Foto: Jakob Jørgensen
Kulden rammer os med det samme, vi træder ud af lufthavnen i Luleå. Den er ikke fugtig og råkold, som vi kender den fra Danmark, men tør og trykkende. Sneen knaser og glimter i solen, og kulden bider i næsen og i ørerne. Den vil være der, kulden, som en konstant faktor, man hele tiden skal tage højde for og respektere. Og den vil blot falde og falde de kommende dage. Vi er på vej på topjagt.
Tommy Holmberg står smilende i ankomsthallen. Han har boet heroppe det meste af sit liv, og det er ham, der sammen med en assistent skal lede os sikkert ind i vildmarken og tilbage igen. ”Välkommen till Luleå,” siger han og slår armene ud.
Allerede da vi forlader lufthavnen, ser vi dem. I mindre flokke, med iskrystaller glinsende i pelsen, går rensdyrene og graver i den dybe sne langs vejene for at finde noget at æde. De er mærkede og tilhører samerne, der driver med dem over det vidtstrakte Lapland, der strækker sig over den nordligste del af Sverige, Norge, Finland og Kola-halvøen. Når rensdyrene nærmer sig hovedvejen, lyser der små dioder op i pæle, som er stukket i sneen langs vejen, så bilerne være opmærksomme på dyrene....
