Foto Steen Andersen samt Adam Fichna /Shutterstock
Finland
De stolte engelske jagttraditioner findes også i udtalt grad i Finland – tro det eller lad være. Vi kan dokumentere det, allerede efter den første dag her ca. 300 km nord for Helsinki, hvor Liettu Oy tilbyder traditionel fasanjagt, som det kendes fra de danske, polske og ikke mindst engelske godser.
I løbet af fredagen ankom de ti jægere fra forskellige egne af Findland og Danmark. Indkvartering i et par store sovesale. Aftensmad. Og så en tur i den glohede sauna, hvor varmekilden er en rødglødende brændeovn.
Der hældes masser af vand, og vist også lidt vodka, på ovnen, og alle er nøgne, svedende og i højt humør.
En glimrende måde at møde hinanden på, her hvor vi alle er lige og lige blottede.
Det er en dejlig fest. Den kridhvide knædybe sne er nøjagtig så frostkold, som den ser ud, og en befrielse at trille sig i, når det efter 20 minutters tid i den skoldhede damp føles, som om hele kroppen er på kogepunktet.
Sent – nok også for sent – bliver der endelig ro på solesalene, hvor det er helt umuligt ikke at tænke tilbage på skoletidens lejrskoler og lærernes fortvivlede kamp for at få ungerne til at klappe i.
Lørdag
Jagtdagen begyndte med socialt anlagt morgenmand klokken ni, parole halv ti og efterfølgende opbud af klassiske engelske sidebøsser i et omfang, der får en dansk bonderøv som denne udsendte reporter til at miste mæglet – og der skal ellers en del til.
De var her alle sammen, de gamle højadelige briter, som repræsenterer en elegant skydetradition, der holdes stærkt og virilt i live ved jagter som netop denne.
Fugle
Reviret er på cirka 800 hektar. Her om vinteren kører man dertil over den store sø syd for området, hvorved man sparer cirka 40 kilometer af den normale tur dertil. Til gengæld løsner man sikkerhedsselen, når man kører ud på isen, så man kan komme hurtigere ud af bilen, hvis isen brister, og man synker til bunds….
Heikki Liettu, som driver dette revir, opdrætter hvert år cirka 40.000 fasaner, hvoraf halvdelen
bliver solgt, og resten udsat her på det smukke, søomkransede lavarktiske revir.
Fasanjagterne her er et tilløbsstykke, som tiltrækker inkarnerede fasanjægere fra både nær og fjern. Stilen er udtalt britisk med tweed i lange baner, høflig og fordragelig omgangstone og masser af selvironisk humor og højt humør.
Der er ingen tvivl om, at det er en jagtdag, som alle deltagere har set frem til i lange tider, og selvom vi alle er utålmodige for at komme i gang med første såt, så er der også det der lille stik i jagtsjælen, hvor man bare ønsker, at de
næste timer vil gå rigtig langsomt, så det hele
kan nydes endnu mere intenst.
Tak for alt
Fasanerne har været talrige. Situationerne smukke, overvældende, mange og med flot skydning. ”Seks i seks” bekender en af naboposterne efter første såt. Skydevåbnene beundres endnu en gang – efter at have fået dagens ilddåb, som i øvrigt foregik i gevaldige røgskyer, for alle ti skytter fik ved parolen udleveret to patroner med sortkrudt – bare for at få det hele sat ordentligt i gang.
Nogle af skytterne bytter derpå våben for at få mulighed for at prøve nogle af de andre smukke klassikkere. Sidelåse og bokslåse beundres. Graveringerne står så smukt som det vindstille snedækkede rene landskab, og stemningen er finsk hjertelig imødekommenhed i formfuldendte engelske gloser. Det perfekte sted at tilbringe en weekend sidst i jagtsæsonen.
Under paraden takkes alle de 18 drivere og deres fine hunde i almindelighed og en enkelt af de langbenede golden retrievere i særdeleshed. Det er en 12 år gammel, glad hund, som nu går på pension, og derfor kaldes frem til jagtledelsen, hvor den får et ekstra klap og hundens ejer en ekstra stor sæk hundefoder til den rare hund, der ikke skånede sig selv på denne sidste jagtdag, hvor vi alle bare kan sige sådan en fin jagtkammerat tak for alt.
