Den såkaldte REACH komite i EU har sendt et blyhaglsforbud omkring vådområder til afstemning i EU parlamentet. Forslaget er i sin udformning dybt problematisk for EU’s jægere og for politi og retsvæsen, eftersom det bryder med en række grundlæggende retsprincipper – blandt andet formodningen om, at en anklaget er uskyldig, til det modsatte er bevist.
Det store problem i forslaget, der foreslår et blyhaglsforbud indenfor 100 meter fra ethvert vådområde, ligger i en meget vag definition af ”vådområde”. Som forslaget ser ud nu, defineres en hvilken som helst vandpyt som et vådområde, ligesom for eksempel myrmark uden synligt vand falder ind under samme definition. Dette vil i praksis gøre det fuldstændigt umuligt for jægere at anvende blyhagl – for hvem ved, om der er en vandpyt inden for 100 meter?
Ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning havde det været betydeligt ærligere blot at foreslå et generelt blyhaglsforbud som det danske, der ikke levner en masse tolkningsmuligheder. Hvorfor, spørgsmålet er endt i disse politiske krumspring, er uklart. EU komiteen ser det muligvis som problematisk i forhold til blandt andet strikse europæiske trykprøvningsstandarder at foreslå et reelt forbud med tanke på, at det vil forvandle millioner af jagtvåben til forældet skrot, og satser derfor på dette kringlede defacto-forbud for at slippe for massive protester (hvilket de nok godt kan glemme alt om).
FACE er på sagen og opfordrer EU parlamentarikerne til at stemme imod det fremlagte forslag. Det næste, vi kan vente os, er tilsvarende forbudsforslag omkring riffelammunitionen.
