

Trofæafgifter, dåhjort (OBS: Trofæafgifterne er inkl. sejlads, jagt og jagtføring)

Stanghjort:                                                             7.000 kr.
Fuldskuffel op til og med bronze:                     15.000 kr.
Sølvmedalje:                                                          18.000 kr.
Guldmedalje:                                                          20.000 kr.

Læs mere om jagten på hverringegods.dk.

Diana Jagtrejser – Jagt på et midtjysk gods

På et midtjysk gods ikke langt fra Viborg tilbyder Diana Jagtrejser jagt på den naturlige bestand af kronvildt til meget konkurrencedygtige priser. Godset har i de seneste år gjort meget for at optimere reviret til kronvildtet, og man driver en meget fornuftig og gennemtænkt afskydningsplan, som gør, at enkelte hjorte hvert år afsættes til dagjagter i løbet af september måned.

Der bliver primært jaget kronhjorte i mellemklassen op til og med bronzemedalje, og hjortene bliver udvalgt af skytten. Man står selv for overnatning på en lokal kro i de to dage, som jagten strækker sig over. Jagter er en blanding af pürsch og anstand, og afskydningen af en hjort på op til 4 kg indgår i prisen på 14.995 kr. Det samme gør klargøring af trofæet.

Trofæafgifter

Kronhjort op til 4 kg:                                           14.999 kr.
Tillæg for 4-5 kg:                                                  5.000 kr.
Tillæg for 5-6 kg:                                                  10.000 kr.
Tillæg for over 6 kg, inkl. bronzemedaljer:     13.000 kr.

Du kan læse mere om jagtmulighederne på jagtrejser.dk.

Læs også: Jagtens pris