Min kollega Thomas Eje havde til en prøve sagt:  ”Anders, skal vi ikke lære at gå på jagt? Man er sq da ikke rigtig mand, hvis man ikke har lært at gå på jagt!” ”Jo, for faen… det skal vi da.” Thomas nåede aldrig at tage jagttegn, fordi han flyttede et par år til Las Vegas.

Nå men jeg gik til undervisning, og jagtprøven nærmede sig.

Jeg havde bestået det teoretiske med bravour. Vildtkending blev næsten en sport i sig selv. Men da jeg skulle øve afstandsbedømmelse dagen før, jeg skulle til den praktiske jagtprøve, så blev jeg ringet op af min hustru. Vores lille pige var blevet kørt på hospitalet efter at være faldet børnehaven. Så jeg droppede alt om at øve mig i afstandsbedømmelse, og derfor bestod jeg heller ikke.

Først flere måneder senere på Linie 3’s turné kunne jeg gå op på ny og bestod så prøven et sted i Østjylland. Nu kunne jeg afstandsbedømme. Så nu måtte jeg gå på jagt.

Råen

En god ven i Stauning hjalp mig med køb af gevær og jagttøj, så jeg kunne komme med ham som gæst i et hyggeligt lille selskab i Vestjylland. Jeg var meget opmærksom på at lære de traditionsrige manerer. Lette på hatten og sige tak, når man fik sin post. Hatten af ved parole etc. Jeg...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: