Personlige betragtninger fra ærkedanske Jacob Kamman. Han elsker al slags jagt, men vi presser ham her til at finde frem til det, der betyder mest for ham.
Vi har sendt en dygtig og erfaren jæger på skydeskole for at finde ud af, om man kan lære gamle hunde nye kunster. Overraskelserne venter endnu en gang i denne tredje af i alt fire reportager fra fire forskellige skydeskoler.
Sneppejagt kan man ikke helt regne med, og ingen kan med sikkerhed sige, hvornår de ankommer? Men når snepperne ankommer, er jagtsæsonen for alvor skudt i gang.
En gammel huskeregel hævder, at den første weekend i november næsten aldrig svigter....
Fra tid til anden bliver jeg spurgt om, hvorfor det hedder at GÅ på jagt. Jeg kan godt forstå, at virker underligt, fordi vi jo for det meste enten står eller sidder på jagt, og kun ganske sjældent går af sted efter vildtet.
Vi kender det allesammen. Der er ofte en skytte, måske endog os selv, der åbent eller i sin egen fantasi føler sig forbigået.
Andejagt i november er en anden slags jagt. Ja, faktisk en hel anden slags jagt. Det bløde lys i oktober er sammen med stikmyg og hurtige krikænder et afsluttet kapitel. Læs Michael Sands beretning om jagten i november.
Nuancerne er talrige i denne fasanbetragtning som tager sin begyndelse da en enlig fasan sætter kursen direkte mod skytten som alle nu iagttager.
Troldfugl, zig og zag og sneppe. Vi kender dem for deres hurtige og adrætte optræden på jagterne. Scenen udspilles, der er råbt "Sneppe!". Alle i selskabet stivner og tænker "får vi nu sneppen?". Et skud eller to senere hører...
Som bekendt hedder det jo at gå på jagt. Og det er nøjagtig, hvad man gør, når man som denne artikels forfatter bekender sig til den langsomme gammeldags jagtform, hvor man skal gøre sig fortjent til hver eneste skudchance.
Nogle dage er der mere fokus på de ubeskrevne helte, som står klar, når jagterne afvikles. De, som står for at få kørt vogne frem, drevet såterne, apporteret fuglene, fodret fasanerne og så videre, og så videre...
