De sidste to-tre generationer af jægere er vokset op med over/under-geværet. Alligevel vinder side-by-side-geværet langsomt frem. Vi kigger nærmere på fordele og ulemper ved de to typer geværer.
I en årrække har over/under-geværet vundet mere og mere territorium. Det har fået mange side-by-side-tilhængere til i svage øjeblikke at overveje, om ikke tiden er ved at være inde til at prøve et haglgevær med løbene stablet oven på hinanden.
Der er også en del traditionelle side-by-side-jægere, som simpelthen er konverteret, bl.a. fordi de ved at afprøve over/undere er blevet bedre til at skyde. Om det skyldes, at deres tidligere side-by-side ikke passede rigtigt, eller at de i tidens løb har ændret skydestil, mesterøje eller lignende, er ikke til at sige. Men skydeinstruktørerne oplever tit, at skiftet hænger sammen med disse forhold.
På den anden side er der også en tendens til, at nyjægere og yngre jægere synes, at side-by-side-geværet er interessant. Ofte siger de, at de godt kunne tænke sig at have sådan et ”til pænt brug”. Måske fordi nye jægere begynder at høre om gamle dages jagt og hører historierne om fortidens store jægere, som alle var side-by-side-jægere.
Den lille og den store forskel
Hvad er den reelle forskel på en over/under og en side-by-side?
• Over/under-geværet er generelt set tungere end en side-by-side. Gennemsnitsvægten for en over/under til jagt ligger på omkring 3.4 kg, mens en side-by-side ligger omkring 3.0 kg. 400 gram er forholdsvis meget i den sammenhæng.
• Over/under-geværet har næsten altid pistolskæfte. Det er meget sjældent at se over/under-geværer med engelsk skæfte, hvilket ca. halvdelen af side-by-side-geværerne har.
• De fleste side-by-side-geværer har dobbelt aftrækker. Der findes side-by-side-geværer med singletrigger, men de er sjældne og som regel i den dyre ende, mens stort set alle over/under-geværer derimod har singletrigger.
• Side-by-side-geværer har faste chokes. De er boret fra fødslen, og man kan ikke umiddelbart justere på boringerne. Over/underen har i de fleste tilfælde udskiftelige chokes, så man kan vælge stort set alle boringer fra full til helt åben. Den mulighed findes kun på nogle få af de nye side-by-side-modeller.
• Udvalget er mange gange større for over/undere end for side-by-sides. Der er langt mellem nye side-by-sides på hylderne i jagtforretningerne, mens over/undere står i lange baner og i mange forskellige udgaver og mærker.
Hvorfor vinder over/under?
De sidste to-tre generationer af jægere i Danmark er vokset op med over/undere. Siden 60’erne er fortrinsvis italienske producenter blevet styrende på jagtmarkedet – ikke bare i Danmark, men i de fleste andre lande verden over. De kom på markedet med priser, hvor de fleste kunne være med, og den position har de holdt til i dag. Med de største producenters årlige produktion af 100.000-vis af geværer i mange forskellige udgaver er der altid noget at vælge imellem.
Det betyder, at jagtforretningen kan have flere af den samme model fremme på hylderne, måske endog med forskellige længder på løbene og forskelligt skæftevalg. Generelt er det geværer, som de fleste kan tage fra hylden og gå ud og skyde med uden de store problemer.
Har man som jæger ikke den store interesse i eller lyst til at eje noget med en særlig udførelse eller i det hele taget ikke ønsker at stikke af og blot betragter sit haglgevær som noget, man skal skyde med og ikke kigge på, er en simpel over/under et naturligt valg.
Tilhører man disse to-tre sidste generationer, har man også som nyjæger stiftet bekendtskab med over/underen i uddannelsen, da de fleste undervisere både bruger over/under-modeller til den teoretiske og den praktiske undervisning. En side-by-side ofte er noget, aspiranterne kun ser fotos af eller måske ser fremvist, når der snakkes våbentyper.
Hvis man som ny jæger/skytte har trænet på skydebanen med en over/under, ligger valget også lige til. Det er nemlig en generel opfattelse blandt både danske og udenlandske skydeinstruktører, at det er lettere at skyde med en over/under end med en side-by-side.
Taberen: side-by-side
Ser man på udbredelse og popularitet, er side-by-siden taberen. Der er dog flere ting, der taler til fordel for side-by-side-geværet.
Hvis man mener, det har betydning, at geværet ikke vejer godt på den anden side 3 kg, er side-by-side-geværet det oplagte valg. Mange, som går igennem med hunde og har mulighed for hurtige skud til f.eks. fasaner, råvildt eller snepper inde i såten, sværger til kortløbede side-by-sides.
Er man en traditionalist, som sætter pris på, at geværet er en del af den livsstils-historie, man gerne vil fortælle om sit jægerliv, vil en side-by-side være en del af dette udsagn. Hermed menes ikke snobberi, men for mange er det at gå på jagt en livsstil. Dermed vil også valget af gevær, tøj og hund sende et signal om, hvem man er.
Derudover er der ofte mange gode brugte side-by-side-geværer at finde på hylderne. De vil i mange tilfælde være enten fra efterkrigstiden eller fra slut 60’erne og frem til 80’erne. De nyere er ofte ganske fine spanske side-by-sides, som var meget populære i den periode.
Den praktiske forskel
Ved praktisk skydning er der forskelle, som taler for og imod de to typer geværer. En væsentlig faktor i den sammenhæng er igen vægten, hvor en over/under er tungere end en side-by-side. Lad os starte med fordelene ved et over/under-gevær:
• Når du har fået et tungere gevær til skulderen, vil du nemmere kunne holde fokus og pege i den rigtige retning. Det er, hvad man på engelsk kalder “pointability”, og det taler i over/underens favør. Svinget går godt igennem, når du “har fået gang i det”.
• Synet fra skytten følger en lige linje hen over en smal sigteskinne, og det er mere naturligt end ved en side-by-side. Når du skal pege på noget, bruger du din pegefinger til at vise: Se der. Du bruger ikke to fingre ved siden af hinanden. Den enkelte linje er mere naturlig.
• Foranholdet er for de fleste mere naturligt med en over/under. Igen er det synet af enkeltløbet, der spiller positivt ind. Du ser målet og trækker foran og skal ikke ligesom “overse” et ekstra løb.
• Vægten er igen et plus, for jo mere geværet vejer, jo mindre følt rekyle er der. Det er ikke uden grund, at sportinggeværer i over/under vejer meget mere end jagtmodellerne. Skal man skyde hundredvis af skud om dagen, betyder rekylen – eller reduceret rekyle – en hel del for skyttens velbefindende. Sportsskytter skal heller ikke bære rundt på geværet i terrænet.
Lad os herefter se på fordelene ved side-by-side-geværet:
• At vægten er mindre, kan vendes til en fordel for skytten: Du kan vælge længere løb på dit gevær uden at få betydeligt mere vægt og dermed risiko for, at geværet bliver tungt på spidsen. At have lange løb er for mange en fordel, når der skal svinges igennem.
• Den lavere vægt har en anden fordel: Der er et halvt kilo mindre at slæbe rundt på med side-by-side-geværet, og det kan mærkes på praktisk jagt. Det giver dog selvfølgelig mere følt rekyle.
• Du kigger ganske vist ud over en “flad overflade” med de to løb ved siden af hinanden, men om det er en gene eller ej, er i høj grad et spørgsmål om vane og tilvænning. Den rette skydeteknik handler om at se på målet og ikke på løbet eller sigtekornet, og derfor burde det flade look ikke distrahere.
• Foranholdet er et spørgsmål om tilvænning. Det er klart, at den mere “unaturlige” flade synsflade betyder, at du skal træne dit foranhold noget mere og finde det rette forhold. Men det skal du jo alligevel altid…!
• Når der er skudt et eller to skud, er det meget hurtigere at genlade en side-by-side, fordi geværet ikke skal knækkes så meget som en over/under. De fleste, der skyder over/under, har – uvist af hvilken grund, når der er løbsvælger – nederste løb som første skud, og så skal der knækkes igennem for at genlade den nederste patron.
Teorien i praksis
De forklaringer af teoretisk karakter, som forsøger at sætte den ene type haglgevær op imod den anden, er ofte uden værdi, når man kigger på en god skytte eller jæger, som skyder med begge typer: Er man en god skytte, vil det ofte være uden betydning, hvilken type man benytter, når blot geværet er tilpasset ordentligt, og man har trænet med det.
Det er dog en kendsgerning, at der i dag ikke er nogen seriøse sportsskytter, som benytter side-by-side, og det skyldes nok de grunde, jeg har listet ovenfor. Men det er også set ved f.eks. de engelske mesterskaber i side-by-side-skydning, at træfprocenten er lige så høj blandt de bedste.
Personligt skyder jeg med begge typer. Som ung lagde jeg ud med en belgisk over/under med haner. Men samtidig havde jeg adgang til almindelige kortløbede side-by-sides. Det betød, at side-by-siden blev mit valg. Jeg har haft mange forskellige og forskellige løbslængder igennem tiden, men nu er det en gammel 76 cm. langløbet letvægter, som er mit foretrukne gevær.
Det er det gevær, som forbedrede min skydning fra første skud. Det er selvfølgelig ikke et gevær, jeg skyder flere hundrede skud med om dagen, men til almindelig jagt er det perfekt for mig. Det er også et smukt gevær, og det sætter jeg pris på.
Den praktiske erfaring
Jeg har efterhånden testet rigtig mange haglgeværer for JAGT, Vildt & Våben, og de fleste af dem har været over/undere, så jeg har haft rig lejlighed til at skyde med begge typer.
Jeg synes, det er meget behageligt at skyde med de fleste over/undere, når de passer til mig, og det er ikke altid tilfældet med testgeværer. Jeg har lært at kompensere så godt som muligt, hvis de ikke passer helt, og har da også i dag en over/under til lerduerne i skabet.
Ind imellem oplever jeg, at jeg har svært ved at skyde/ramme med et testgevær. I de få tilfælde må jeg så teste, om det er mig, der har en dårlig dag, eller om problemet skyldes geværet. Så jeg snupper en runde med min egen side-by-side, og hvis jeg rammer med den, må jeg revurdere testgeværet.
Det tager jeg som et udtryk for, at forskellen mellem at skyde med en over/under og en side-by-side nok er til stede, men at det i sidste ende er skytten, der er afgørende for, om der rammes eller ej.
Valget af enten en side-by-side eller en over/under styres derfor i høj grad af tidens mode, tradition, påvirkning fra andre og til sidst ens egen mavefornemmelse eller ønske om lige netop det gevær. Ved praktisk jagt er forskellen ens.
Af Thorkild Ellerbæk
Fotos: Simon K. Barr og Thorkild Ellerbæk
