Tekst og foto: Michael Sand
Andejagt i november er en anden slags jagt. Ja, faktisk en hel anden slags jagt. Det bløde lys i oktober er sammen med stikmyg og hurtige krikænder et afsluttet kapitel.
Det er rusk og regn, korte dage og ænder, som har det med at ankomme i aftentrækkets absolut sidste minutter. Ja, faktisk på det tidspunkt, hvor mange vender mose og strandeng ryggen.
– Vi kan alligevel ikke se noget, hedder det sig, når bøssen knækkes. Men for den, som har nattesyn, kan trækkets sidste minutter være magiske.
Andetrækket er nemlig vores store viden om magt og meget stadig mystisk. Ikke mindst i en ny, hidsig vind i november, hvor alt bliver vendt rundt, og ænderne flytter sig i takt med, at vandet stiger, og lyset lukkes ned.
Som altid er et aftentræk en kort fornøjelse. Det hedder sig, at trækket starter, når den første stjerne tændes, men i november virker der til at være langt til stjernerne.
I årets sidste måneder er trækket også bestemt af jagttrykket, og ofte er det først efter lukketid, at ikke mindst gråænderne begynder at søge mod strandenge, vandhuller og oversvømmede marker.
Sneppejagt
November er også sneppetid. Det kan man næppe sige,...
