Foto: Dan Hemmingsen, Steen Andersen samt Martin Prochazkacz og Jack Perks/Shutterstock
Gåsejagt er en kunstart. Det kræver sin jæger at besnære de forsigtige fugle, og det tager mange timer, hver eneste gang man gør forsøget. Men når det lykkes! Så oplever man jagt, som var man selve Diana i sit eget rige. Hvis du skal have succes på gåsejagten, så er der tre afgørende faktorer: Forberedelse, viden og store mænger af tålmodighed. De to første elementer kan vi hjælpe dig med lige her:
Forudsætningerne
Gæssene hører til de mest vagtsomme og mistroiske fugle, som jages i Danmark. Derfor optræder de gerne i store flokke, da dette yder den enkelte fugl eminent beskyttelse mod rovvildt, herunder jægere. Ydermere er gæs blandt de dygtigste fugle til at samle erfaringer, hvilket er de altovervejende grunde til de fleste jægeres ofte ganske spage resultater.
Lokkeren fra DK WAI og den ægte gås.
Stor forskel
Anvendelsen af lokkegæs i jagtøjemed udnytter gæssenes naturlige nysgerrighed og flokmentalitet. De giver jægeren mulighed for sammen med en del andet udstyr at arrangere en situation, som vil overbevise gæssene om sikkerheden ved et givent område samt dettes fødeudbud.
Der er stor forskel på lokkegæs med hensyn til kvalitet, udførelse, bemaling og realisme. Markedet for lokkegæs i Danmark er altovervejende domineret af modeller fremstillet i Italien. Desværre er kvaliteten af disse ofte svingende, tenderende til dårlig.
Det amerikanske marked er mange fold større end det danske, og de amerikanske jægere er meget strenge i deres krav til deres udstyr. Det er derfor ikke overraskende, at de bedste lokkere primært fremstilles til dette marked. Den teknologiske udvikling har yderligere muliggjort, at der i dag findes lokkegæs med en hidtil uhørt grad af realisme og kvalitet.
Valget af lokkegæs afgøres af en række parametre, som varierer fra jæger til jæger. Da de
fleste desværre er underlagt en eller anden form for økonomiske begrænsning, er det fornuftigt at lægge en realistisk budgetramme for indkøb af lokkegæs. Det kan være en fordel at slå sig sammen med ligesindede jægere, således at økonomien får lidt tyngde.
Det er min erfaring, at de bedste resultater ofte opnås ved at matche lokkegæs og de jagede gåsearter. Jo hårdere gæssene er blevet jaget, jo vigtigere bliver dette. Personligt bruger jeg blis-/grågåselokkere til grågæs, mens jeg til canadagæs bruger både blis-og canadalokkere. Min overvejende brug af de amerikanske GreenHead Gear gåselokkere til jagt på grågæs skyldes dog deres meget troværdige realisme, ikke så meget deres ”art”.
Kvalitet
Jagtterrænets beskaffenhed og jægerens transportmuligheder skal tages i betragtning. Det er dejligt at kunne køre ud i terrænet med sit udstyr, men det er ikke altid muligt. Dels kan terrænet være uvejsomt, dels kan der være tale om tilsåede marker. I sådanne tilfælde kan det overvejes, om der skal investeres i skaller og vindposer, og således ofre lidt realisme i forhold til full-bodies. Ofte kan løsningen være en kombination, hvor den overvejende del af lokkerne er skaller og vindposer, mens nogle få dusin full-bodies sikrer, at gæssene kommer godt på skud.
Gæssenes krav til lokkernes realisme er omvendt proportional med afstanden mellem gæs og lokkefugle. Jo tættere gæssene kommer på lokkerne, jo mere realistiske skal de være. Skyder jægeren oftest på overfløj, er kravene til realisme mindre, end hvis der overvejende skydes på traditionel trækjagt.
Jagttrykket på de jagede gæs er også af stor betydning. I takt med at fuglene jages, øges deres mistro og agtpågivenhed. Således hæves også kravene til lokkegæssenes realisme. I det hele taget er jagttrykket ofte den mest begrænsende faktor i den lange række af variable, som fastlægger den enkelte jægers udbytte.
Når jeg vurderer en lokkefugls kvalitet, ser jeg på følgende parametre:
-
-
-
-
-
- Plastkvalitet
- Holdbarhed
- Bemaling
- Bevægelse
- Livagtighed/realisme
- Generelt koncept
-
-
-
-
Hvis plastkvaliteten ikke er god, vil lokkefuglen hurtigt krakelere ved hårdt brug, specielt i koldt vejr. Der findes en del lokkere i blød plast, men fælles for dem er, at den anvendte maling sjældent holder til den øgede fleksibilitet. Den løsner sig og falder af. Det samme sker, hvis plastickroppen ikke affedtes ordentligt i produktionsprocessen. Et kendetegn på gode lokkere er tyk, kraftig plastickrop med en holdbar overfladebehandling. Lokkernes bemaling skal være realistisk og livagtig. Malingen skal være mat og holdbar. Falder malingen af, vil der hurtigt dannes små ”spejle” på lokkerne, og de skal males op igen. En eventuel flockbehandling skal opfylde samme krav til holdbarhed og realisme.
