DCE har efter eget udsagn lavet et nyt faktaark for sika, Cervus nippon, i 2025, som redaktionen har modtaget.
Dette faktaark er dog d.d. (ultimo oktober 2026) ikke at finde på SGAV’s hjemmeside.
I det gamle faktaark fra 2022 var der et afsnit om sikas påvirkning af økosystemer, der så ud til at være kopieret direkte fra et faktaark om dådyr. Den interessante sætning er her markeret med fed og rød:
Faktaark 2022:
Påvirkning af økosystemfunktioner: 1 (lav). Sika’s påvirkninger af økosystemfunktioner vurderes til lav ved de aktuelle tætheder i Danmark. Sikabestande kan opnå højere tætheder end krondyr [4,5]. I områder med tætte bestande kan sikas nedgræsning af vegetationen få væsentlige negative effekter på den naturlige regeneration af skove [7,8]. Dådyrs nedgræsning kan føre til ændrede interaktioner og dynamikker mellem skovens hjemmehørende arter, nedgræsningen kan forventes at medføre ændringer i bestøvning og frøspredning og i levevilkårene for fugle, småpattedyr og skovlevende flagermus [7,8,9,10]. Sika menes også at kunne forårsage øget erosion og forringe vandkvaliteten i vandløb og vådområder [4].
Faktaark 2025:
Påvirkning på økosystemfunktioner: 1 (lav). Sikas påvirkninger af økosystemfunktioner vurderes til lav ved de aktuelle tætheder i Danmark. Sikabestande kan opnå højere tætheder end krondyr [6]. I områder med tætte bestande kan sikas nedgræsning af vegetationen have væsentlige negative effekter på den naturlige regeneration af skove [8,9]. Sikas nedgræsning kan føre til ændrede interaktioner og dynamikker mellem skovens hjemmehørende arter. Nedgræsning kan forventes at medføre ændringer i bestøvning og frøspredning og i levevilkårene for fugle, småpattedyr og skovlevende flagermus [8,9,10,11]. Hvis sika optræder i meget tætte bestande, kan de forårsage øget erosion og forringe vandkvaliteten i vandløb og vådområder [5].
Kildeangivelse fra det gamle faktaark fra 2022:
7 Putman RJ, Moore NP 1998. Impact of deer in lowland Britain on agriculture, forestry and conservation habitats. Mammal Review 28: 141–164.
8 Putman RJ, Langbein J, Green P, Watson P 2011. Identifying threshold densities for wild deer in the UK above which negative impacts may occur. Mammal Review 41: 175–196.
9 Flowerdew JR, Ellwood SA 2001. Impacts of woodland deer on small mammal ecology. Forestry 74: 277–287.
10 Stewart AJA 2001. The impact of deer on lowland woodland invertebrates: a review of the evidence and priorities for future research. Forestry 74: 259-270.
Kildeangivelse i det nye faktaark fra 2025:
8 Putman RJ, Moore NP 1998. Impact of deer in lowland Britain on agriculture, forestry and conservation habitats. Mammal Review 28: 141–164.
9 Putman RJ, Langbein J, Green P, Watson P 2011. Identifying threshold densities for wild deer in the UK above which negative impacts may occur. Mammal Review 41: 175–196.
10 Flowerdew JR, Ellwood SA 2001. Impacts of woodland deer on small mammal ecology. Forestry 74: 277–287.
11 Stewart AJA 2001. The impact of deer on lowland woodland invertebrates: a review of the evidence and priorities for future research. Forestry 74: 259-270.
Det eneste ord, der er ændret fra 2022, er ordet ”dådyr”, der er udskiftet med ”sika”. Som det ses, er kildeangivelserne til den markerede sætning de samme.
Men når man læser kilderne, har de ikke noget med sika at gøre.
Kilde 7 nævner dåvildt, råvildt, kronvildt og en passant muntjak.
Kilde 8 nævner dåvildt, råvildt, kronvildt og whitetail (Virginiahjort).
Kilde 9 nævner dåvildt, råvildt og muntjak.
Kilde 10 nævner dåvildt, kronvildt og elg.
Der er altså ingen af disse kilder, som nævner sika!
Alligevel skriver man: ”Sikas nedgræsning kan føre til ændrede interaktioner og dynamikker mellem skovens hjemmehørende arter. Nedgræsning kan forventes at medføre ændringer i bestøvning og frøspredning og i levevilkårene for fugle, småpattedyr og skovlevende flagermus.”, hvilket der altså ikke er nogen kilder, der kan bekræfte.
Det videnskabelige forarbejde med at finde kilder til at belyse, hvordan sika påvirker flora og fauna, er altså direkte fejlagtigt, og kvalitetssikringen af faktaarkene for sika er usædvanlig lemfældig.
Det sætter umiddelbart spørgsmål ved, om der er andre graverende fejl i faktaarkene, og hvor mange andre kilder i faktaarkene, man umiddelbart bare har ekstrapoleret data til også at gælde for en art, som ikke er undersøgt.
