De varme

Juletiden er ofte en kold tid, men hård frost stopper ikke rigtige mænd fra at komme ud på jagt. Vi andre kan heldigvis bare snyde en smule for at være med – ønsk dig masser af varmt tøj og gerne et inderlag med behagelig elektrisk varme, så man kan blive derude i mange vigtige timer uden at fryse det mindste.

01 Opvarmet Halsedisse-Hue 2i1, Nordic Heat

Nordic heat har en skøn batteriopvarmet hovedbeklædning, hvor du selv kan regulere temperaturen og holde varmen i op til seks timer. Huen omdannes nemt til en halsedisse ved at løsne båndet foroven. Batteri og oplader medfølger.

Købes til 995 kr. på nordicheat.dk

02 Elektrisk undertøj, Mike Hammer

Fra Mike Hammer kommer et sæt undertøj med suveræn elektrisk varme i varmepaneler placeret de rigtige steder. Sættet kommer med seriøs stor batterikapacitet på hele 5200mAh samt oplader til en virkelig god pris.

Køb til 699,95 kr. pr del på landogfritid.dk

03 Heat Jacket, Härkila

Härkilas spritnye jakke kaldet HEAT har indbygget elektrisk varme i let og fleksibel membran samt et varmereflekterende fór. Membranen går i dvale, når den ønskede temperatur er nået, og sikrer dermed god batterilevetid. Tilføj dit eget store USB batteri med præcis den vægt og kapacitet, du ønsker.

Køb i landets jagtbutikker eller på harkila.dk til 2.499 kr.

04 Heldragt med foring, Jagt-jakt

Jagt-jakt har en vidunderlig heldragt med godt varmt for til jagt i de virkelig kolde, stillesiddende jagtnætter. Dragten er lavet i blødt lydløst materiale med vandafvisende overflade og passende camouflage print. Gode lynlåse på vigtige steder gør den nem at tage på og åbne strategisk, når naturen kalder.

Køb til 1,695 kr.  på jagt-jakt.dk

Oplevelserne

Gear er godt, men oplevelser er bare en smule bedre. Hvis du kan finde oplevelser, som både er udfordrende, spændende og lærerige samtidigt, så har du virkelig været heldig. Som med alle andre gode gaver kræver det bare, at gavegiveren graver et lille spadestik dybere og finder ud af præcis, hvad der får modtageren op at ringe – oplevelser er lidt sværere at bytte, hvis du rammer forkert.

05 Madlavning over bål, Gourmensch

De fleste jægere er virkelig glade for at tilberede det vildt, de selv nedlægger. Hvis det samtidig kan tilberedes over bål, så bliver det ikke meget sejere. Det handler om at komme ud i naturen, nyde livet, nærværet og lave mad sammen over ild. Det skaber sammenhold. Der er noget urinstinkt over bålet. Duften af bålmad, røg i øjnene og fællesskabet.

Find en ledig plads på gourmensch’s kursus i mad over bål på duglemmerdetaldrig.dk

06 Skydebiograf årsmedlemskab, Hunters Game

Vi kan alle blive bedre til at skyde med riffel til vildt i bevægelse. En investering i seriøs træning før en stor drivjagt gør en kæmpe forskel for jægerens udbytte og oplevelse af jagten – og det til en meget lille pris. Et gavekort eller årsmedlemskab til fx Hunters Game giver incitamentet til at få gjort noget ved skydningen hele året . både før bukkejagten i Danmark og drivjagten i Polen.

Læs nærmere på huntersgame.dk eller ring på telefon 81662010

07 Simuleret klapjagt, Dellgren

Var formen på årets fasanjagter ikke helt, som du ville ønske dig? Så få dog gjort noget ved det, inden sæsonen starter, og begynd i absolut topform! Dellgren tilbyder fx Simuleret Klapjagt med rigelige mængder af høje og hurtige fasaner, hvor kun fjer og vinger mangler! Kombinér med dygtig instruktion, hvis der er behov for det.

De bløde

Det er ingen skam at dresse en smule op til årets store vigtige jagter. Jagtbutikkerne bugner med tøj og tilbehør til dem, der ønsker at gøre en smule mere ud af stilen, når jagten går ind. Husk at tjekke, om modtageren er til fornem jagt eller camouflage, før du køber gave.

08 Cornelius, Garforth Tweed Cap, Nancke Jagtliv

En fin jagt kræver hovedbeklædning – nogle vælger en hat, men personligt foretrækker jeg en god sixpence eller flatcap. Nanckes eget tøj-brand Cornelius har en lækker Garforth Tweed Cap i topkvalitet af 100% uld, produceret i Storbritannien.

Købes til 699 kr. hos Nancke Jagtliv.

09 Klassisk skjorte, Laksen

En fin jagt kræver også en fin skjorte. Laksen producerer utallige lækre udgaver, fx deres Cali til kvinder i two ply twill i bomuld og uld med Tattersall mønster og flot feminin udskæring. Velegnet til manchetknapper. Til mænd vil deres skjorte Albert i samme kvalitet og mønster være et sikkert hit til jagten.

