Der er altid én. Vi kender det allesammen enten som jagtleder eller som gæst. Der er ofte en skytte, måske endog os selv, der åbent eller i sin egen fantasi føler sig forbigået. Én, som altid synes, at han/hun får den dårligste post, altid får ondt i fødderne eller knæene, når personen den ene gang efter den anden henvises til den yderste, højre post.
Nogle gange er det ikke blot fantasien, der løber løbsk. Jagtlederen kan af hensyn til udbyttet måske konsekvent sætte de bedste skytter af på de poster, der normalt har det største tilløb, eller måske har han bevidst eller ubevidst en tendens til at sætte sine egne venner på de bedste poster. Der kan være mange andre praktiske eller tænkte årsager til en skæv fordeling, men hvis vi er enige om, at alle skal have den bedst mulige jagtdag, er det vigtigt at fordele posterne retfærdigt og jævnt over dagen af hensyn til den gode og positive stemning.
Jagtlederen ved senest dagen før afholdelse af jagten, hvilke såter, der skal drives, og hvor posterne skal placeres. Han ved også, hvor mange skytter der er på jagten den pågældende dag samt hvilke hjælpere, der skal sætte dem på post, hvis ikke han selv gør det.
Er posterne markerede,...
