Hvis jagt er for fornøjelsens og oplevelsens skyld, så er regulering noget, man kan få lov til for samfundets og visse erhvervsinteressers skyld. Der er tidligere på disse sider så glimrende gjort rede for reguleringsregimets tilblivelse, så vi skal undlade at drive den såt igennem på ny. Imidlertid er der så mange udfordrende og atypiske jæger-vildt situationer gemt i reguleringsarbejdet, at vi gerne vil henlede opmærksomheden på de mange muligheder, som ligger lige for, nu hvor jagtsæsonen er gået i vinterdvale.
To slags regulering
Overordnet set må man skelne mellem to forskellige slags regulering:
- Regulering uden tilladelse
- Regulering som kræver forudgående tilladelse.
Regulering uden tilladelse
Vildsvin må reguleres hele året, ligesom reguleringen kan ske hele døgnet, og det må foregå fra kunstigt skjul og fra skydestiger og tårne – og på foderpladsen. Det fremgår af den nyeste bekendtgørelse om vildtskader, som miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann skrev under den 27. juni 2018 med ikrafttrædelse den 1. juli samme år.
I samme bekendtgørelse er der faktisk også en lille nyhed, for nu tæller de invasive arter, der må reguleres hele året, nemlig syv – mod tidligere seks arter. Det er nilgås, bisamrotte, amerikansk skarvand, vaskebjørn, mårhund, sumpbæver og så den sidst tilkomne art: Muntjak.
Regulering af mårhund kan ske hele døgnet også fra kunstigt skjul, fra skydestige og på foderpladser. Der må anvendes kunstigt lys, og så må man medbringe et haglgevær i skydestigen eller tårnet til skud på korte hold.
De øvrige invasive arter må jages fra kunstigt skjul, stige, tårn og på foderpladsen fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang.
Blandt andre muligheder for regulering her i de kolde måneder er husmår og ilder, der må reguleres i og omkring forsvarlige indhegninger af fjerkræ herunder også fasaner. I en afstand indtil 25 meter må ilder og husmår reguleres ved fjerkræhegninger og bygninger.
Samme betingelser gælder for ræv frem til den 29. februar, og ræve må desuden reguleres i egne, hvor de volder skade på den øvrige fauna samt på ejendomme, hvor der er gennemført biotopplaner.
Regulering der kræver tilladelse
Sådan gør du
Bekendtgørelsen om vildtskader findes naturligvis på nettet.
Søg på Bekendtgørelse om vildtskader eller søg på BEK nr 971 af 27/06/2018
Man skal også på nettet for at søge om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt.
Søg på Regulering af skadevoldende vildt ansøgning.
På denne tid af året kan der opnås tilladelse til at regulere canadagås på dyrkede marker frem til den 29. februar.
Skarv kan der opnås reguleringstilladelse til på fiskeriterritoriet og ved søer og vandløb frem til den 31. marts.
Husskade og krage kan der søges om reguleringstilladelse til, hvor fuglene forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna. I bedste fald kan reguleringen foregå med lokkere fra kunstige skjul fra en time før solopgang til solnedgang.
Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringduer i flok på rapsmarker i perioden 1. februar til 30. april.
Grågås, blisgås og kortnæbbet gås vil der blive givet reguleringstilladelse til, hvis de forekommer i flok på ikke høstede marker frem til den 29. februar.
Bramgås kan man få tilladelse til at regulere frem til den 29. februar på dyrkede marker, men ikke fra skjul og med lokkere.
Det vil være muligt at opnå reguleringstilladelse til spættet sæl frem til den 31. maj ved faststående, fungerende fiskeredskaber og i vandløb for at beskytte pressede bestande og for at undgå skader på fiskeri.
OBS 1
Lovene og bekendtgørelserne, der styrer jagt og regulering, er komplekse lovtekniske sager, som skal læses grundigt. Det er ikke særlig let læsning, og de lovtekniske formuleringer skal man vænne sig til – så selv korte passager er man nødt til at læse flere gange for at bortviske al tvivl om lovens tekst og ånd.
OBS 2
JAGT, Vildt og Våben tager forbehold for trykfejl og forkerte oplysninger og kan ikke under nogen omstændighed drages til ansvar for hændelser, der relaterer sig til oplysningerne i denne artikel.
