Foto: Mads Dengsø Jessen

Grebet på Field Butcher
Grebet har næsten form som en colaflaske og ser umiddelbart meget svungen ud. Men det fungerer forbavsende godt, og ergonomien er helt i top, selv i de store dimensioner vi er oppe i.

Hos tyske Böker har de altid leget med formerne og cross-over-designs. Det gælder også en af deres seneste knive, Field Butcher. Kniven er designet af danske Jesper Voxnæs, der efterhånden er blevet en af de helt store, internationale knivdesignere. Han har både lavet flere serier og køkkenknive og et utal outdoorknive. Med Field Buthcher har han kombineret sine erfaringer og lavet en kniv, der favner madlavning både inde og ude.

Field Butcher-kniven er en del af Bökers Manufaktur-serie, hvilket betyder, at den faktisk er produceret i Solingen, Tyskland. Det er kun en meget lille del af Bökers knive, der bliver det. Derfor er prisen også derefter (ca. 1.700 kr.), men så får du også en kniv med individuelt serienummer, og den bliver leveret i en flot gaveæske.

Japansk inspiration

Field Butcher der bruges til at flække brænde
Field Butcher er tænkt til at skulle bruges primært til fødevarer, men kan alligevel klare nogle drøje hug. Selv når der skal flækkes brænde til optænding, kan kniven træde til.

Knivens form er tydeligt inspireret af den japanske santoku, der regnes for en af de mest alsidige knivtyper, der findes på markedet. Field Butcher har dog et noget mere kantet look, og specielt spidsen er ændret. Ryggen på kniven er 4mm, men da slibningen er en full flat grind, kommer den ikke til at virke alt for tung.

Bladet er knapt 14 cm langt, så der er virkelig en lang skærende æg at gøre godt med. Metallet er stonewashed og altså med en mat, grålig overflade. Bagerst sidder en lille tap, der udgør enden på grebet, og som er tænkt til fx at smadre glas. Det er egentlig ikke nødvendigt, men ok, hvis du skal ondulere et par kokosnødder, kan den vel fint træde til.

Knivens greb er meget modelleret og føles kraftig ind imod håndfladen. Det gør både, at kniven ligger rigtig godt i hånden, og at vægten ikke

Field Butcher små kærve
De normalt ret små kærve, der sidder på ryggen af en kniv, er virkelig markante på Field Butcheren. Men de virker, og der er al den friktion, man har brug for ved hårde eller besværlige snit.

bliver skubbet alt for langt frem mod bladet. Det er også nødvendigt, for vi taler om en samlet vægt på 230 gram, så en god vægtfordeling er et must.

Böker Field Butcher værktøj

Skallerne er i en mørkegrøn kanvas-micarta, og de er egentlig ret anonyme, men med en meget behagelig overflade. Bagerst er der også et snørehul, hvor du fx kan montere en læderstrop. Det kan gøre kniven lettere at tage ud at skeden, eller måske kan du endda spænde kniven på en gren, så du nærmest får dig et spyd.

I det hele taget har kniven et meget underspillet design, men når man rigtig får kniven taget i brug, forstår man pludselig de mange små detaljer. Der bør også lige falde en kommentar om skeden: Den er meget kraftig og fremstillet i sort kernelæder.

Field Butcher
Det er få produkter, der kan flyde frit mellem køkken og revir, men det magter Field Butcher uden problemer.

Kniven bliver holdt fast med en tværgående strop med tryklås, så kniven ryger ingen steder, når først den er sat på plads.

Både kniv og skede er altså et godt og gedigent håndværk. I kombination med en mindre foldekniv vil du have alle de skærende værktøjer, du kunne får brug for til en længere tur i felten, eller når du skal med en større flok venner på tur, hvor I vil at gøre lidt ekstra ud af madlavningen.

Böker Field Butcher koster €249, og du kan læse mere på boker.de.

PLUS:

Soliditet: Med Field Butcher i hånden føler du nærmest, at du kan skære dig ud af en nedstyrtet Boing 737. Det er sikkert også tæt på.

Stål: Böhlers N690 ligger et rigtig godt sted mellem rustfrie kvaliteter, hårdhed og holdbarhed på æggen, samtidig med at stålet er let at opskærpe. Til feltbrug er det et oplagt valg.

Greb: Det næsten oversvungne greb fungerer utroligt godt, og selv med handsker eller fedtede hænder har du styr på hvert et snit.

MINUS:

Størrelse: Ret beset er kniven for stor til at kunne bruges til brækning af dyrene. En stor hjort kunne måske gå, men til råvildt er den for klodset.

LÆS MERE

Gear & Grej, Juni 2018

Udstyr til fasanjagten