Claus fortsætter her med sine gode fif og erfaringer til bedre riffelskydning, der kan hjælpe dig til at udføre et hurtigt og sikkert drab på vildtet. Denne artikel drejer sig udelukkende om at kunne bedømme afstanden for at kunne lave en korrekt justering i det vertikale plan af projektilets bane. En kommende artikel vil omhandle, hvordan du bedømmer vindens hastighed for at kunne lave en korrekt justering i det horisontale plan.
Indskydningen af din optik er færdig, og nu skal du på jagt. Du er helt sikker på, at du har en præcis og nøjagtig riffel, der rammer perfekt på 100 meters afstand. På vej hjem fra skydebanen kommer der dog en iltboble til hjernen, og du begynder at tænke. ”Hvad nu, hvis vildtet ikke står på nøjagtigt 100 meters afstand?”
Det vil være forholdsvist sjældent, at vildtet står på nøjagtigt den afstand, som din riffel er indskudt på, så du er både nødt til at kende dit projektils ydre ballistik og afstanden til målet.
Der er flere ting, der påvirker dit projektil under dets bane til målet. De vigtigste er:
Tyngdekraften: Trækker projektilet mod jorden afhængigt af flyvetiden.
Luftmodstanden: Bremser dit projektil afhængigt af blandt andet masse og form.
Sidevind: Ændrer kursen på dit projektil, afhængigt af luftmodstand, vindstyrke og vindretning.
Magnuskraften: Stabiliserer, eller destabiliserer orienteringen af dit projektil i forhold til flyveretningen.
De har alle en indflydelse på, hvordan dit projektils bane er gennem luften, indtil det rammer vildtet. Jo længere afstanden/tiden er, jo større indflydelse på dit projektil. Det er derfor vigtigt, at du hurtigt og sikkert er i stand til at bedømme afstanden til vildtet, så du ved, hvor meget du skal justere dit sigtepunkt, uanset om du anvender kliktårn eller laver såkaldt overhold eller overslag på vildtet.
Udregning af projektilets ydre ballistik.
At skulle udregne den ydre ballistik for et projektil er yderst kompliceret og indbefatter mange formler og beregninger. De fleste fabrikanter af ammunition har heldigvis udstyret ammunitionskassen med en simpel tabel, der fortæller dig, hvor meget dit projektil ændrer kuglebane på faste afstande.
Typisk er afstandene med 50 meters mellemrum.
Det, du skal tænke over, er, at tabellen er baseret på en specifik riffel med en specifik løbslængde, og skuddet er foretaget under unikke vejrforhold. Det kan derfor sagtens være, at kuglebanen med din riffel er en smule anderledes end det, der står på kassen. Heldigvis er det ofte kun et par centimeters forskel på afstande under 200 meter, men ved længere afstande kan forskellen sagtens blive langt større.
Du kan selv fremstille en ballistiktabel, hvis du har adgang til en kronograf og enten en computer eller smartphone. Når du har målt hastigheden på dit projektil, så findes der mange gratis programmer og apps, hvor du kan indtaste alle relevante data og hermed få en nøjagtig tabel for det specifikke projektil, du anvender i lige netop din riffel. Dine data er dog ikke så meget værd, hvis du ikke kender afstanden til vildtet.
De nemme måder at bedømme afstand på.
Den måske allernemmeste måde at bedømme afstand på er ved hjælp af en laserafstandsmåler. Det eneste, du skal gøre, er at rette målerens sigtepunkt mod vildtet, trykke på en knap, aflæse tallene og justere dit sigte i forhold til din tabel.
Nogle af de nyere afstandsmålere har endda indbygget ballistisk beregner, der betyder, at du også kan aflæse, hvordan du skal justere din optik, eller hvor mange centimeter du skal holde over dit sigtepunkt, hvis du ikke anvender kliktårn.
Hvis du ikke har en afstandsmåler, eller måske er du så uheldig, at du har glemt den, eller batteriet er tømt, så må du prøve næstbedste metode. De fleste smartphones har indbygget GPS og et kortprogram, hvor du kan måle afstande. Du kan hurtigt måle afstande ud til forskellige punkter i terrænet, så du i det mindste har en rigtig god ide om afstanden, når vildtet præsenterer sig. Hvis du vil hjælpe dig selv, så er det en rigtig god ide at lave en tegning med de tydeligste punkter indtegnet.
Du kan også anvende én af de mange jagt-apps. På de fleste kan du indlægge en række cirkler, der viser de forskellige afstande i forhold til, hvor du selv sidder, eller du kan måle vilkårlige afstande på forhånd.
Brug din optik til afstandsbedømmelse.
For at kunne anvende din riffeloptik til afstandsbedømmelse, så er det vigtigt, at du kan aflæse eksempelvis MOA eller MILS/MRAD afstande på dit sigte. Hvis du ikke har mulighed for at kunne aflæse bredde eller højde med dit sigte, så er muligheden for at anvende din optik til afstandsbedømmelse næsten lig nul.
For at kunne lave en beregning af afstanden så skal du kende to ting: en formel og størrelsen på det, du måler.
Hvis din optik måler i MOA, er formlen for afstanden i meter:
Størrelse i centimeter gange 34,37 divideret med antal MOA.
Hvis din optik måler i MILS/MRAD, er formlen for afstanden i meter:
Størrelse i centimeter gange 10 divideret med antal MILS.
Når du anvender denne metode, så skal du måle højde eller bredde af vildtet i MOA eller MILS og herefter anvende din formel. Et fuldvoksent rådyrs skulderhøjde er normalt mellem 65 – 75 centimeter, og kropslængden varierer mellem 95 – 125 cm. Så for at få den mest nøjagtige måling er skulderhøjden at foretrække, da den giver mindst afvigelse. Jeg anvender normalt 70 centimeter i skulderhøjde, hvis jeg ikke har andet vildt at sammenligne med. Er der andet vildt at sammenligne med, så kan jeg øge eller formindske tallet.
Hvis skulderhøjden på rådyret er 70 centimeter, og den fylder 3,7 MILS i optikken, så vil udregningen se således ud:
70 cm x 10 / 3,7 MILS = 189 meter.
Hvis min vurdering af skulderhøjden ikke er helt nøjagtig, og skulderhøjden skulle være 65 cm eller 75 cm, så vil den beregnede afstand være henholdsvis 175 og 202 meter. Det giver en afvigelse på 14 meter, og det er acceptabelt på den afstand. Det er vigtigt, at du er så nøjagtig som muligt, når du måler enten MILS eller MOA på vildtet, da det kan give en stor fejlmargen, hvis du sjusker her.
Hvis dit sigte er i MOA, så er det nøjagtig samme fremgangsmåde, blot skal du skifte 10 tallet ud med 34,37 i stedet, før du laver udregningen. I dette tilfælde vil din aflæsning i MOA være ca. 12,7 MOA.
70 cm x 34,37 / 12,7 MOA = 189 meter.
Du har det måske på samme måde som jeg, med at matematik bliver svær, når pulsen stiger. Jeg vil derfor foreslå, at du laver en tabel med en række forskellige afstande med samme mellemrum, en gennemsnitsstørrelse på det vildt, du jager, og så hvor stort i MOA eller MILS det vil være i din optik. På den måde vil du forholdsvis hurtigt kunne se, hvilken afstand det står på, og derefter kunne justere dit sigtepunkt.
Du skal også være opmærksom på, om dit sigte er i første eller andet billedplan. I første billedplan vil størrelsen på dit sigte følge dit valg af forstørrelse. Dit sigte måler derfor korrekt, uanset hvilken forstørrelse du vælger.
Andet billedplan betyder omvendt, at dit sigte forbliver i samme størrelse, uanset hvilken forstørrelse du vælger. Typisk måler optik i andet billedplan kun korrekt med maksimal forstørrelse. Kontrollér din manual for at se, om det også er gældende for din optik. I manualen vil du også typisk kunne se afstanden mellem de forskellige målepunkter i din optik.
Brug eyeball mark 1.
Den metode, der er mest vanskelig at mestre, er afstandsbedømmelse ved hjælp af synet alene. Det kræver meget træning og specielt på afstande ud over 175-200 meter kan fejlmargen blive meget stor.
Jeg har oplevet venner fortælle mig, at de sad cirka 100 meter fra en skovkant eller andet, og når jeg så kommer derned og måler afstanden med afstandsmåler, så er den i virkeligheden 160 meter. Det kan får stor betydning, når der skal skydes til vildtet, med en så stor fejlmargen. I bedste fald resulterer det i et forbi-skud, i værste fald i en anskydning.
Der er dog en række øvelser eller metoder, der kan gøre dig mere sikker i afstandsbedømmelsen. Den bedste øvelse er, når du alligevel sidder ude på jagten, og du har din afstandsmåler med. Prøv at lave en række gæt på afstande ud til forskellige punkter, og kontrollér dem herefter med din afstandsmåler. Det skulle hurtigt give dig en god ide om, hvor meget træning du har brug for. Endnu bedre er det, hvis der kommer noget vildt, du ikke skal skyde til, her er det gratis træning, og det giver hurtigt meget erfaring. Når du alligevel er ude at gå en tur i naturen, så tag din afstandsmåler med og prøv at lave samme øvelse i terræn, du ikke kender så godt.
En anden god metode er at finde et punkt og lave et gæt på en maksimal og minimum afstand. Læg tallene sammen og dividér med to. Resultatet skulle give en god indikation af afstanden. Hvis du ikke har en afstandsmåler med, så kontrollér resultatet på din smartphone eller hjemme på computeren.
Anden metode går ud på at finde et punkt i terrænet, halvere afstanden mellem dig og punktet og bedømme den. Herefter ganger du resultatet med to, og du har nu forhåbentligt et godt resultat. Det er som regel nemmere at bedømme korte afstande end lange afstande, og på denne måde formindsker du din fejlmargen.
Den sidste og tredje metode kan du bruge, hvis du for eksempel spiller håndbold eller fodbold. Du kender sandsynligvis længden af banen, og så skal du forestille dig den afstand i terrænet foran dig. Det kan være nødvendigt at skulle bruge to, tre eller flere banelængder, for at du kan lave en afstandsbedømmelse. For at formindske din fejlmargen så kan du kombinere de forskellige metoder.
Jeg vil dog altid råde dig til, som minimum, at anvende et kort, eller en kort-app for at kunne lave en korrekt afstandsbedømmelse til vildtet. Det bedste er selvfølgelig en afstandsmåler, og de kan efterhånden købes til fornuftige priser.
Husk altid – hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl – afgiv ikke skuddet.
LÆS OGSÅ:
