Foto: Shutterstock med flere
Pludselig var Facebook fuld af vildsvin. Der var tegninger af vildsvin, påtrykt teksten ”Nej til vildsvine-folkemord”. Der var videoer af blodige spor i sneen, der ledte hen til vildsvinekadavere og hunde med dirrende bagben og snuderne ivrigt begravet i kødet, snerrende og flænsende.
Der var underskriftindsamlinger, delinger af artikler, og endelig var der mange polakker, der simpelthen udskiftede deres profilbillede med et billede af et vildsvin. Mine Facebook-venner Jacek og Piotr, Ewa og Dorota så pludselig ens ud på billederne med store hjørnetænder og strittende børster. #JeSuisVildsvin.
Her var et område, der samlede polakkerne i hvert fald for et par uger. Det var en uvant alliance. Der var de sædvanlige regeringskritikere, der går på gaden mod det meste af, hvad den nationalkonservative regering foreslår fra strammere abortlovgivning til tvangspensionering af de dommere, den ikke kan lide. Der var dyreværnsorganisationer, der var forskere – mange forskere! – og så var der det store polske jægerforbund, Polski Związek Łowiecki.
Baggrunden var også alvorlig nok, nemlig regeringens henstilling til jægerne om at nedskyde hovedparten af den polske vildsvinebestand. Men...
