Absurdt nok, så står nogle af de bukke, og specielt bukken som jeg aldrig fik, ofte skarpere i erindringen, end selv nogle af de bukketrofæer omkring de estimerede 100 point, jeg med tiden har skrevet ind i jagtjournalen. Måske, fordi bestræbelserne på at høste de genstridige bukke ikke sjældent er endt med at koste så mange resurser og oplevelser, fordi de næsten bliver et must eller en slags besættelse – om man vil – i takt med, at de gang på gang drevent trækker det længste strå.
For et år par år siden blev jeg tilbudt at leje en god riffeljagt, fordi den tidligere jagtlejer ville videre med nye udfordringer. Der var tale om en decideret markjagt på en svinefarm på godt og vel 300 tdl. med adskillige levende hegn og en lille håndfuld remiser – og ikke mindst en god og stærk råvildtbestand. Jeg får jagten på hånden så tæt på premieren på årets bukkejagt, at der ikke forlods bliver den fornødne tid til at spotte aktuelle bukke. Men, en af de første dage af bukkejagten kom pulsen i vejret, da en rigtig stærk seksender rastløst krydser reviret i raskt trav, uden at jeg dog har mulighed for at træde i karakter med riflen.
En granskning af bukken i optikken afslører en ekstraordinær høj...
