Bukkejagten står for døren, og når man efter den 16. maj pürscher rundt på sit jagtrevir eller blot sidder på anstand i en hochsitz/hochstand og venter på bukken, vil man på et eller andet tidspunkt få øje på en buk.

Uanset hvilken buk man får øje på, hvad er det så lige, der er afgørende for, om man vælger at skyde den eller ej. Er det alderen på bukken, bukkens sundhedstilstand, kropsvægten, bukkens trofæmæssige genetiske anlæg eller måske blot størrelsen på bukkens opsats?

Hos de fleste jægere vil det ofte være størrelsen på bukkens opsats, som vægter mest, når beslutningen skal tages. Et beslutningsgrundlag, som på ingen måde på sigt vil gavne den lokale råvildtbestand.

Når man som almindelig jæger vælger at afskyde nogle af revirets sundeste, yngste og trofæmæssigt bedste bukke, tror jeg ikke, at det er, fordi man bevidst vælger at fravige det mest fundamentale i enhver råvildtforvaltning. Det er, at man kun bør afskyde de bukke, som fremadrettet ikke genetisk kan bidrage med noget godt. Det vil sige de dårlige og usunde bukke. Nej, årsagerne er ofte nogle helt andre.

Man må måske kun afskyde én buk per mand i jagtkonsortiet. Det kan også være, at det er en af de sidste...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: