Foto af Søren Nordberg
Råbukkens opsats består af ben, og geviret har næsten samme struktur og sammensætning som de lange rørknogler i rådyrets lårbens- og overarmensknogler. Mineralsammensætningen og grundsubstansen (matrixen) er kun svagt forskellig fra knoglevæv, idet opsatsen er mere eftergivelig (elastisk) og knap så hård som knoglen. Opsatsen absorberer med andre ord en større kraftpåvirkning inden den knækker sammenlignet med rørknoglerne, og den splintrer ikke på samme måde, som rørknogler gør. Studier har vist, at brudstyrken i geviret er mere end dobbelt så høj som i tilsvarende knoglevæv.
Ligesom de lange rørknogler består opsatsen yderst af en meget kompakt knoglestruktur (cortex) og inderst af en mere porøs knoglestruktur (spongiosa).
Fra rosenstokkens benhinde (periosten) i området, hvor den gamle opsatsstang er fældet, vokser nye kimceller frem, der er i stand til at producere geviret – en proces som blandt andet styres af hormonet testosteron. Kimcellerne danner et kraftfuldt...