Livagtighed og realisme afhænger også af den situation, som lokkefuglene skal imitere. Full-bodies efterligner bedst fouragerende gæs på en mark, mens skaller kan være rigtig dødbringende til imitation af sovende gæs. Bevægelse er en vigtig faktor, som virkelig kan give øget realisme til jægerens lokkefugle.
Realisme nødvendig
Jeg har testet en del lokkefugle gennem tiden. Der er for mig ingen tvivl om, at det på lang sigt aldrig kan betale sig at gå på kompromis med kvaliteten. Dels holder de gode lokkegæs længere, men vigtigst: jægeren skyder flest gæs med gode lokkere.
Igen må de amerikanske Greenhead GearAvianX og DK WAI fremhæves. De er alle stærke og ultra-realistiske. De er ”air-brushed”, og deres flock-kvalitet er uhørt god. Lokkerne bevæger sig selv i stille vejr, og holdbarheden er i top. Deres kropspositurer og hovedstillinger er varierede.
Silhuetter af gæs har været brugt i mange år. Oftest er det silhuetter fremstillet i krydsfiner af jægeren selv, og med en mere eller mindre stilistisk bemaling. Der findes også meget detaljerede amerikanske silhuetter. De er nemme at transportere, men deres realisme er sjældent tilstrækkelig. Silhuetter har efter min mening en meget lille plads i moderne gåsejagt, og kun som deciderede blikfang for forbipasserende gæs.
Gåseskaller er ulig mere realistiske end silhuetter. De er delvist 3-dimensionelle og kan være forsynet med bevægelige pinde. Skallernes store force er, at de kan stables. De fylder således ikke ret meget, hvilket letter opbevaring og transport. Der skydes hvert år mange gæs på skaller, men det er min erfaring, at til hårdt jagede gæs er skallernes realisme ikke tilstrækkelig. Omvendt har jeg haft rimelige resultater ved jagt på let jagede gæs. En undtagelse er ”sovende” skaller med flockbehandling.
De kan være altafgørende på de dage, hvor gæssene sover på land samt på jagt vedrastepladser. Personligt bruger jeg sjældent skaller, men de kan bruges til at booste størrelsen på en opstilling med full-bodies. Det er vigtigt at fravælge de billigste modeller, da de skræmmer mere, end de lokker. Ligeledes er det vigtigt at vælge modeller med indbygget bevægelse og livagtige positurer.
Mine foretrukne lokkegæs er full-bodies fra Greenhead Gear. Jeg bruger både flockede og
uflockede modeller, men foretrækker modellerne med flock. De opfylder alle mine
kvalitetsparametre og er ekstremt realistiske. Specielt flock-kvaliteten er uovertruffen og muliggør effektiv jagt på dage med tåge, dis, regn og solskin. De fylder meget, men anvendes de særlige transport- og opbevaringstasker er de både godt beskyttede mod snavs og slid, men også nemme at opbevare og hurtige at sætte op. De er langt hurtigere at sætte op end skaller, såfremt skallerne sættes på pind. Heldigvis fås de flockede modeller i dag også som grågæs, hvorfor jeg anvender disse. Tidligere anvendte jeg primært blisgæs. Jeg oplever ofte, at grågæs sætter sig mellem lokkerne, pudser fjerene og begynder at æde.
Kombinér
De amerikanske Sillosocks kombinerer på fornem vis silhuet-lokkernes transportfordele med fullbody-lokkernes 3-dimensionale realisme. Denne hybrid har et silhuet-hoved med en vindpose som krop. Der er monteret et jordspyd i næbbet, som sørger for lokkefuglens bevægelse. Således fylder den minimalt under transport, mens vinden giver den realisme i brug.
Sillosocks er flockede på hoved og hals og skinner ikke, selvom de er våde. Skal der bruges mange lokkere, er Sillosocks helt klart mit bedste bud. Der findes andre vindposer på markedet, men de er desværre ikke af samme kvalitet. Desuden kræver de en del vind for at virke ordentligt.
Brugen af magnum-lokkere er ikke udbredt i Danmark. Jeg er ikke selv fascineret af ideen, men kender flere, som har gode erfaringer hermed. Det er lokkegæs, som bruges som blikfang, men der gælder de samme kvalitetskrav til disse som til jægerens øvrige lokkefugle.
For at øge lokkefuglenes troværdighed kan lokkegæs suppleres med confidence decoys. Disse tillidsvækkere kan være lokkeduer eller -krager, måger etc. Disse er ikke nødvendige, men kan være nyttige jokere. Specielt i situationer, hvor gæs og svaner trækker og fouragerer sammen, vil anvendelsen af hvide lokkere være nyttig. Ligeledes vil jægeren, som anvender hvidt tøj, være en lokker i sig selv.
Hvis gæssene fouragerer sammen med ænder, kan det være udmærket at kombinere med lokkeænder. Det vil ikke skræmme gæssene, hvis kvaliteten er god. Desuden kan det åbne for nogle fortrinlige andetræk.
Generelt skal tillidsvækkerne placeres et stykke fra de øvrige lokkefugle.
Undgå snurrende vinger
Jeg vil fraråde anvendelsen af lokkegæs med snurrende vinger (motion decoys), drager og andre ufoer. Danske gæs er blandt verdens mest jagede, og de fordrer en grad af realisme, som disse lokkere ikke besidder.
Derimod er anvendelsen af flag til gåsejagt ofte overset. Flag bruges både til at få gæssenes opmærksomhed på lang afstand, men også til at styre dem under det tidlige indfløj. Flag efterligner vingerne på en landende gås, og ses på lang afstand. På de rigtige dage kan flaget være afgørende for succes eller fiasko, mens det på andre dage er værdiløst.
Valg af strategi og taktik. De valgte lokkegæs, samt vejr og jagtterræn er afgørende for placeringen af lokkefuglene. Gæs vil altid lande mod vinden, selvom den kan være ubetydelig. Det er derimod ikke sikkert, at deres indfløj vil være direkte mod vinden, og de vil ofte glide fra side til side for til sidst at dreje op mod vinden. Det er dog ofte muligt at styre dem under indfløjet og få dem til at lande i en forudbestemt kill-zone. Specielt først på sæsonen kan gæssene presses lidt.
Det mest kritiske tidspunkt for en gås er øjeblikket, før den skal lande på jorden. Her vil den altid have paraderne nede og være sårbar for prædatorer. Derfor vil den helst lande på det mest sikre sted på marken og helst mellem andre gæs. Der skal være et godt overblik, og derfor vil en gås aldrig lande tæt på levende hegn, remiser, veje og lignende. Jeg vælger næsten altid en sikkerhedsafstand til disse for gåsen farlige ting på mindst 100 m.
Flokstørrelser
Rekognoscering i dagene op til jagten vil afsløre, i hvilke flokstørrelser gæssene trækker ind. Først på sæsonen er der mange familiegrupper på 4-8 stk., mens sidst på sæsonen er flokkene større, måske 20-30 stk. Dette skal efterlignes i det mønster, som lokkerne sættes i. Hvis gæssene bruger terrænet som hvileplads, kan det være en rigtig god ide at anvende sovende lokkegæs. Her kan sovende skaller virkelig komme til deres ret.
Lokkerne kan sættes i forskellige mønstre, hvor kun fantasien sætter grænser. Mine mønstre ligner bogstaverne a, u, j, q eller x. Ligeledes kan de sættes i tilfældige, spredte formationer. Sidst på sæsonen anvender jeg ofte lineære formationer, med skjulene længst op mod vinden. Det er vigtigt at give gæssene god plads til at lande. En kill zone skal hellere være for stor end for lille. Størrelsen afhænger af, hvor sky gæssene er, hvor store flokkene er osv. Sky gæs og store flokke kræver store kill zones. Det kan sagtens blive nødvendigt at ændre en kill zone under jagten, ligesom det kan være formålstjenstligt med flere zoner i samme mønster.
Anvendes der forskellige arter lokkegæs, vil det være en fordel at holde dem adskilt i grupper. Kun sjældent ses de enkelte individer at blande sig med andre arter.
Lokkegæssenes positurer kan bruges til at styre gæssenes indfløj. Jeg foretrækker at have størstedelen af de fouragerende lokkegæs længst op mod vinden og en overvægt af aktive, vandrende gæs ned i vinden. Dette kan hjælpe til at få gæssene til at styre op mod skjulene og således springe køen over.Iagttages gåseflokke, mens de fouragerer, vil det kunne ses, at der ofte er konkurrence om føden. Ikke sjældent er der regulært håndgemæng mellem fuglene, især mellem de forskellige familiegrupper.
Effektiv camouflage
Skyggen fra jægerne, og/eller deres skjul er en ofte overset faktor. Den kan være altafgørende for camouflagens effektivitet. Det kan være en god ide at bruge lokkegæssene til at bryde denne, da de signalerer fred og ingen fare. Omvendt kan det på nogle dage være en fordel at ligge uden for lokkerne for således at fjerne de indflyvende gæs’ fokus på jægeren.
Hvis gæssene ikke kommer rigtigt ind, kan det hjælpe at åbne, eller lukke mønstret, ligesom brugen af flag kan hjælpe. Lokkekald er også en mulighed for at overbevise mistroiske gæs om jægerens venlige hensigter. Tenderer gæssene til at glide ud på eks. venstre side af mønsteret, åbnes denne side lidt, antallet af lokkegæs i højre side øges, og der kan flages lidt i denne side også.
Vedligehold vigtigt
Da gæs som før nævnt er dygtige til at opsamle erfaringer, er det vigtigt, at antal og mønster varieres gennem sæsonen. Skift mellem mange og få lokkegæs, i både åbne og tætte mønstre. Det er vigtigt at vedligeholde lokkegæs. De skal holdes rene, og maling og flock skal efterses flere gange i sæsonen. Gør man ikke det, vil selv de bedste lokkegæs miste deres effektivitet med tiden.
Guide til valg af gåselokkere
