Lokkekald er rasende populære i udlandet, særligt i USA, men har aldrig for alvor fundet vej ned i de danske jægeres lommer. Her fortæller to hjemlige eksperter om, hvordan du med kaldene kan få så meget vildt på skudhold, som du ikke har drømt om tidligere.
Vildtkald er rasende populære i udlandet, særligt i USA, men har aldrig for alvor fundet vej ned i de danske jægeres lommer. Her fortæller to hjemlige eksperter om, hvordan du med kaldene kan få så meget vildt på skudhold, som du ikke har drømt om tidligere.
Det hele startede med punkterede dæk og skydepramme, der blev skudt i smadder. Eric og Dennis Paulsen var som små flyttet til Danmark med deres forældre fra staten Delaware på den amerikanske østkyst, og da brødrene fyldte 18, begyndte de at gå på strandjagt.
De ældre jægere holdt dem væk fra de gode steder med løfter om tørre tæsk, og Eric og Dennis måtte sætte sig de steder, fuglevildtet aldrig trak. Dengang måtte man stadig skyde vadefugle, og det var her, på de pladser, de erfarne jægere havde vraget, at brødrene lærte værdien af kald.
”Vi lærte at pifte vadefuglene ind,” fortæller Eric med et grin. ”Vi var alle ude efter hvidklirrer, strandskader, rødben og de andre vadefugle, og de fleste ældre jægere sad med hænderne i skødet og gloede på, at vadefuglene fløj frem og tilbage, mens de håbede på, at fuglene ville komme på skudhold. Vi lærte hurtigt at pifte som fuglevildtet, og pludselig trak alle fuglene hen til os. Vi skød mange flere end de ældre jægere, og det var derefter, at vi tit kom tilbage til punkterede dæk og sønderskudte skydepramme.”
Krager som hobby
Der var hverken løfter om tæv eller piftede dæk, da danskfødte Hans-Jørgen Kirstein var en stor dreng og begyndte at komme med på jagt. Men oplevelsen af at bruge kald var den samme: ”Jeg kan stadig huske det første kragekald, jeg fik i hænderne. Jeg har været seks-syv år, og det var egentlig ikke noget særlig godt kald. Men det virkede ok, og jeg blev meget imponeret af, hvordan man kunne kalde kragerne ind med det. Det var der, for mange år siden, at min fascination af særligt kragekald blev grundlagt.”
Hans-Jørgen Kirstein blev senere uddannet til skov- og landsskabsingeniør med en HD i regnskab, men interessen for kald hang ved, og for ca. 10 år siden fik han kontakt til en jæger i Belgien, der fremstiller kragekald i hånden. Belgieren var lige startet med at lave kald, og Hans-Jørgen fik sendt et par stykker op til Danmark.
De første kald var ikke særlig godt konstrueret, og indmaden faldt ofte ud, fordi de var lavet af forholdsvist blødt træ, der udvidede sig og trak sig sammen i forhold til luftfugtigheden. Men lyden var fænomenal. ”Da der efter lang tids træning begyndte at komme fugle til, når jeg blæste i kaldene, var jeg solgt,” fortæller Hans-Jørgen. Derefter begyndte hobbyen med at sælge kragekald gennem www.kragejagt.dk, hjælpe andre jægere med at komme i gang med at bruge kaldene og langsomt få bredt kendskabet til kaldene ud over landet.
Lang tradition
For Eric og Dennis Paulsen gik vejen over fotobranchen. Som unge blev de uddannet som fotohandlere og havde sammen med deres far forretning i Bredgade og på Vesterbro i København. Langsomt åd de store indkøbscentre sig ind på salget af kameraudstyr, og Eric begyndte at køre lastbil. Det gjorde han i over 20 år, men i frokostpauserne, og mens han var på farten, sad han og øvede sig på prototyper af vildtkald, han selv havde fremstillet.
De første kald beholdt han selv eller gav til vennerne, samtidig med at han og broren begyndte at købe kald i USA, når de var hjemme og besøge familien. ”I USA har man en meget lang tradition for vildtkald, som går tilbage til indianerne, der bl.a. var specialister i at kalde kalkuner,” fortæller han. ”I de store supermarkeder i USA er jagtafdelingerne ofte lige så store som almindelige jagtbutikker i Danmark, og deres kald var meget bedre end dem, vi havde herhjemme.”
For seks år siden var brødrene klar. De sagde deres faste stillinger op og oprettede DK Waterfowl-Archery Import, eller bare DK WAI, der bedst kan beskrives som en forretning på hjul.
Brødrene driver netbutikken www.dkwai.dk, hvor man kan købe buegrej og vildtkald, men deres egentlige forretning består i, at de kører Danmark og resten af Europa tyndt med deres produkter: På messer og i lokale jagtforeninger stiller de op og holder foredrag om buejagt og vildtkald og sælger deres grej. Kaldene bliver bestilt hjem fra USA og håndtunet af Eric, inden de bliver solgt videre til jægere i især Danmark, Sverige, Norge, Island, England, Finland, Rusland, Tyskland.
Op ad bakke
Nok er brugen af vildtkald meget udbredt i USA, hvor der bliver afholdt store mesterskaber i forskellige kald, og hvor kaldene er big business. Men selv om danskerne ofte bliver inspireret af, hvad der sker i USA, har kaldene aldrig rigtig fået fodfæste i Danmark.
Et er, at mange af de jagter, der foregår herhjemme, er større fællesjagter, hvor det ikke giver mening for den enkelte jæger at kalde på vildtet. Noget andet, at danske jægere er ret konservative. Nøjedes farfar med at råbe ”raaap-raaap-raaap” ud over fjorden, må det række. Der er ikke behov for smarte amerikanerkald.
”Det var svært at slå igennem herhjemme,” understreger Eric Paulsen. ”Vi skulle virkelig bevise, at vi ikke bare var nogle spradebasser med underlige plastikkald.” En gang blev Eric inviteret med på gåsejagt. Han lå sammen med en anden jæger, havde lagt en række gode lokkefugle ud, og et godt stykke væk lå der fem andre jægere. Nabojægerne lå lige i trækruten, men da trækket kom, gik Eric i gang med at blæse i kaldet. ”Jeg og min makker skød og skød. Efter tre og en halv time havde vi nedlagt 47 gæs. Nabogruppen uden kald havde skudt to.”
Langsomt, som ringe i vandet, begyndte rygtet om kaldene at sprede sig, og særligt de yngre jægere er i stor stil ved at tage dem til sig.
At det ofte er den yngre generation af jægerne, der er åbne over for at begynde at bruge kald, er også noget, Hans-Jørgen Kirstein har lagt mærke til. ”Lokkekald til ræv er også begyndt at blive mere og mere udbredt blandt danske jægere,” fortæller han. ”Og jeg er overrasket over, hvor stor interesse der er blevet for kragekald de sidste par år. Der er efterhånden mange, der er begyndt at bruge dem, for er du trækjæger, er du næsten nødt til at have et kald med for at få nedlagt noget.”
Oplagt til buejagt
En del af den stigende interesse for kaldene kan også hænge sammen med den stigende popularitet, som buejagten nyder i disse år. Med buen skal jægeren have vildtet meget tættere på inden skud end med riffel. Det kræver ikke bare, at vedkommende camouflerer sig og bevæger sig ekstremt langsomt, men også at jægeren får vildtet til at slappe så meget af, at han kan komme helt tæt på det. Det kan kaldene hjælpe med til.
Der er en tendens i tiden – som også ses med buejagten – mod i højere grad at gå på jagt på vildtets egne præmisser, hvor udbyttet måske ikke er så stort, men hvor ens evner som jæger i højere grad er i spil, og hvor man kommer langt tættere på vildtet under jagten.
Endelig har der i en række år været stor fokus på anskydninger, særligt af fuglevildt. Uden vildtkald kan jægeren ofte kun håbe på, at fuglene kommer inden for skudvidde, og det kan i mange situationer betyde, at der bliver skudt til vildt, der egentlig er uden for bøssens rækkevidde. I hænderne på en trænet jæger kan et vildtkald derimod bringe vildtet helt tæt på, så risikoen for anskydninger er meget mindre.
Billige kald
”Jeg tror, at mange jægere faktisk har prøvet at bruge kald, men er blevet skuffede,” fortæller Hans-Jørgen Kirstein. ”Man vil ofte ikke ofre så mange penge på det, og så ender man med at købe et billigt fabriksfremstillet kald, der ikke batter. Konklusionen bliver så, at kaldene ikke virker.”
Den tendens bekræfter Eric Paulsen: ”Der findes masser af kald i butikkerne, men der er ikke særlig mange ekspedienter, der ved, hvordan man skal bruge dem. Derfor ender de tit med at samle støv, og hvis der endelig er en jæger, der køber dem, ender de ofte med en slatten oplevelse, fordi de ikke ved, hvordan man skal frembringe de rigtige lyde med dem.”
I butikkerne finder man ofte også elektroniske kald med en række forskellige knapper, der ifølge producenten kan efterligne en råbuks forskellige kald. Det er slet ikke tilladt at bruge elektroniske kald i Danmark, men kaldene sælges tit til ”træningsbrug” og bliver måske alligevel forsøgt brugt ude på jagten. Men skulle de elektroniske kald have nogen praktisk effekt, burde jægeren medbringe et bilbatteri, en forstærker og et sæt højttalere, som om vedkommende var på vej til musikfestival. Et moderne kvalitets-vildtkald i polycarbonat eller hårdt træ med indbygget tragt kan derimod høres over 700 meter væk. Det udvider jægerens arbejdsområde betragteligt i forhold til de billigere og elektroniske kald.
Kald og lokkedyr
Ofte er kaldet dog ikke nok i sig selv. Hos DK WAI fører Eric og Dennis Paulsen en slags dansende kanin, der bruges sammen med rævekaldet, samt egenproducerede lokkefugle, der bruges sammen med gåse- og andekaldene. Vildtet bliver godt nok lokket til af kaldene i sig selv, men for at bringe dem det sidste stykke vej, er der nogle gange brug for et lokkedyr, der ser nødlidende ud, eller en artsfælle.
På samme måde bruger Hans-Jørgen Kirstein lokkefugle sammen med sine kald: ”Mange køber en plastik-ugle, og når den så ikke virker til at trække kragerne til, tænker de: ’Nå, den duede ikke.’ Jeg tager udgangspunkt i de der plastik-ugler, men derefter sætter jeg fjer og livagtige øjne på. Kragerne udstopper jeg selv og bruger som lokkefugle.”
Som et jagthorn
Det, der måske får mange jægere til at droppe vildtkaldene igen, før de rigtig kommer i gang med at kunne bruge dem, er, at kaldene kræver træning. Det er aldrig nok bare at puste i et kald som en nytårstrompet og forvente, at vildtet kommer væltende. I stedet skal man grynte, skrige, pruste, råbe eller le ned i kaldene. Når kaldet kommer for munden, begynder der at komme de rigtige vildtlyde. Derudover skal man ved langt de fleste kald bruge enten den ene eller begge hænderne foran kaldet for at skabe et resonansrum, der får de sidste nuancer på plads.
”Et vildtkald kan sammenlignes med et jagthorn,” forklarer Eric Paulsen. ”Det kan du heller ikke bare forvente, at du kan spille på fra dag ét, det kræver træning og mere træning. Det første skridt på vejen er dog, at du køber et kald og går i gang, uden at være bange for, om du lyder fjollet.”
”Jeg har tit siddet i lastbilen og trænet,” tilføjer han. ”Du behøver ikke engang et kald for at træne. En god øvelse er at puste med næsten samlede læber og bruge mellemgulvet, ikke kinderne, til at puste med. Og på samme måde bruge mellemgulvet til at puste med, samtidig med at du siger da-da-da-daaaa-da-da-da-daaa. Ligesom jagthornet kræver vildtkaldet nemlig, at du bruger mellemgulvet til at blæse med, og at du får styrket de rigtige muskler i munden.”
Hans-Jørgen Kirstein er helt på linje: ”Mange tror, de kan købe kaldet og så tage ud på jagt på lørdag. Men du skal øve dig. Det kan godt være, at du forholdsvis hurtigt kan få et kragekald til at lyde som en krage, men for at få noget ud af det, skal du tage ud i naturen og observere, hvad kragerne siger i forskellige situationer. Derefter skal du lære at blæse disse forskellige lyde, så du kan sende det rigtige signal, alt efter hvordan kragerne opfører sig.”
At tale med dyrene
Formålet med at lære at bruge kaldet er at fjerne vildtets forsigtighed og styre det mod dig. Eric Paulsen sammenligner det med at flyve med drage i en snor, som du langsomt kan trække ind, og Hans-Jørgen Kirstein taler om at kaste blink ud, som når man fisker.
Før du når til at få sådan en oplevelse, skal du dog lære en række af de mange forskellige kald, et enkelt vildtkald kan udstøde. Et gåsekald kan ikke bare lyde som en gås – i de rette hænder kan det lyde som en gås, der siger ”flyv herhen”, ”pas på!”, ”jeg vil parres”, ”her er mad” og ”land her”. Jo flere nuancer af den enkelte vildtarts sprog, du lærer, jo bedre vil du blive til at føre det.
Eric Paulsen har en række forskellige slags gæs i sin baghave på landet, som han næsten dagligt taler med for at blive endnu bedre til kende deres lyde og kald. Og Hans-Jørgen Kirstein kører tit ud i statsskovene med det ene formål at tale med kragerne, fordi de, med hans ord, ”er så intelligente, at de lærer mig at kende på kaldet og derfor ikke kommer, hvis jeg går og taler med dem på min egen jagt.”
Men mindre kan gøre det. Med et par timers instruktion og lidt træning, inden det går løs på jagten, kan langt de fleste få den slags succesoplevelser, som i sin tid gjorde, at Eric og Hans-Jørgen blev bidt af jagten med kaldene.
”Det er helt fantastisk at se et dyr, der under normale omstændigheder ikke ville komme i nærheden af dig, helt ændre sit adfærdsmønster og komme imod dig, fordi du har kaldt på det,” fortæller Eric Paulsen. ”Det er noget, de fleste ryger helt bagover af, den første gang de oplever det.”
Til sidst ender det med, at det i sig selv bliver en succesoplevelse bare at kunne tale med dyrene, forklarer han. ”Jeg har tit prøvet at lokke en gås til, som er landet tre meter væk fra, hvor jeg sidder i skjul. Hvad skulle jeg skyde den for? Det er mig, der har præsteret, at den nu sidder der så tæt på, at jeg næsten kan række armen ud og røre den.”
Begynd med rovdyrkaldet
Rovdyrkaldet er et af de letteste kald at lægge ud med. Bruger du den ene ende, skal du bare sige ’du-du-du-du’ ned i kaldet for at lyde som en pibende mus. Vender du den om og med bævrende stemme siger ’aaav-aaaav-aaaav’ ned i kaldet, lyder du præcis som en lidende hare. Ingen af delene kan ræven stå for.
Få kaldene renset
Efterhånden som du bruger kaldene, vil der samle sig skidt og spyt i dem. Det fleste kald kan renses med lunkent vand, og køber du et kald, skal du bede om at få instruktion i, hvordan du skiller det ad, renser det og samler det igen. Kaldet kan dog komme ud af stemning, lidt ligesom et klaver, og du kan have svært ved at ramme de rigtige lyde igen. I den slags situationer kan du oftest sende kaldet tilbage til forhandleren og få dem til at stemme kaldet igen.
Find inspiration på nettet
Både på dkwai.dk og kragejagt.dk ligger der udførlige instruktionsvideoer, som kan give dig et indtryk af, hvordan kaldene virker. Derudover kan der bestilles kald, findes råd til udstopning af dine egne lokkekrager og lejes jagter. I USA kan kald til konkurrence formål koste op til 1.500 kr., men de fleste kvalitetskald, der forhandles herhjemme, koster i størrelsesordenen 125 til 400 kr.
Bukke- og vildsvinejagt
Den danske bukkejagt ligger som bekendt lidt skævt i forhold til at bruge bukkekald. Bukkenes brunstperiode ligger først henne i de sidste par uger af den danske bukkejagt og frem, og det er kun der, at bukkene virkelig reagerer på kald. Har du mulighed for at tage på bukkejagt i Sverige, som først begynder i august, er der derimod masser af muligheder for at bruge bukkekald.
På samme måde er det oplagt at kigge nærmere på de vildsvinekald, der er begyndt at dukke op på det danske marked, særligt fra Tyskland. Tyskland har en lang tradition for vildsvinejagt, og en række tyske producenter fremstiller derfor vildsvinekald. Da vildsvinejagten i Sverige ofte er anstandsjagt, hvor du troligt må sidde at vente på, at svinene kommer til dig, kan du med fordel medbringe et kald for at trække dem nærmere.
Krager af alle slags
Når folk taler om krager, tænker de oftest på gråkrager. Men kragefugle er en hel familie af fugle, der omfatter en lang række forskellige arter og slægter. I Danmark hører skovskaden, husskaden, alliken, ravnen, sortkrage, gråkragen og rågen alle til kragefamilien, og alle disse fugle kan lokkes til af et kragekald.
Lokkefugle og skjul
Du kan være nok så dygtig til at bruge kald, men for virkelig at få succes med dem under fuglejagten kræver det også gode lokkefugle og et skjul. Lokkerne er med til at fjerne den sidste rest af usikkerhed hos fuglene, men da fugle ser godt, vil de spotte dig på lang afstand, hvis du ikke samtidig sørger for at skjule dig godt.
Af Simon Staffeldt Schou
Fotos: Eric Paulsen og Hans-Jørgen Kirstein, Michael Sand
