Franks vandrefalk gå på vingerne, tæt på søen.

Foto: Aske Rif Torbensen

Det er en køn, men omskiftelig oktoberdag: Der har trukket tunge byger ind over det bakkede terræn og gravhøjene på Østmøn, og René har kigget ængsteligt ud ad vinduet på sit landsted. Kraftig regn er ikke velegnet til falkejagt. Vinden har dog lagt sig nu, og solen er begyndt at bryde frem, så alle rejser sig for at gå ud på gårdspladsen.

Falken på armen af falkoneren.

Der bliver skrevet dansk jagthistorie i disse dage. Ved udgangen af 2017 blev der med et snævert flertal stemt en ændring af jagtloven igennem i Folketinget, som gjorde det muligt for de danske falkonerer igen at gå på falkejagt i Danmark fra denne jagtsæsons begyndelse. Folk har gået på falkejagt i Danmark siden jernalderen, men med jagtloven af 1967 blev falkejagten med et pennestrøg gjort ulovlig.

Godt nok er jagtformen en lige så stor del af vores kulturarv, som den er det i en række andre europæiske lande, hvor den er blevet anerkendt som verdenskulturarv af Unesco. Men en stærk modstand mod den fra en række grønne organisationer, blandet med politiske kastevinde, har gjort, at man ikke har måtte praktisere den i et halvt århundrede herhjemme.

For godt to uger siden skete det så: På en stubmark på Fyn blev det første stykke vildt nedlagt med en jagtfalk, efter at falkejagten er blevet genindført i Danmark. Det er ikke hver dag, at der bliver skrevet jagthistorie, ved at der bliver nedlagt en simpel husskade.

Samspil med falken

Man kan mærke andægtigheden og den stille glæde på de tre falkonerer, der er samlet her i dag. Tilsammen repræsenterer de over 25 års indædt kamp for at få genindført falkejagten i Danmark. René, der er Dansk Falkejagt Klubs nuværende formand, hæver glasset med portvin og byder os alle velkommen. Sammen med ham står foreningens to foregående formand, Frank og så Tage, der i sin tid var en af grundlæggerne af Dansk Falkejagt Klub. Denne dag har de ventet på i mange år. I dag skal vi på falkejagt i Danmark.

René byder velkommen til falkejagt på Møn.

Solen er for alvor brudt frem, og Stevns Klint lyser som en hvid streg i det fjerne på den anden side af det glimtende vand i Faxe Bugt. Tage har fået sin ungfalk op på armen og står og tjekker gps’en, der skal lede ham hen til falken, hvis den skulle flyve væk på dagens jagt. Rovfuglene kan aldrig tæmmes, de bliver kun hos falkoneren, så længe de kan se en fordel i det. Falkejagten er i sandhed et samspil mellem menneske og dyr med jagten som forbindelsesled. Ikke sjældent er det også sket, at en anden rovfugl har slået på jagtfalken. Det hører alt sammen med til det at jage med fugle.

Tage tager sin ungfugl frem og tjekker, at gps’en virker.

Med sig har Tage sin pointer, der normalt indgår som endnu en uundværlig del af falkejagten: Pointeren finder og tager stand ved fuglene, vandrefalken bliver sendt på vingerne, og når den har nået en passende højde, får den stående hund ordre til at gå på. Fuglevildtet bliver jaget på vingerne, og falken dykker og slår på en fugl.

Sådan går det, når alt klapper, griner Tage, men alt går ikke altid op i sådan en enhed, der er rigtig mange faktorer, der skal falde på plads. Lad os sige det sådan, at man ofte kan tælle de stykker vildt, man har nedlagt på en sæson, på én hånd, tilføjer han. Sådan er falkejagt også.

Vi går mod søen, med pointer og vandrefalk.

Jagt uden gevær

Pointeren er ikke med for at tage stand af fuglevildt i dag. Den er med, fordi ungfalken føler sig tryg ved, at den er med. Alt er så, som det plejer, med den. I alle de år, René og Frank og Tage og de andre danske falkonerer ikke har måttet gå på falkejagt i Danmark, har de brugt weekend efter weekend, ferie efter ferie, på at tage til England eller sydpå i Europa for at praktisere deres foretrukne jagtform.

Vi går ud over det kuperede terræn ned pointeren i snor, for vi skal ud til et af de større vandhuller på Renés jorder, en mindre sø. Der ligger ænder derude, ved han, masser af dem, og det er dem, vi skal jage i dag med falken. Det er helt uvant at gå på jagt uden at have et gevær med, det her er jagt med naturen, på naturens egne præmisser.

Falken er gået på vingerne og cirkler snart rundt om den sø, hvor ænderne ligger.

Da vi nærmer os søen, giver Tage tegn til, at vi skal stoppe op. Han tager forsigtigt den håndlavede læderhætte af falken og holder armen lidt i vejret. Falken orienterer sig et kort øjeblik, den folder vingerne ud og fylder dem med luft, inden den sætter af, glider gennem luften og med få slag tager højde, opad og opad. Først flyver den ud mod horisonten for at få højde, så den til sidst blot er en lille prik på himlen. Men så kan vi se den vende og komme tilbage, hvor den begynder at cirkle rundt om søen, højt oppe. Den har set ænderne, og de har set den.

Ænder på vingerne

Først trykker ænderne sig på søen. De har godt set os, der nærmer os søen for at få dem på vingerne, men de har i høj grad også set falken cirkle oppe på himlen. Instinktivt ved de, at de er i sikkerhed for falken, så længe de holder sig på søen eller lige over den.

Med ét letter de, og det bruser fra deres vingeslag. Men de holder sig over søen, rundt og rundt flyver de og forlader ikke stedet, uvant for en almindelig andejagt, men helt almindeligt for en falkejagt. Vi klapper for at få dem ud over markerne, hvor falken vil kunne slå på en af dem, men de ignorerer os på trods af vores nærhed og har kun øje for falken.

Pludselig går ænderne på vingerne. Falken ses i baggrunden.

Først da ungfalken oppe på himlen trækker lidt udad i sin cirklen over søen, sker udfaldet. Det er nu, at ænderne har deres chance, og som på én fælles kommando forlader de i hast søen og flyver bort, samlet, ud over markerne. Falken sætter efter dem, men deres forspring er for langt, og både den og de forsvinder bag nogle træer, langt ude i horisonten.

Tage svinger sin lokker for at få falken tilbage på armen.

Alle står et øjeblik, spændte på om ungfuglen vil dukke op igen, men så ser vi den, langt ude, nærme os igen. Tage svinger sin lokker højt over hovedet for at kalde fuglen tilbage, og efter et par runder på himlen lægger den an til landing på hans kraftige læderhandske. Vel nede igen bliver den belønnet med en af de døde kyllinger, falkonererne bærer i deres taske over skulderen. De kraftige gule klør griber om læderhandsken, mens den plukker kyllingens fjer bort og flår dens kød af i store trævler, inden den sluger kød og ben.

Ungfalken er landet igen og får en død kylling som belønning.

Tilbage til søen

Vi går tilbage mod bilerne og kører afsted mod den næste del af reviret. Tages ungfalk har jaget nok for i dag, men de andre falkonerer har også falke med, og planen er, at Frank nu skal flyve med sin vandrefalk, som han har flere års jagterfaring sammen med.

Vi kører rundt i yderkanten af de kønne og endnu grønne skove, der grænser op til Liselund Slot ved Møns Klint og stopper flere gange for at spejde ind gennem træerne på de søer og vandhuller, som også befinder på det jagtområde, René lejer. Flere gange står René og Frank ud af bilen, uden falke, og går ind for at klappe nogle ænder op fra en sø. Tanken er, at vi snart skal vende tilbage til den større sø, som vi indledte jagtdagen med at gå til.

Der er ikke faldet et eneste skud på vores jagt, så den eneste forstyrrelse af vildtet har været falken, der har cirklet over søen, og som endte med at sende ænderne på flugt. De vil hurtigt have vendt tilbage til søen, når de har set, at falken er væk. Derfor kan vi godt gå til den samme sø, som vi allerede, for forholdsvis kort tid siden, gik til for at lade falken nedlægge en and.