Begge kan købes til omkring 1000 kr. i landets jagtbutikker

10 Featherpin, Really Wild

Godsejeren har et fint udvalg af featherpins til din jagthat fra Really Wild.  Disse vidunderlige farvede fjerprydelser, som holdes sammen af bunden af en haglpatron er smukke og elegante. Håndlavet i England ved hjælp af naturlige fjer indsamlet fra skotske heder og det engelske landskab.

Køb til 299 kr. på godsejeren.dk

12 Woodland tørklæde, laksen

Et godt sted til at holde ekstra på varmen er omkring halsen, så hvorfor ikke samtidig gøre det i flot stil og med særdeles synlige farver. Laksens tørklæde Woodland er udført i en god, blød og særdeles varm blanding af lammeuld og angora og er med den orange kontrastfarve samtidig synlig i det nærmeste kirkesogn.

Køb Laksen Woodland til 650 kr. i den lokale jagtbutik.

13 Håndlavede manchetter i sølv, Nancke Jagtliv

Til jægeren, der i forvejen har alt, var det måske en idé med en fiks detalje til den flotte jagtskjorte: Manchetknapper af haglpatron og sølv. De kan også laves på bestilling med din egen afskudte patron.

Køb til 1.349 kr. hos Nancke Jagtliv.

De hårde

Ingen ønskeliste er komplet uden de vigtige hårde gaver. Her går du aldrig galt i byen

11 Byland Loaders Bag, Croots

Hvorfor spilde dyrebar tid med at rode i lommerne efter nye patroner, mens fasanerne flyver om ørerne på dig? Croots patrontaske minimerer tiden, der bruges på at lade, ved at holde 30 patroner på fronten, perfekt ordnet i par. Derved vender de altid rigtigt, og haglgeværet kan lades i et snuptag! Vild smart taske i urimelig lækker kvalitet!

Køb til 2.499 kr. på godsejeren.dk

14 Beretta 694

Berettas nye 694 ankom i sensommeren 2019 med et par fornyelser i forhold til 692. Skæftetræet er i bedre kvalitet og kindpuden lidt tykkere og højere. Forskæftet er redesignet og tillader stramning over tid. Selve grebet låner fra DT serien og har fået en behagelig lille forhøjning til håndfladen.

Vejledende pris på 36.499 kr – find nærmeste forhandler på normark.dk

15 Diamant slibesten, Härkila

Til en god kniv hører også et godt slibesæt. Härkilas kompakte slibesæt er efter min mening nemmere at anvende end standard Lansky sættet, da hele fire slibeflader er tilgængelige samtidigt uden at skifte værktøj. Sættet har tre slibesten med korn 325/600/750 i diamant og en keramisk i korn 1000.

Køb til 599 kr. på harkila.dk eller i landets jagtbutikker.

16 Thermoflaske læderindbundet, Härkila

Thermoflasken fra Härkila er med dobbelt væg i rustfrit stål og yderside beklædt med ægte læder. Den holder væske varm (eller kold) i op til 24 timer.

Kan købes i 500ml udgave til 499 kr. på harkila.dk eller i landets jagtbutikker.

17 Fällkniven SK2L Embla, Fastbladet jagtkniv

Svenske Fällkniven ved, hvordan en god kniv skal skrues sammen. Deres nye SK2L Embla er et godt eksempel med ypperste kvalitet og klassisk minimalistisk skandinavisk design, der peger mod vikinger. Bladet er i lamineret COS stål på 60 HRC med 10 cm. længde og konvekst skær. Skæfte af ironwood og skede i sort læder.

Set til 2.598 kr. på fallkniven.se

18 Survivor Powerbank 15600Pro, Sandberg

Selvom du er på jagt, er det dumt at løbe tør for strøm på telefonen. Medbring i stedet en Sandberg Survivor Powerbank Pro indpakket i robust, stødsikker skal, med hele 15.600mAh kapacitet og bunker af tilslutningsmuligheder. Kan anvendes som lommelygte i en nødsituation og vejer 536 g.

Vejledende pris på 699 dk – find nærmeste forhandler på sandberg.it

Mad

Jagt bringer forhåbentlig masser af kød på bordet, og maden er derfor det hele store, centrale omdrejningspunkt for de fleste jægere. Lad julegaveønskerne afspejle dette forhold og få lidt inspiration til nyt lækkert udstyr til køkkenet.

19 Røgpistol, Cook & Baker

Cook & Bakers nye røgpistol giver dig muligheden for nemt at få koldrøget dit vildkød hjemme i køkkenet. Der kan tilkøbes forskellige slags røgsmuld. Den perfekte julegave til dem, der elsker at eksperimentere med madlavningen.

Køb røgpistolen til 399,95 kr. på Imerco.dk eller i butikkerne.

20 FoodSaver Stream FFS017X, Vakuumpakker

Til god pakning og nedfrysning af alt dit vildtkød kan jeg på det varmeste anbefale en vakuumpakker. Ikke alene minimerer det pladsforbruget i fryseren, men det sørger også for, at kødet holder væsentligt længere nedfrosset og helt uden frostskader.

Køb fx FoodSaver Stream FFS017X til cirka 1.499 kr. i udvalgte butikker og online.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: