Foto: Asbjørn Hellesøe-Jensen, shutterstock m.fl.
Biotopplanerne blev indført som en del af udsætningsforliget i 2007. Grundtanken var – og er – at man med kravet om biotopplaner sikrer, at de ejendomme, hvor der udsættes fuglevildt, også har den terrænmæssige bæreevne, der skal til for at understøtte den tættere bestand af fuglevildt, som udsætningen resulterer i. Derudover tilgodeser biotopplanerne selvfølgelig også en lang række andre arter – fra insekter til krondyr og i nogen grad også floraen. Enkelte af tiltagene er slet ikke relevante for de jagtbare vildtarter, og denne brede effekt af biotopplanerne kan vel – med de lidt mere pragmatiske briller på – betegnes som en form for aflad.
Biotopplanerne udarbejdes efter retningslinjerne i ”Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns”. Disse retningslinjer ændres af og til i forbindelse med, at udsætningsforliget genforhandles. Med andre ord er der en løbende evaluering af biotopplanernes effekt. Indtil videre har der kun været positivt at sige om biotopplanernes effekt, så ordningen har fortsat mere eller mindre uændret i grundtanken. Dog med flere forskellige småændringer hver gang biotopplanerne...
