Var der lidt for mange forbiere med haglgeværet sidste sæson? Op på hesten, der er god tid til næste sæson. Vi giver dig en række gode råd til, hvordan du bliver en bedre og gladere jæger. Meget af det foregår mellem ørerne.
Der er altid en masse gode forklaringer, når skydningen ikke går helt, som man har tænkt sig. Undskyldningerne står i kø, og forklaringerne kan ofte blive lange og undvigende.
De fleste gode skytter og instruktører er enige om, at en manglende evne til at ramme godt ofte sidder mellem ørerne på jægeren. Er du kommet ind i en opfattelse af dig selv som en, der ikke rigtig kan ramme, kan det kun blive værre. Så det handler om at tænke sidste sæson godt igennem.
Tænk på de forbiere, der stadig står klart på nethinden: den fasan, som du burde have skudt med et flot skud, den and, som bare fløj videre efter to skud, eller de andre fugle, som du ikke fik på tasken.
Ved at analysere, hvornår det skete, hvordan det skete og samtidig tænke grundigt tilbage på situationerne, kan du få en fornemmelse af, hvad det er, der går galt. Det er ret simpel psykologi og et godt redskab til at erkende dine fejl og få fokus på, hvordan de kan rettes.
Vi ved alle, at der er dage, hvor det går bedre end andre. Og heldigvis kan vi også se tilbage på de helt perfekte skud, som får et anerkendende nik fra sidemanden. Når vi tænker tilbage på disse situationer, giver det en god fornemmelse og – helt ærligt – også en vis form for stolthed. Det er også vigtigt at tænke tilbage på disse situationer for at finde ud af, hvad det var, der gik godt.
Instinktiv skydning med haglgeværet
Mange jægere har måske ikke lige en forklaring på de gode skud. Det kan der være en rigtig god grund til. De fleste af disse gode skud skyldes en god dag, at man var glad og tilpas, eller at man nok “bare skød sådan rent instinktivt”.
Der findes et begreb inden for skydningen, som hedder instinktiv skydning. Mange kendte instruktører taler om det begreb og ser det som højdepunktet på “uddannelsen”: at man skuldrer haglgeværet rigtigt, fokuserer på fuglen, holder rigtigt foran og trykker på aftrækkeren på det rigtige tidspunkt.
Instinktiv skydning er også noget, du kan lære, men det kræver træning og mange skud, og det kræver, at du kan arbejde videre med de situationer, hvor det går rigtig godt: de situationer, hvor du kaster haglgeværet til skulderen og rammer sneppen, som hunden lige har rejst, eller hvor du sidder på aftentrækket og skyder alle de krikænder, som kommer ind med 100 km/t.
Afstandsbedømmelse
Der er en række faktorer, som er afgørende for, at instinktiv skydning fungerer. Afstandsbedømmelsen skal først og fremmest være i orden. Haglgeværet, patronerne og din placering skal passe sammen, for at du kan bedømme afstanden korrekt.
Alt for mange skyder på for lange hold. Lad os holde os inden for de 30-35 meter, som de jagtetiske regler opstiller som den maksimale afstand. Det kan godt være, at du kan skyde forsvarligt på lidt længere afstande, men hvis du er usikker på din skydning, er det vigtigt at træne i at vurdere, hvor langt 30 meter rent faktisk er.
Afstandsbedømmelsen kan trænes lige så tit, du har lyst. Kast et hurtigt blik på en genstand, og afgør med dig selv, om du vil skyde på den afstand. Hvis svaret er ja, så skridt afstanden af, og se, om du er inden for det forsvarlige.
Det vil give en god fornemmelse og erfaring i at bedømme afstanden, som så bliver kodet ind i din hjerne og dit synsfelt, så du ikke sidder og tænker i metermål, når du skal holde til anden på træk. Med andre ord: Det sker inde i hovedet – kombineret med erfaring og indlæring.
Foranhold
Dernæst skal du have styr på foranholdet. Langt de fleste skyder bag fuglene eller lerduerne og måske også en smule under.
Få tjek på de få ting, som afgør, om du kan skyde instinktivt uden at tænke alt for meget på situationen. Kender du dit mesterøje? Ja, forhåbentlig, for det er altafgørende for din skydning. Du tror dog måske, det er højre øje, men i virkeligheden er det venstre, eller måske har det flyttet sig lidt fra højre mod venstre.
Lav den simple test med at pege på en genstand minimum fem meter væk med begge øjne åbne. Luk henholdsvis højre og venstre øje. Hvis dit højre øje er dit mesterøje, vil du se, at du peger lige på genstanden, når du lukker dit venstre øje, og lidt ved siden af genstanden, når du lukker højre øje. Har du venstre som mesterøje, er det naturligvis omvendt. Passer ingen af delene, har du, hvad man kalder centervision. Den er en meget simpel øvelse, men den har stor betydning for din skydning.
De fleste skyder bedst med begge øjne åbne og med fuld fokus på målet, om det så er en fugl eller en lerdue. Du skal ikke kigge på haglgeværets sigtekorn eller tro, at du skal kunne se langs hele sigteskinnen. Nej, du skal fokusere på målet og så følge efter med haglgeværet. Alt efter afstand, hastighed og geværtype skal du trække foran målet i en glidende bevægelse og blive ved med at trække, når du trykker på aftrækkeren. Stopper du og trykker af, skyder du helt sikkert bagved eller forbi.
Tænk på, at haglene kommer ud i en lang sværm, som kan være fem-seks meter lang. De spreder sig egentlig ikke så meget, men kommer i en aflang form. Det vil altså sige, at du ved at holde godt foran også har en mulighed for at ramme med de sidste hagl i sværmen. Det er oplagt, at hvis du derimod ikke holder rigtigt foran, ender hele haglsværmen ude i den blå luft.
Find balancen
Balancen – ikke bare i dit gevær, men også i dig selv – betyder meget. Som nævnt er den psykiske balance vigtig: at du er klar, at du gerne vil ramme, og at du tror på, at du også kan ramme. Det er hele udgangspunktet.
Der er en grund til, at de bedste sportsskytter ikke blot træner i skydeteknik, men også går meget op i mental træning. Den sportsskytte, som starter en god runde og rammer alt fra første skud, bygger en selvtillid op, som er afgørende for, hvordan træfprocenten er for den sidste halvdel af duerne.
Det samme gælder for jægere. De fleste af os har et oprigtigt ønske om at skyde godt og dræbe i første skud. Starter en dag med et perfekt skud, påvirker det den mentale tilstand på en positiv måde. Du har bevist over for dig selv, at du kan ramme. Omvendt kan en dårlig start have den modsatte virkning på en ellers god jagtdag.
Det er dog som nævnt ikke bare dig, men også dit gevær, der skal være i balance. Ikke bare sådan, at haglgeværet balancerer fint på midten, men også sådan, at det balancerer med den måde, du skuldrer det på, og med den måde, du holder på målet.
Det er noget, du kan fornemme, når du står på lerduebanen. Er geværet i ubalance, skal det måske rettes til. Det behøver ikke være et stort og dyrt projekt. Men en instruktør og en bøssemager kan hurtigt se, om du er i balance med dit gevær. Skæftet kan være en smule for langt eller kort. Det skal måske drejes lidt, så du får den cast off, som passer til dig. Mange, der har været igennem denne proces, er blevet meget overraskede over, hvor meget det rent faktisk betyder.
Det rigtige haglgevær
Du skal også have afklaret, om du skyder med det rigtige gevær. At man ikke har skudt særligt godt i den foregående sæson kan få nogle – sikkert mange – til at give haglgeværet skylden: “Jeg skal også have mig et nyt gevær.”
At anskaffe sig et nyt gevær kan være en del af løsningen. Mange er tilbøjelige til at vælge gevær efter, hvad de andre har. Men det er langt fra sikkert, at en Beretta eller Browning fra hylden er det gevær, der lige passer til dig. Det er heller ikke sikkert, at du skal skyde med 76 cm løb eller 71 cm løb, som de fleste gør. Måske vil haglgeværet med et kort løb på 63.5 cm eller 67 cm passe bedre til dig, specielt hvis du ikke hører til blandt de højeste.
Effekten af et kortløbet gevær er fuldstændig den samme som et langløbet. Det er ikke ballistisk bevist, at der skudmæssigt er den store forskel mellem de to, eller at det for den sags skyld er nødvendigt med lange løb til f.eks. ænder og gæs. Der er en forskel mellem korte og lange løb, men den er ikke så målbar, at det har praktisk betydning for geværets evne til at dræbe eller ramme.
Det kan dog være ganske afgørende for den enkelte, om man er bygget til lange eller korte løb, og om løbslængden påvirker ens opfattelse af effekten og ens evne til at ramme. Der er mere sving i de lange løb, men de korte reagerer til gengæld hurtigere i mange situationer.
Tænk utraditionelt
Jeg har selv skudt med korte løb i mange, mange år og været overbevist om, at det var det eneste rigtige for mig. Men mit nyeste gevær har løb på 76 cm, og det har haft en meget positiv indflydelse på min skydning, bl.a. fordi det passer mig og balancerer fint med min krop og skydestil.
Så i lang tid stod min gode gamle kortløbede (63.5 cm) i skabet, og jeg bildte mig selv ind, at jeg ikke kunne ramme med den. En tur på lerduebanen overbeviste mig heller ikke. Men så brugte jeg den på nogle små ture efter snepper – og bum! – jeg skød faktisk nogle snepper med den kortløbede. Det var for mig en mental oplevelse, som gjorde, at jeg nu frit kan veksle mellem korte og lange løb uden problemer. Det er et godt eksempel på, hvor meget der foregår i hovedet.
Skal geværet skiftes ud, er det en god idé at tænke utraditionelt. Prøv noget helt andet, og prøv at mærke, om fornemmelsen ændrer sig, når du skuldrer et nyt gevær første gang. Det er i mange tilfælde den allerførste håndtering af et gevær – om du så prøver en af vennernes, eller det er i jagtforretningen – der er afgørende for, om du passer sammen med det.
Mange, der skyder med side-by-side, skifter til over/under. Det er en naturlig udvikling for de fleste, og mange oplever også forbedret skydning. Men det er ikke nødvendigvis løbenes placering, der medfører forbedringerne. Det kan være en mental drejning og opfattelse, som gør, at med det nye gevær bliver det hele bedre. Er du vant til over/under, kunne det måske være en idé at prøve en side-by-side?
Træn!
Træning og atter træning er naturligvis et must for at blive en god haglgeværsskytte. Vi ved alle, at vi burde skyde noget mere på lerduebanen uden for sæsonen. Men at bruge nogle penge på en professionel instruktør kan være af endnu større betydning.
Den professionelle – i modsætning til venner og bekendte og andre kloge-Åger – kan se, hvor du skal arbejde med skydningen. At få nogle enetimer kan gøre udslaget i forhold til, at din næste sæson bliver en af dem, hvor naboposterne lige kigger en ekstra gang, og hvor du selv har svært ved at tørre smilet af ansigtet efter en god gang andetræk, fasanjagt eller efter kragerne i skjulet.