Falken slår

Da vi kommer tilbage til det sted, vi oprindeligt parkerede vores biler, tager Frank forsigtigt sin falk ud fra den specialfremstillede kasse, den har siddet på inde bag i bilen. Fuglene bliver ikke transporteret i et bur som en jagthund. Det ville beskadige deres fjer og skabe urolige fugle. I stedet sidder de, roligt, med læderhætten på og med et fast greb om kanten på den gulvtæppebetrukne kasse og følger bilens bevægelser.

Frank tager forsigtigt sin vandrefalk ud af bilen, klar til jagt.

Da vi kommer tilbage til søen, er ænderne også tilbage på vandspejlet, og Frank får sin falk på vingerne. Det er en ældre og mere jagterfaren falk end den første, vi fløj med, og det kan ses på dens flugt: Den tager hurtigt højde, og snart cirkler den over søen, hvor ænderne igen er gået på vingerne.

Franks vandrefalk gå på vingerne, tæt på søen.

En flok ænder ser deres snit til at forlade søen i høj fart, da falken er længst væk fra dem, men en enkelt troldand er uforsigtig og flyver alene ud over marken. ”Den der får falken,” når René at sige, inden vi ser falken ligesom pakke sine vinger omkring sig, og før den i høj fart stryger ned mod anden.

Troldanden flyver så hurtigt, den kan, men falken skærer igennem luften som en streg hen over himlen og slår på anden, som udstøder en halvkvalt lyd og tumler mod jorden, få meter fra os. På jorden rejser anden hovedet og forsøger at komme på vingerne, men falken vender hurtigt i luften og lander på den med kløerne udstrakt, inden den med et enkelt bid brækker nakken på troldanden.

Falken cirkler rundt over søen, hvor der ligger ænder.
Vandrefalken med dens bytte.

Den døde and

Det hele er gået så hurtigt, og alligevel kan man genkalde sig hvert lille øjeblik, fra anden tog flugten, til falken slog på den og knækkede nakken på den. De to andre falkonerer kommer til og omfavner Frank. Der bliver ikke nedlagt meget vildt på en falkejagt, ofte går man hjem uden at have fået andet end glæden ved at se fuglen flyve. Men her gik alt op i en højere enhed, alt faldt på plads.

De to falkonerer omfavner Frank, efter hans falk har slået på en troldand.

Det føles som om, at jagten er overstået på et øjeblik, vi var kun lige kommet herud til søen igen, men intensiteten ved at se fuglenes instinkter i spil, både rovfuglens og ændernes, var så givende, at der ikke er brug for mere. Frank lader vandrefalken sidde på sit nedlagte bytte et øjeblik, inden han fisker en død kylling op ad tasken og lokker falken over på sin handske, hvor den går i gang med at æde.

En stolt jæger med sin rovfugl og dens bytte.

Da falken er færdig med at æde, stryger han den let over brystet med læderhætten, inden han forsigtigt sætter hætten på fuglens hoved og går ud over marken, lykkelig, med den nedlagte troldand, jagtdagens eneste stykke vildt, i den ene hånd og falken på den anden.

Paraden

Tilbage på gårdspladsen ved Renés landsted er stemningen høj. Falkonererne har taget deres falke ud af bilerne og står et øjeblik og genfortæller dagens begivenheder for hinanden – hvor de stod, da falken dykkede mod troldanden, hvad de så, hvornår de vidste, at det var sikkert, at falken ville slå på den.

På plænen foran hovedhuset samler de tre sig med dagens ene nedlagte stykke vildt foran sig og smiler og ler, som om de havde en stor og alsidig vildtparade efter en omfattende trykjagt foran sig. Det er ikke mængden af vildt, der afgør jagtglæden. Det er oplevelsen af, at alt er lykkedes, som man ønskede sig det, og at man endelig, endelig kan praktisere den jagtform herhjemme, som man har viet år og dage af sit liv på, og som må være en af de mest bæredygtige og mindst forstyrrende jagter, der findes.

Frank knæler foran sin troldand, og René hæver sin kasket for at slå ham et dybfølt tillykke på skulderen. Falkejagten er tilbage i Danmark.

Hjemme igen, med falkene på armene.
Frank bliver ønsket tillykke med dagens nedlagte stykke vildt.

 

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: