En brusende lyd fra Sundet forude, for enden af den ny-såede rapsmark, får de to jægere til at holde lidt fastere på geværet og flytte tommelfingeren lidt tættere på sikringen.

Øjnene bevæger sig hurtigt fra sløringsnettes ene hul til det andet, kommer de? Og kommer de herhen?

Tæt nede over horisonten kommer de nu til syne. Først to, og pludselig er der mere end 30; de kommer direkte mod jægerne.

Det er gæs, det handler om. Canadagæs. Kæmpestore, smukke fugle. Sorte og hvide aftegninger på hals og i hovedet. Kroppen i elegante spættede gråbrune nuancer, gump og hale ligeledes sort og hvid.

De har fløjet fra det meste af Nordskandinavien og har nu fundet rest på Øresund en tid, inden de beslutter sig for, om deres færd skal føre dem videre sydpå, eller om de skal forlænge deres ophold her i det sydlige Sverige, indtil vejret slår om til noget mere vinterligt.

Flokken har ligget i 30-40 meters højde, men nu stivner vingerne, og svingfjerene justeres.

Så går det nedad. Direkte mod hele flokken af artsfæller på marken forude. Et par hundrede stykker, iblandet deres slægtninge, grågæs og bramgæs. De taler sammen i gakket tungemål. Deres artsfæller dernede svarer. Det ser fredeligt ud, så de...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: