Foto: Shutterstock med flere
Pludselig var Facebook fuld af vildsvin. Der var tegninger af vildsvin, påtrykt teksten ”Nej til vildsvine-folkemord”. Der var videoer af blodige spor i sneen, der ledte hen til vildsvinekadavere og hunde med dirrende bagben og snuderne ivrigt begravet i kødet, snerrende og flænsende.
Der var underskriftindsamlinger, delinger af artikler, og endelig var der mange polakker, der simpelthen udskiftede deres profilbillede med et billede af et vildsvin. Mine Facebook-venner Jacek og Piotr, Ewa og Dorota så pludselig ens ud på billederne med store hjørnetænder og strittende børster. #JeSuisVildsvin.
Her var et område, der samlede polakkerne i hvert fald for et par uger. Det var en uvant alliance. Der var de sædvanlige regeringskritikere, der går på gaden mod det meste af, hvad den nationalkonservative regering foreslår fra strammere abortlovgivning til tvangspensionering af de dommere, den ikke kan lide. Der var dyreværnsorganisationer, der var forskere – mange forskere! – og så var der det store polske jægerforbund, Polski Związek Łowiecki.
Baggrunden var også alvorlig nok, nemlig regeringens henstilling til jægerne om at nedskyde hovedparten af den polske vildsvinebestand. Men hvorfor dog?
Afrikansk Svinepest
Den 17. februar 2014 blev det første tilfælde af Afrikansk Svinepest (African Swine Fever) konstateret i Polen. Siden er sygdommen fejet ind over det østlige Europa. I Polen har der siden 2014 været 213 tilfælde hos tamsvin, 3579 blandt vildsvin (30. januar 2019-tal).
Svinepesten er båret af vildsvin og kan overføres til tamsvin. Ifølge Europa-Kommissionens hjemmeside er ASF en som regel dødelig, smitsom sygdom hos svin, der kan overføres enten via direkte kontakt eller gennem andre forurenede kilder, for eksempel mad.
Sygdommen forårsager feber, blødninger, opkast og diarré, og det inficerede dyr dør som regel indenfor 6-20 dage. Hos tamsvin er dødeligheden op mod 100 procent. Overlevende bærer smitten med sig resten af livet. Der er ingen behandling og ingen vaccine.
Findes smitten hos tamsvin, skal hele besætningen slås ned, hvilket naturligvis er en bekostelig affære for de berørte landmænd. I Polen er det en stor trussel for det lukrative, stigende eksportmarked for svin og svineprodukter.
Heller ikke i Tyskland og Frankrig er landmændene begejstrede ved udsigten til at importere sygdommen fra øst. Sidste år krævede de tyske landmænd 70 procent af den vilde population, omkring 800.000 dyr nedskudt. Og i august blev 140.000 tamsvin slagtet i Rumænien, efter et udbrud på et af landets største svinefarme.
Afrikansk Svinepest smitter ikke andre dyr og er heller ikke farlig for mennesker – på nær for politikere, der er afhængige af at samle stemmer fra landbruget. Det er Danmark og det nye grænsehegnet et godt eksempel på.
Hegnet droppet
I Polen har der været et stort pres på regeringen fra de vestlige EU-lande, støttet af EU-Kommissionen, der ikke ønsker, at svinepesten skal sprede sig længere vestpå.
Midt i 2018 blev ideen om et mere end 1200 kilometer langt hegn langs grænsen til Rusland, Hviderusland og Ukraine (men med hul ind til EU-medlemslandet Litauen) droppet efter anbefalinger fra eksperter. Forinden var miljøministeren, der var stærk fortaler for hegnet, blevet udskiftet. Den nye miljøminister udtalte til pressen, at det ville have givet mening at bygge hegnet for 2-3 år siden, mens der stadig var relativt få tilfælde af sygdommen i Polen.
At bygge et hegn nu ville bare holde svinepesten inde og koste over 400 millioner kroner.
Ikke at gøre noget var dog heller ikke en løsning for den nye miljøminister, der ikke blot var presset af de vestlige EU-lande, men også af det polske landbrug, der netop i sommeren 2018 led voldsomt under hedebølgen og tørken, og hvis stemmer hans parti i stigende grad satser på at overtage fra agrarpartiet.
I august angreb den polske landbrugsminister Jan Krzysztof Ardanowski, der ligeledes var ny-indsat, med støtte til de polske tørkeramte landmænd som første punkt på dagsordenen, de polske jægere for ikke at dræbe nok vildsvin.
Jægerne truet
”Jægere ønsker ikke at dræbe vildsvin,” sagde han dengang til det polske højreorienterede, regeringstro magasin Sieci. ”At regulere vildsvin er deres pligt, ingen andre kan gøre det. Hvis de ikke gør det, må de tage ansvaret for, at ASF spreder sig. De har allerede en masse på deres samvittighed, fordi de gjorde meget lidt, dengang majsen ikke groede. Nu holder vildsvinene fest i majsen og griner ad os.”
Det var jo noget af en anklage mod jægerne, når det kom fra staten, repræsenteret ved landbrugsministeren (der dog i samme interview afviste at sætte militæret ind). Han var drevet af ønsket om at beskytte landmændene mod vildsvinene, der udover at sprede ASF og dermed true landmændenes dyr, også åd landmændenes afgrøder.
Landbrugsministeren lod det ikke blive ved anklagen. Han kaldte det ildevarslende en ”sidste advarsel” til jægerne. Rettede de ikke ind, følte han, der ville blive brug for at undersøge muligheden for at oprette et nyt jægerforbund i stedet for eller i tillæg til det eksisterende, magtfulde Polske Jæger Forbund.
På trods af de indskudte bløde formuleringer var det en klar trussel mod Det Polske Jægerforbund, der repræsenterer 120.000 jægere og har betydelig indflydelse på beslutningstagere i Polen – blandt dets medlemmer tælles for eksempel den tidligere miljøminister og en tidligere præsident, fra hver sit i øvrigt bittert stridende parti. Det plejer simpelthen ikke at være muligt at tage beslutninger i Polen vedrørende jagt- og vildtpleje uden at have taget jægerforbundet i ed.
I december 2018 justerændrede regeringen det antal vildsvin, der skal skydes i år, og udlovede en pris pr. skudt dyr på op til knap 1200 kroner for en voksen so – et betragteligt beløb for de fleste i et land, hvor gennemsnitslønnen er på cirka 8500 kroner om måneden. Jagten i januar 2019, forklarede miljøministeren, skulle hovedsagelig foregå i de østlige områder, sådan at der opstod en buffer mellem områder med svinepest (øst for Polens grænser) og områder uden (Vestpolen).
”En uværdig massakre”
Men Jægerforbundet lod sig hverken købe eller skræmme. Forbundet rettede simpelthen ikke ind. Tværtimod gik jægere i pressen og mente, at regeringens idé var ”syg”.
”Nogle, der er syge i hovedet, har besluttet, at alle vildsvin skal skydes, inklusiv drægtige søer og søer, der allerede har smågrise,” skrev Marek Porczak fra et af jægerforbundets afdelinger i det sydlige Pole, i et åbent brev. ”Jeg appellerer til alle mine kolleger om ikke at tage del i denne uværdige massakre.”
Ifølge jagtforbundet var regeringens plan ikke forenelig med de jagtetiske regler.
Vildsvin er som bekendt et stort jagtemne i Polen, og det var ikke selve jagten på dyret, jægerne tog afstand fra. De tog afstand fra at skyde drægtige søer, søer med smågrise, fra at jage på alle tidspunkter af døgnet og fra at skyde svinene på foderpladsen.
Det drejede sig også om antallet. Ifølge regeringens plan skal der i indeværende jagtperiode, der løber fra 1. april 2018 til 31. marts 2019, skydes 185.000 vildsvin. Indtil slutningen af januar er der blevet skudt 168.000. I januar 2019 blev der kun skudt 720 vildsvin på trods af regeringens opjustering af antallet.
Det skyldes sandsynligvis, at jægerne er uvillige til at skyde svinene i fredningsperioden. Eller rettere: den tidligere fredningsperiode. I 2017 ændrede miljøministeren nemlig reglerne, så alle vildsvin; søer og keilere i alle aldre kan jages hele året rundt. Tilbage i de glade dage i 2009, før ASF ramte Europa, var søerne fredet fra 15. januar til 15. august.
Det var også antallet, der faldt dyreværnsforeninger for brystet. WWF Polska plejer for eksempel ikke at protestere mod vildsvinejagt, det var det overdrevne antal, der fik deres talskvinde til at reagere denne gang, og kalde beslutningen for ”barbarisk” og ”uden videnskabelig basis.”
Der er i sagens natur ikke nogen, der ved præcist, hvor mange vildsvin der findes i Polen. Skøn går på mellem 200.000 og 1 million. Reproduktionsraten anslås at være på 2-300 procent, hvorfor nogen jagt ikke skader bestanden.
Ulven kommer!
Over telefonen fra Kraków fortæller professor på Institut for Naturbevarelse på det Polske Videnskabernes Akademi Henryk Okarma, at der ikke findes videnskabelige studier, der viser en sammenhæng mellem vildsvinekoncentrationen og spredningen af ASF.
Med andre ord ved vi simpelthen ikke, om færre vildsvin vil betyde lavere risiko for spredning af ASF og i givet fald hvor mange færre. Men vi ved, at områder, der bliver ryddet for vildsvin, hurtigt vil tiltrække nye individer. Og mange af dem vil komme fra Hviderusland og Rusland, hvor svinepesten er mere udbredt.
EU’s uafhængige forskningsinstitution for fødevaresikkerhed, ESFA har advaret mod aktiviteter, der øger vildsvinenes bevægelser, som intensiv jagt, når en epidemi først er i gang. I januar 2019 skrev ESFA på sin hjemmeside, at smittede dyrs bevægelser, forurenede svinekødsprodukter, og ulovlig bortskaffelse af slagteriaffald er de mest betydningsfulde kilder til spredning af sygdommen.
I hundredvis af polske forskere har underskrevet et åbent brev til premierministeren, hvor de anbefaler øjeblikkeligt at stoppe masse-nedskydningen af vildsvin. I stedet anbefaler de bedre bio-sikkerhed og bedre kontrol på svinefarmene.
Hvilket leder direkte tilbage til Landbrugsministeriet, og hvad landbrugserhvervet selv gør eller ikke gør for at undgå smitten. I 2018 konkluderede de polske myndigheder, at de fleste landbrug simpelthen ikke havde implementeret tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger mod svinepesten – som desinfektionsmåtter.
Det er ikke bare forskerne, der peger på landmændene. Jægerne selv har også forstået at trykke til lige der, hvor det gør allermest ondt på de trængte polske landmænd: pengepungen. For hvis ulve, som der er en del af i Polen, ikke længere kan jage vildsvin, fordi de alle sammen er blevet skudt efter miljøministerens anvisning, vil ulvene nok ikke begynde at spise plantefars og hummus i stedet. De vil gå efter bondegårdsdyr som får og kalve.
Referencer:
https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/african-swine-fever
https://www.efsa.europa.eu/en/press/news/180711
