Det er ikke let at være politiker. De bliver bombarderet med informationer fra alle mulige sider – nogle mere lødige end andre. Og derfor forlader politikerne sig ofte på det, som man kan kalde for input fra fagkundskaben, dvs. rapporter og notater fra forskere/forskningsinstitutioner. Det er et godt princip – så længe disse input er objektive og fagligt gennemarbejdede. Men det er de desværre ikke altid, og så står vi tilbage med et reelt problem. For hvis man ikke kan stole på, at forskerne leverer den bedst mulige viden til at belyse et specifikt område, hvem kan man så stole på?
Sika – et eksempel
Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at sika er blevet erklæret invasiv af EU. Men hvad de fleste ikke lige havde opdaget er, at DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i 2022 ændrede fakta-arket for sika, så sika nu blev langt mere ”invasiv”, end den tidligere var beskrevet i faktaarket fra 2017.
Spredningspotentialet
DCE hævede f.eks. spredningspotentialet fra 2 til 3, da der var set hurtig spredning af sika i Skotland. Man har åbenbart bevidst valgt at overse følgende fra en anden dansk forsker, som i Dansk Pattedyratlas skriver: ”Fritstående sika findes i et begrænset antal bestande, som tilsyneladende er meget stabile i størrelse og udbredelse.” Dette understøttes i øvrigt også af både vildtudbyttestatistikken (der laves af DCE) og informationer fra Schweissregisteret, men disse data har man heller ikke taget med, selvom det er en præmis for udarbejdelsen af fata-arkene, at: ”Risikovurderingerne skal laves ud fra danske data, og om nødvendigt, skal der laves danske undersøgelser, for at få data frem. Kun hvis disse ikke findes, kan der henvises til udenlandske forhold.”
Rent fagligt har DCE altså ikke brugt danske data – selvom de er tilgængelige og viser det modsatte af konklusionen i fakta-arket.
Påvirkning af hjemmehørende arter
I fakta-arket fra 2017 skrev DCE også: ”Det er overvejet om scoren for påvirkning af hjemmehørende arter bør hæves idet genetisk opblanding med krondyr, der er hjemmehørende, potentielt kan forekomme. DCE vurderer imidlertid at dette ikke er særlig sandsynligt idet hybridisering ikke er set i fx Jægersborg Dyrehave, hvor begge arter gennem en længere årrække har levet side om side, hvorfor scoren bør reduceres til 1.” Men i fakta-arket fra 2022 er denne score pludselig hævet til 3 med den begrundelse, at sika kan hybridisere med kronvildt. Men der er IKKE kommet nogen eksempler på hybrider i Danmark, og bestanden af sika er heller ikke rigtig vokset (den udgør ca. 0,5 % af den totale hjortevildtbestand). Så der er faktisk ikke nogen faglig god grund til at hæve denne score til 3, som er det maksimale. Især ikke nu, hvor der er lavet et studie af kromosomer hos sika og krondyr, som viser, at det er ganske usandsynligt, at sika og kronvildt laver hybrider i Danmark – et studie, som DCE faktisk selv burde have iværksat, inden de ændrede fakta-arket i 2022.
Venstrehåndsarbejde?
Alt i alt sidder man tilbage med en fornemmelse af, at DCE i 2022 med djævelens vold og magt ønskede at gøre sika mindst lige så invasiv som mårhund og vaskebjørn – også selvom de danske data ikke understøtter denne konklusion. At ”fakta”arket, og her er det med vilje, at fakta er sat i citationstegn, er en omgang venstrehåndsarbejde, der ikke engang er læst ordentlig korrektur på, understøttes af, at der er et afsnit, som direkte er kopieret fra et fakta-ark om dåvildt. I afsnittet ”Påvirkning af økosystemfunktioner” i faktaarket for sika står der: ”Dådyrs nedgræsning kan føre til ændrede interaktioner og dynamikker mellem skovens hjemmehørende arter, nedgræsningen kan forventes at medføre ændringer i bestøvning og frøspredning og i levevilkårene for fugle, småpattedyr og skovlevende flagermus.”
Man har altså ikke engang gjort sig den ulejlighed at ændre ”dådyr” til ”sika”, da man kopierede afsnittet direkte over til det ”fakta”ark, som ministeren for Grøn Trepart skal basere sine beslutninger på.
Hvad nu?
Når man ser på det ”arbejde”, som DCE har lagt i at udarbejde det fakta-ark, som gør sika voldsom invasiv i Danmark på et overordentlig tyndt grundlag, burde det få både Miljøministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart til at se kritisk på de aftaler, som man har med DCE. Et rimeligt tiltag ville være at bede om udarbejdelsen af et nyt faktaark for sika, som tager højde for danske data og danske undersøgelser. Der gik fem år mellem den sidste revidering, så i 2027 er det oplagt at revidere fakta-arket igen.
Ministerierne burde også overveje seriøst, om det ikke burde være sådan, at den slags fakta-arks indhold blev vurderet af forskere fra en anden institution (peer review). Der findes trods alt universiteter med god faglig viden i både Aalborg, Odense, Roskilde og København.
Vi skylder politikerne – og naturen – at beslutninger bliver taget på et godt og gennemarbejdet fagligt grundlag.
