Alle, der bevæger sig rundt i den danske natur, får flåter på sig – før eller siden. Jægere, der til og med kravler rundt i naturen, når det er nødvendigt, kan være helt sikre på, at flåterne bider på. Her er en hurtig guide til nogle af de kendte sygdomme, som skovflåterne kan overføre til dig.
Verdenshistorie og naturbevarelse er flettet tæt sammen omkring hjortearten Père Davids. At arten overhovedet eksisterer, skyldes udelukkende jægeres engagement i artens bevarelse, og hele den tilbageværende bestand nedstammer fra nogle få dyr, som for godt 120 år siden udgjorde grundstammen i bestanden i Woburn Abbey’s dyrehave i Bedfordshire i England.
De polske vildsvin står for skud. Myndighederne vil have dyrene skudt bort, men jægerne siger nej.
Baggrund og analyse af polenshistoriker og journalist Vibe Termansen, som kommer lige fra et job på den danske ambassade i Warszawa.
Vildsvine-folkemord
For at beskytte tamsvin mod Afrikansk Svinepest har den polske regering henstillet til jægere at nedskyde et massivt antal vildsvin. Jægerne kalder planen ”syg” og er indgået i en uvant alliance med dyreværnsorganisationer, forskere og de sædvanlige regeringskritikere.
En biotopplan er en forudsætning for udsætning af agerhøns og/eller fasaner, hvis du ønsker at udsætte mere end 100 fugle eller én fugl pr. hektar på ejendomme over 100 hektar. Asbjørn Hellesøe-Jensen har igennem en årrække beskæftiget sig med udarbejdelse af biotopplaner og vil i denne artikel beskrive, hvad en biotopplan er, hvem der skal have sådan en og give nogle tips til, hvordan man arbejder med biotopplaner i praksis.
Jagtsæsonen er slut. Nu begynder reguleringssæsonen.
Regulering af skadevoldende vildt er ikke jagt, men udføres ofte af jægere der finder mening i at reducere omfanget af uønskede vildtpopulationer.
I Danmark er vildtpleje en indviklet sag. Men fortvivl ej. Vi har nu Asbjørn Hellesøe-Jensen med os, og i en række kommende artikler vil han fremmane mange af de nødvendige principper, der ligger til grund for en vellykket vildtpleje – så vildtet bliver på reviret.
Fasanen er Danmarks vigtigste vildtart, for den holder liv i 90 procent af alle de planter og dyr, der hører til ude i det åbne land. Tag med på denne rejse gennem kæden af argumenter som fører til, at vi slet ikke kan undvære fasanerne.
Efter boerkrigen var der kun nogle få hundrede hvidhalede gnuer tilbage i verden, og de var spredt i små bestande på private farme. Jagtturisme blev artens redning.
Johannes Krarup er taget til Bulgarien for at regulere hundyr. Men jagten tager en uventet drejning og kommer pludselig til at handle om en vildtart, der end ikke var nævnt i oplægget til denne jagt.
Da bestanden af alpestenbukke var lavest en gang i sidste halvdel af 1800-tallet var der ikke mere end mellem 50 og 100 dyr tilbage – og de levede alle på samme sted. Arten blev reddet fra udryddelse af jægere.
