Foto: Bjarne Grønnow

Mit sværeste riffelskud var til en isbjørn, der overfaldt min arkæolog-kollega, Jens Fog Jensen. Denne usædvanlige hændelse udspillede sig på en ellers fredelig augustdag i 2010 på Clavering Ø i Nordøstgrønland. Her havde vi to arkæologer slået lejr på Kap Breusing, der som en kilometerhøj skibsstævn skyder sig ud i drivisen. Imellem nogle vulkanske basaltsøjler neden for kappet gemmer sig sporene af en boplads fra Thule-kulturens inuit. Vores forskningsprojekt omhandlede dette jægerfolk, der forsvandt fra Nordøstgrønland i 1800-tallet, og vi var fuldstændigt koncentrerede om opmålingerne af de gamle hustomter dén dag, isbjørnen dukkede op.

Møder mellem isbjørne og mennesker i disse egne er ganske hyppige, og det ender sædvanligvis med, at begge parter respektfuldt undviger hinanden.
Det var ikke tilfældet på Kap Breusing. Her hindrede basaltsøjlerne overblikket, og Jens, der skrev noter i feltbogen, anede slet ikke, at der bag ham dukkede en hvid skikkelse op. Jeg befandt mig 100 meter derfra med måleudstyret, og skikkelsen opfattede jeg først som en polarulv. Dog, størrelsen afgjorde sagen: ”Bjørn”! råbte jeg, og Jens og bjørnen så begge i min retning. Men så...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: