Foto: Peter Fuglsbjerg og Shutterstock
Man hvad var det… var det et bæverplask i vandet? Det løb koldt ned ad ryggen på mig. Og igen, ja den var god nok. Det er vildt, hvor tændt man pludselig føler sig, når man ved, at der er bæver på vej. Måske ligger denne anspændthed i vores forfædres genmateriale, det skal jeg ikke kunne sige, men en ting er sikker…. når du sidder alene dybt inde i skoven, og tankerne flyver mod det haglskud, man skal til at afgive, så er man nærmest lykkelig. Meget lykkelig
Jeg var klar, helt klar, hvis en brun skikkelse skulle vise sig i overfladen. Jeg havde ca. 60 meter ud til det åbne vand.
Minutterne gik, og halve blev til hele timer, og intet skete, desværre. Kunne det virkelig være sandt, at chancen ikke bød sig? Så tæt på og alligevel så uendelig langt væk.
Da den sorte Volvo to timer efter rullede ned ad vejen, måtte jeg sande, at det ikke blev denne aften.
Da vi kom hjem til jagthytten, var der tændt op i den traditionelle østeuropæiske sauna, og stemningen blandt de andre...
