Jeg er forundt at kunne jage bukke i flere forskellige revirer. Og det er bestemt herligt at have flere strenge at spille på, når der skal jages. Men, det giver samtidig udfordringer, fordi vi ikke sjældent skal dele bukkene med naboerne – i hvert fald så længe, de er i live. Flere strenge betyder uvilkårligt, at der skal træffes valg i forhold til, hvor man skal starte op på premieredagen. Og det er nødvendigvis ikke altid et valg, der er ligetil.
Konsekvenserne af ens beslutninger ender heldigvis heller ikke altid op, som man forlods har higet efter. Og det er vel præcis en af de fascinerende facetter ved bukkejagt, at man ikke altid ved, om man får det, man drømmer om. Det måtte jeg i hvert fald sande for nogle år siden.
Valget med hensyn til, hvor jeg skulle lægge ud d. 16. maj det år lå umiddelbart lige til højrebenet. I løbet af foråret havde jeg spottet et par gode seksendere i to af de terræner, jeg har adgang til. Den ene af de fire bukke skiller sig dog ud fra de øvrige med en pragtfuld bastant lyreformet opsats. Den aktuelle buk opholder sig mere eller mindre fast hos en god ven, hvor jeg har mulighed for at skyde en buk om foråret samt et hundyr/lam om efteråret. Så for en gangs skyld er...
