Foto: Johannes Krarup og Shutterstock

De døde sjakaler lå tilfældigt i vejkanten som et varsel og i hvert fald et bevis på, at der er mange af dem her på egnen. Endnu er ingen sjakal blevet opført i min jagtjournal. Så min interesse for at rette op på det blev straks vakt.

Allerede den første dag, da vi sad i jagttårnet ved en foderplads, begyndte sjakalerne enkeltvis at hyle. I løbet af kort tid blev det til en hel symfoni. Jeg tænkte ved mig selv, om det var sange om forsmået kærlighed? Eller måske var det en kollektiv kampsang, inden nattens fællesjagt skulle sættes i gang?

Det var allerede ved at være så mørkt, at jeg ikke mere kunne se noget igennem min sigtekikkert. Den bulgarske jæger tilbød mig, at jeg kunne skyde med hans russiske knæklås-riffel i kal. 223 Rem. Den var monteret med en infrarød sigtekikkert. Han forklarede, at, hvis der kom vildsvin for, kunne jeg også skyde dem med hans riffel.

Der gik ikke lang tid, før der kom en gris for. Det var en årsgris på ca. 30 kg. Jeg satte trådkorset på den venstre side af hovedet. Aftrækkeren på den russiske riffel var med udpræget slæb og kryb. Så jeg måtte slå min fortrængningsevne på højeste blus og lade min aftrækker køre med...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: