Bukkejagten står for døren, og når man efter den 16. maj pürscher rundt på sit jagtrevir eller blot sidder på anstand i en hochsitz/hochstand og venter på bukken, vil man på et eller andet tidspunkt få øje på en buk.

Uanset hvilken buk man får øje på, hvad er det så lige, der er afgørende for, om man vælger at skyde den eller ej. Er det alderen på bukken, bukkens sundhedstilstand, kropsvægten, bukkens trofæmæssige genetiske anlæg eller måske blot størrelsen på bukkens opsats?

Hos de fleste jægere vil det ofte være størrelsen på bukkens opsats, som vægter mest, når beslutningen skal tages. Et beslutningsgrundlag, som på ingen måde på sigt vil gavne den lokale råvildtbestand.

Når man som almindelig jæger vælger at afskyde nogle af revirets sundeste, yngste og trofæmæssigt bedste bukke, tror jeg ikke, at det er, fordi man bevidst vælger at fravige det mest fundamentale i enhver råvildtforvaltning. Det er, at man kun bør afskyde de bukke, som fremadrettet ikke genetisk kan bidrage med noget godt. Det vil sige de dårlige og usunde bukke. Nej, årsagerne er ofte nogle helt andre.

Man må måske kun afskyde én buk per mand i jagtkonsortiet. Det kan også være, at det er en af de sidste dage i bukkejagten, og man derfor vurderer, at det er sidste chance for at få skudt en buk.

Det, jeg forsøger at sige, er, at det nødvendigvis ikke er, fordi man bevidst modarbejder en korrekt afskydning, at man afskyder de forkerte bukke. Det er ofte andre parametre, som intet har med en god forvaltning at gøre, som bliver udslagsgivende for beslutningen.

Trofæjagt er ikke godt for nogen bestand, hvis man tilsidesætter interessen for forvaltningen. En god forvaltning af råvildtet giver ikke per automatik store bukketrofæer, men derimod en god og bæredygtig bestandssammensætning og sunde dyr.
Når man gennem forvaltningen via en meget selektiv afskydning af både han- og hundyr i årene forinden har fået opbygget en bestand af sunde dyr, kan man via en selektiv afskydning af bukkene fremme deres trofæmæssige kvaliteter – og tro mig, der findes ingen genveje.

Trofæjæger eller ej

De fleste riffeljægere vil nok påstå, at de ikke er trofæjægere, men hvis man som riffeljæger har muligheden for både at kunne skyde råer og lam i løbet af et jagtår, og man alligevel vælger kun at afskyde bukke, ja undskyld mig, så er og bliver man trofæjæger.

Der findes svage og dårlige dyr i alle råvildtbestande, og det er jægernes ansvar og opgave at få afskudt disse, inden de får mulighed for at videregive de dårlige gener. Foto: Kim Lindgren.

Jagtlejeprisernes påvirkning af råvildtforvaltningen

Når vi kan se, at vores råvildtbestand flere steder bliver afskudt forkert, altså at der afskydes for mange bukke og for få hundyr og lam, og der sjældent er den store interesse for en selektiv afskydning af svage og dårlige dyr, hvorfor er det så, at vi fortsætter denne afskydning?
En af grundende hertil kan være, at interessen for jagt generelt, og i særdeleshed bukkejagt i Danmark er meget stor – med fokus på trofæjagten. Derfor er jagtlejepriserne meget høje, da de afspejles af udbud og efterspørgsel. Så længe vi er så mange jægere, som vil på jagt/bukkejagt, falder priserne ikke.

De høje jagtlejepriser kan derfor indirekte være en årsag til, at nogle fravælger en korrekt afskydning af råvildtet. Her følger en forklaring: For at kunne holde omkostningerne nede i et konsortium, bliver man nødt til at have flere medlemmer. Jo flere, der betaler, desto billigere bliver det for hvert enkelt medlem.
At man er mange medlemmer i et jagtkonsortie, er der intet galt i. Men hvis man for at sælge konsortiepladserne oversælger varen ved at love, at alle medlemmer kan afskyde mindst én voksen buk hver, og gerne en stor seksender, går det mange steder galt.

Vælger man som riffeljæger at afskyde denne flotte seksender på lidt over 130 CIC point (guldmedalje) ALENE ud fra trofæstørrelsen og uden at skele til den øvrige råvildtbestand på reviret, er man godt i gang med at ødelægge en sund og stærk råvildtbestand.

De færreste jagtrevirer i Danmark har 12-14 ældre store og stærke seksendere stående til afskydning hvert år, og når de både kropsmæssigt og trofæmæssigt store bukke på reviret er afskudt, afskydes fra næste hylde og så fremdeles. Til sidst er man som konsortiemedlem måske tilfreds, hvis det bare lykkes at kunne skyde en buk hvert år, og så ruller lavinen.

Det er tankevækkende, at alle udmærket er klar over, at en afskydningspolitik, hvor fokus er rettet ene og alene mod revirets bukke, på ingen måde kan retfærdiggøre en forkert forvaltning eller afskydning.
I den forbindelse skal man også være bevidst om, at en bæredygtig forvaltning af råvildtet er den samme uanset, om reviret er på 100 hektar eller 3.000 hektar.

Et tankeeksperiment

Jeg håber, du er frisk på at bevæge dig ud i et tankeeksperiment, hvor du skal forestille dig selv i en jagtsituation under bukkejagten.
Du er med i et jagtkonsortium, hvor alle har tilladelse til at afskyde én buk per år. Man er i konsortiet også enige om, at man vil forvalte råvildtet efter bedste evne og derfor skal selektere afskydningen, så de svage og dårlige dyr afskydes før de sunde og stærke.
Du har set frem til denne dag, grejet er toptunet, og riflen er skudt ind. Vejrudsigten har forudsagt en dag uden vind, og at solen vil skinne fra en skyfri himmel.
Du ankommer til jagtreviret ved solopgang og har allerede nøje planlagt, hvor og hvordan du vil pürsche rundt på reviret. Efter en times tid uden at have registreret noget råvildt, ud over det råvildt, som højlydt smælede under sin flugt, da du trådte ind i skoven, kommer du frem til en hochstand, som du kravler op i. Herfra har du en god udsigt ud over et engstykke med skov på begge sider.

Mens du i solens varme stråler sidder og nyder stilheden, ser du pludselig en bevægelse 70 meter ude på engen. Da dyret kommer fri af det høje græs, kan du i din håndkikkert tydeligt se, at det er en buk, som går og esser af den vildtager, jagtkonsortiet såede til samme formål året tidligere.

Som bukken står der i morgensolens stråler, ser du tydeligt gennem håndkikkerten, at bukken er en ulige seksender. Den er ikke speciel stor af krop, pelsen ser elendig ud, og da du igen kikker på opsatsen, opdager du, at opsatsen ikke er særlig høj men til gengæld meget tynd.

Da bukken tager et par langsomme skridt frem i vildtageren, mens den fortsat nipper til vildtageren, ser du, at bukken også har snabelsko på forløbene.
Du vurderer bukken til at være cirka 3 år gammel, og uanset bukkens alder er du ikke i tvivl om, at bukken er en rigtig afskudsbuk.

Selvom trofæet på ingen måde er imponerende, beslutter du dig for at skyde bukken, da dens lille krop og ringe sundhedstilstand ikke kan bidrage med noget godt til revirets råvildtbestand. Afskydningen af denne buk passer også fint til jagtkonsortiets afskydningspolitik og din profil som ikke-trofæjæger.

Du tager forsigtigt håndkikkerten ned, mens du i samme bevægelse langsomt får anbragt riflen på kanten af hochsitzen, hvor du har et godt fast anlæg. Du lægger kinden ned til skæftet, får styr på åndedrættet og afsikrer riflen. Bukken står nu med hele bredsiden til dig, og lige inden du finder bladet på bukken, får du øverst i riffelkikkerten øje på endnu et rådyr 30 meter bag ved bukken – altså cirka 100 meter ude. Du kan selvfølgelig ikke afgive et forsvarligt skud til bukken, mens det andet dyr står 30 meter længere ude i skudlinjen.
Du sikrer riflen og lægger den fra dig og finder i håndkikkerten rådyret, som står længere ude på engen. Dette dyr begynder langsomt at bevæge sig mod venstre, væk fra skudlinjen, men hele tiden med hovedet nede.

Du følger dyret i kikkerten, og efter at det har gået henved 25 meter, stopper det op og løfter hovedet.

I håndkikkerten ser du med det samme, at det er endnu en buk, endda en stor én af slagsen. Kroppen er enorm i forhold til den første buk, du så på engen, og du kan næsten uden at kigge i håndkikkerten se, at det er en meget stor seksender. Bukken er tyk og massiv i opsatsen, middelstangen har store perler og bukkens øjen- og bagsprosser er 5-7 cm. lange. Du vurderer, at opsatsens højde rammer den magiske grænse på dobbelt ørehøjde. Du er ikke i tvivl om, at det er en medaljebuk, endda en stor en af slagsen.
Du er udmærket bekendt med, at du kun må afskyde én buk i år og bliver et øjeblik i tvivl om, hvilken buk du skal afskyde, da du jo også gerne vil bidrage til den råvildtforvaltning, som man er blevet enige om i jagtkonsortiet.

Stop……… Vi stopper tankeeksperimentet her, og spørger dig – hvilken af de to bukke du ville afskyde i den givne situation?

Næste spørgsmål er oplagt – er du trofæjæger eller ej?
Nu er nævnte tankeeksperiment jo nok at sætte tingene lidt på spidsen, men jeg håber alligevel, at det kan give stof til eftertanke næste gang, du skal vurdere, om en buk skal afskydes eller ej.

Hvis du har muligheden for at afskyde én af disse tre bukke, og vælger at afskyde den buk med den største og stærkeste krop – den til venstre – prioriterer du trofæjagten højere end forvaltningen.

Fodring

Hvis man er af den overbevisning, at man blot skal fodre råvildtet med kraftfoder for at få store og sunde dyr og større bukketrofæer, ved man ikke, hvad man taler om.

Jeg tror i øvrigt, at mange i fremtiden vil overveje at droppe fodringen af råvildtet. Det er ikke, fordi man er blevet mere bevidst om, at en massiv fodring uden skelen til en forvaltning på sigt hjælper svage dyr med at overleve, og man derved kan risikere, at den lokale råvildtbestand degenererer. Nej, forklaringen er nærmere den simple, at man fravælger fodring grundet foderprisernes himmelflugt, som vi har set det her i starten af 2022.

Et par gode råd til din råvildtforvaltning

Hvis man har et mål om at ville forvalte råvildt, så bestanden på reviret kommer til at bestå af store, stærke og sunde dyr, hvor man på sigt kan afskyde store bukketrofæer, kræver det meget. Men det er ikke en umulig opgave.
Glem alt om regneark og andre teoretiske eller mere eller mindre videnskabelige undersøgelser. Tilegn dig i stedet viden om og kendskab til råvildtets levevis, adfærd og biologien. Derudover kræver det interesse og mange års praktisk arbejde med råvildtet, hvor man kan få omsat sine teorier til praksis.
Præcis den praktiske erfaring i forbindelse med råvildtforvaltning, er de færreste jægere, i stand til at byde ind med, da meget få har mulighed for at omsætte egne teorier til praktisk erfaring.

Praktiske erfaringer kan man ikke læse sig til, og man får den ikke ved at gå meget på jagt eller komme på reviret en til to gange om ugen for at fodre.
Nej, det praktiske arbejde med råvildtet indebærer, at man hver eneste dag, fra solopgang til solnedgang i adskillige år har færdedes blandt råvildtet og derved har fået oparbejdet en unik viden om råvildtet. Man kan blandt andet på lang afstand, alene ud fra kropsbygningen se, om det er en buk eller rå. Man kender de fleste af sine bukke på reviret og har kendskab til de enkelte bukke, såsom alder, deres revirgrænser, den forskellige territoriehævdende adfærd, andre personlige forhold og meget mere. Lige så vigtigt er det, at man har kendskab til revirets voksne råer, altså smaldyr og gammelråer.
Man kan efter de mange timer, man har tilbragt blandt råvildtet, nemt og på stor afstand vurdere, om dyrene lever op til målsætningen om at være store, stærke og sunde dyr, hvilket er vigtigt, hvis man skal kunne afskyde selektivt blandt både han- og hundyr.

Hvis man vil afskyde bukke med henblik på at have store og sunde bukke med store bukketrofæer på sigt, skal man selvfølgelig også kunne vurdere en buks trofæmæssige potentiale gennem en håndkikkert. Mange jægere har oplevet, at bukketrofæet har set større ud i kikkerten, end det i virkeligheden var, når bukken lå forendt. Hvis man ikke mestrer denne disciplin, er det umuligt at afgøre, om en buk skal afskydes eller gemmes.
År for år bør man veje alle de dyr, der bliver nedlagt på reviret (brækket vægt). Derved får man opbygget en database over lammenes vægt i oktober, november, december og januar. Det samme gøres med alle nedlagte råer i samme periode og selvfølgelig også med bukkene i bukkejagten. Dyrenes vægt giver et retvisende billede af dyrenes sundhedstilstand på reviret, og hvis man oplever en nedgang i den gennemsnitlige vægt, er det et faresignal, som man skal tage alvorligt. Omvendt skal en stigning i kropsvægten opfattes som en god ting i selve forvaltningen.

Det er vigtigt, at man er i stand til at vurdere et dyrs vægt, når man ser det ude på afstand på en eng eller mark. Det kræver ligeledes erfaring, og har man ikke det, vil man være afskåret fra at kunne afskyde råvildt med lav kropsvægt selektivt.
Det er de færreste jægere, som kan leve op til det, jeg skriver om det praktiske arbejde med råvildtet. Derfor vil jeg her forsøge at give nogle simple råd til afskydningen af råvildtet på reviret, hvor sunde og stærke dyr er et must, før man kan begynde at spekulere i en afskydning, som tilgodeser store bukketrofæer.

Denne rå er fotograferet i august måned og skulle være afskudt året før, grundet dens udvikling af snabelsko. Snabelskoene, som er delvist genetisk betingede, forhindrer desværre ikke en buk i at beslå den.

10 gode forvaltningsråd til afskydningen af dit råvildt året igennem:

• Hav i de næste par år 100% fokus på sunde og kropsmæssigt stærke dyr, hvilket gælder for alle lam, råer og bukke.

• Glem alt om trofæjagt i en årrække, da bukkenes opsatser ikke alene skal være udslagsgivende for, om en buk skal afskydes eller ej. Hvis man har en stor sund og stærk buk, endda en med en stor og stærk opsats, står der ingen steder i jagtlovgivningen, at den skal afskydes. Bondemanden slagter jo heller ikke sine bedste avlstyr.

• Glem i første omgang alt om de forskellige afskydningsmodeller, altså afskydning af antal af bukke, råer og lam, da disse er udarbejdet ud fra, at det er en kernesund bestand, du forvalter. Koncentrér dig i stedet for om at få afskudt ALLE svage og dårlige dyr uanset køn. Det omhandler også bukkene uden skelen til opsatsens størrelse. Det kræver selvfølgelig, at du kan se, om et dyr er stor eller lille af krop, og om det ser sundt eller usundt ud.

• Vær ikke bekymret for, om der kommer til at stå for mange dyr på reviret, da en udvandring de første par år vil løse dette teoretiske problem. Brug i stedet energien på en afskydningsmodel, hvor du ender med at have sunde dyr i alle aldre.

• Afskyd kun selektivt, og drop trykjagter og drivjagter på råvildtet, da du ellers risikerer at få afskudt nogle af de sunde og stærke dyr.

• Afskyd ingen gammelråer, altså råer med lam, i oktober/november måned. Hvis du kommer til at afskyde en gammelrå med lam i oktober/november måned, bør du også afskyde dens to lam. Man bør vente til december/januar måned, før man afskyder de ældste af gammelråerne.

• Hvis du ser en gammelrå med to lam, hvor enten gammelråen eller begge lam ser svage eller dårlige ud, afskydes alle tre dyr. Hvis det kun er det ene lam, som ser svagt eller dårligt ud, afskydes dette lam.

• Sørg for, at reviret har flere gode tætte ståsteder, hvor råvildt kan opholde sig uforstyrret i dagtimerne.

• Sørg for, at der på reviret er et godt fødegrundlag. Det vil sige afvekslende fødemuligheder i form af flere slags vildtagre til råvildtet.

• Hold et lavt jagttryk året igennem. Stress forårsaget af et højt jagttryk kan svække en råvildtbestand og endda føre til dødsfald blandt individerne. Vær opmærksom på, at afvikling en fasanjagt kan forstyrre og stresse råvildtet lige så meget, som når der afvikles en tryk- eller drivjagt.

Husk på, at det, at der er jagttid på råvildtet, ikke er det samme som, at der er skydepligt.

Læs også: Styr på stumperne – Tjekliste til bukkejagt

Kim Lindgren (raavildt.dk)

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: