Foto: Torben Møller-Nielsen og Pernille Weiss samt Toni Aules, Gerd Harder, Joluruiz og Torsten Grieger/Shutterstock-Artsrigdom er det samme som biodiversitet.

 

Der er ingen tvivl om, at verden bliver stadig fattigere rent biodiversitetsmæssigt. Vi har en biodiversitetskrise. Ved biodiversitet forstår man antallet af arter og ikke antallet af en enkelt art. Man har en højere biodiversitet, hvis man i et område har to forskellige arter, end hvis man har en million eksemplarer af kun én art.
Biodiversitet handler derfor om, at man gerne vil have en så stor variation af arter som muligt. Og det vil man, fordi mange arter er med til at sikre stabile økosystemer, som er med til at rense vandet og luften, og som er med til at sikre fødegrundlaget for mennesker og dyr, f.eks. ved at bestøve både vilde og dyrkede planter.

Nogle biologer omtaler faktisk biodiversitetskrisen som en masseuddøen, ligesom den der skete, da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden. Faktisk forsvinder arter lige nu med en faktor 100-1.000 i forhold til, hvad der burde være normalt. Cirka 45 % af klodens oprindelige skovareal er forsvundet og mere end 10 % af koralrevene, som er nogle af verdens mest artsrige økosystemer, er blevet ødelagt. Kort sagt forsvinder der arter i et foruroligende tempo, selvom det ikke er noget, som vi lægger mærke til i hverdagen, når vi kigger ud ad vinduet og ser et mylder af fugle på foderbrættet.

Jægere er også interesserede i stor biodiversitet. For en smuk og rig natur giver optimale muligheder for det jagtbare vildt.

Årsagen er mennesket

Professor Carsten Rahbek fortalte til Uniavisen i april 2013, at mennesket i dag forbruger jordens ressourcer halvanden gang hurtigere, end økosystemerne kan nå at genskabe dem. Menneskets behov for plads, mad og ting har altså en voldsom indflydelse på naturen, som bliver stadig mere og mere trængt. Og i modsætning til klimakrisen, der dybest set handler om, hvor på jorden de produktive områder findes, så handler biodiversitetskrisen om selve grundlaget for, at jorden fungerer som levested. Biodiversitetskrisen er altså langt mere alvorlig end klima-krisen, men ikke nær så omtalt i medierne – sikkert fordi klima-krisen nok er lettere at forstå og formidle for journalister. Alt andet lige er det lettere, når man kan udnævne olieforbruget til skurk og den grønne energi til helt, hvorimod skurken i biodiversitetskrisen er os alle sammen. Og løsningen dér handler om meget mere end el-biler og vindmøller.

Det er man klar over i Danmark, og det er man klar over i EU.

En af de største faktorer i biodiversitetskrisen er, at naturen mangler plads. Befolkningstallet vokser, og mere og mere natur inddrages til produktion for at imødekomme en stadigt stigende efterspørgsel på mad og materielle goder.

Derfor fremlagde EU-Kommissionen i maj 2020 en biodiversitetsstrategi, som alle medlemslandene tiltrådte. EU-Kommissionen forslår, at 30 % af EU’s areal (både land og vand) skal være beskyttet natur i 2030. Og 10 % skal være særligt beskyttede områder. (Som omtalt og beskrevet i forrige udgave af JAGT, Vildt og Våben).

Man kan glæde sig over, at de europæiske lande går forrest i kampen for at sikre en sund verden for eftertiden. Og som jæger kan man kun glæde sig endnu mere ved udsigten til flere og større naturområder, hvor der naturligvis også vil være meget mere vildt.

De gode intentioner og viljen blandt landene i EU er altså til stede for at få en robust natur med en bæredygtig udnyttelse.

Er jagt bæredygtig?

EU-Kommissionen betragter jagt på lige linje med minedrift – som her i Tyskland.

I 2004 vedtog EU forslag 1689, der handlede om jagt og naturens balance, og hvor der blev foreslået at lave guidelines for principper og ”good practices” for jagt. De blev tre år senere adopteret af Bern Konventionen.
Principperne går ud på, at jagt skal være bæredygtig, uden negativ indflydelse på biodiversiteten og med en positiv indflydelse på bevarelse af dyr og levesteder. Intet sted i denne ”Charter” står der, at jagt og jægere er skadelige for biodiversiteten. Tværtimod står der, at ”regulators and managers” (staten og styrelser) skal skabe forvaltningsstrukturer, der inkluderer alle stakeholdere, det vil sige alle med en stor interesse i området og altså også jægere. Jagt og jægere betragtes som en værdifuld del af forvaltningen af vores naturområder, så længe udnyttelsen foregår bæredygtigt.

EU publicerede også i 2008 en rapport, ”Policy Guidelines on Governance and Ecosystem Management for Biodiversity Conservation”, som handler om, hvordan man bevarer biodiversitet. I den rapport er jagt nævnt en enkelt gang og ganske positivt: ”There is a need to raise awareness among all levels (local, national, international) on the economic value of biodiversity and ecosystem services. Such value is provided by ecosystems in monetary terms (direct income), in life supporting services, in cultural / aesthetic / recreational services (e.g. tourism, bird-watching, hunting, etc).” Her sidestilles jagt med turisme og fugle-kiggeri som aktiviteter, der direkte bidrager til at give biodiversitet værdi.

At tro på, at retningslinjerne for den nye biodiversitetsstrategi med et forbud for jagt i særligt følsomme områder ikke kommer til at påvirke dansk jagt, er som at sætte ræven til at vogte gæs.

Nye toner fra EU

Jagt er altså en accepteret og endda en værdifuld faktor i EU’s opfattelse af sikring af biodiversitet.

Men åbenbart ikke længere!

Efter EU vedtog Biodiversitetsstrategien i maj 2020, har en ekspertgruppe bestående af embedsmænd fra EU-Kommissionen og embedsmænd fra medlemslandene udarbejdet forslag til retningslinjer og definitioner for beskyttelsesområderne. I den foreløbige definition af ”særligt beskyttede” områder vil man forbyde al jagt, da man skriver, at aktiviteter såsom ”minedrift, fiskeri, jagt eller skovbrug” er ”uforenelige” med det strenge beskyttelsesniveau.

Det er altså 10 % af EU’s areal, hvor man nu vil forbyde jagt.

Og en fuldstændig modsat udmelding fra EU i forhold til tidligere rapporter.

Så hvad skete der lige der? Det er et godt spørgsmål. For jagt i Europa foregår naturligvis bæredygtigt. At krybskytteri i fjerne lande, hvor befolkningen sulter og derfor driver rovdrift på de lokale ressourcer, har en negativ indflydelse på biodiversiteten, er alle enige om, også jægerne. Men dels er det ikke jagt, og dels er det ikke den måde, vi i Europa bruger naturen som jægere.
Jægere i Europa sørger jo netop for ikke at høste mere af vildtbestandene, end de kan bære, og samtidig er vi også med til at pleje biotoperne på en måde, som ikke bare kommer vildtet til gode, men også en masse andre dyr og planter – jægerne er altså med til at sikre en højere biodiversitet! Det er noget, vi gør ganske frivilligt, fordi vi elsker naturen, og fordi vi er klar over, at den skal vi værne om. Ingen bruger som jægerne tid og penge på naturen. Ganske frivilligt.

Hvad sker der nu?

Heldigvis har nogle af vores politikere i EU forstået, at man internt i EU’s ekspertgruppe er i gang med et radikalt skifte, hvor man vil stigmatisere jægerne som værende ødelæggende for naturen på linje med minedrift, og hvor man, i modsætning til tidligere, ikke længere ser jægerne som en værdifuld interessegruppe, der kan være med til at øge forståelsen for naturbevarelse i befolkningen.

Pernille Weiss, MEP fra de Konservative, har været en af de mest aktive og højlydte politiske røster for at få fjernet forbuddet mod jagt og fiskeri i strategiforslaget, da hun ser jægerne som en slags natur-ambassadører. Hun har indsendte et ændringsforslag til retningslinjerne i januar 2021, men uden succes. I den nyeste version af retningslinjerne, publiceret 2. februar 2021, står den famøse sætning stadig: ”…Extractive activities, such as mining, fishing, hunting or forestry, are not compatible with this level of protection…”.

Der er ikke noget, der tyder på, at det danske Miljøministerie eller andre fra regeringspartierne har opponeret mod ordlyden. Og det hænger sådan set også fint sammen med de udmeldinger, som er kommet på de sociale medier fra Miljøministeren og miljøordførerne fra nogle af regeringspartierne, hvor de samstemmende siger, at det selvfølgelig er den danske stat, som beslutter, hvordan man vil tolke retningslinjerne, og der er ikke noget at være urolig over. Og Margrethe Auken, MEP fra SF, anklager endda Pernille Weiss på Weiss’ Facebook side for at sprede fejlinformation om EU.
Det er nu ikke noget, som burde berolige os jægere, da den danske stat i almindelighed, og Miljøministeriet i særdeleshed, har en lang tradition for at efterleve og implementere EU retningslinjer til punkt og prikke, ja nogle ville nærmest sige over-implementere. Hver gang med den undskyldning, at man ikke kan gå imod EU og risikere en retssag.

Som jæger sidder man så tilbage med en fornemmelse af, at det her handler om, at nogle få anti-jægere i EU’s ekspertgruppe prøver at snige et forbud mod jagt ind ad bagdøren, og at den danske regering faktisk synes, det er helt fint – de har i hvert fald ikke tænkt sig at bede om at få fjernet det ene lille ord ”hunting” i teksten.

Pernille Weiss, MEP fra de Konservative, har ikke opgivet kampen for de danske jægere.

Heldigvis fortsætter Pernille Weiss kampen: ”Jægere og fiskere er nogle af de absolut bedste ambassadører for naturen,” fortæller hun. ”Derfor vil jeg blive ved med at kæmpe for, at vi får stoppet Kommissionens forslag. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man vil indespærre 10 % af naturen, så ingen kan få gavn af den.”

Vi kan håbe på, at andre lande også vil være med til at lægge et massivt pres på EU’s ekspertgruppe for at få fjernet ordet ”hunting” – for naturens og biodiversitetens skyld, som EU jo selv har været med til at påpege jagtens positive indflydelse på. Og at Miljøministeren ikke kun baserer sin viden om biodiversitet og jagt fra uformelle samtaler med formanden for Danmarks Naturfredningsforening, men faktisk anerkender jægernes store rolle som naturbevarere og en vigtig samarbejdspartner i Danmarks fremtidige naturforvaltning.

Fortsættelse følger…..

Vellykket dansk biodiversitet – uden særlig beskyttelse.

LÆS OGSÅ

EU og jagten

EU blyhaglsforbud på trapperne

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: