”Nostalgi og liebhaveri er svaret på, hvorfor der i dag fremstilles fine hanebøsser”
foto: Johannes Krarup
Hanebøsser har ingen overlegenhed i sammenligning med haglbøsser med indvendige haner. De er langsommere at genlade.
Der findes godt nok folk, som har optrænet sig til at betjene hanebøsser hurtigt, og det er en fornøjelse at se på. Samme personer vil kunne håndtere en hammerless bøsse endnu hurtigere.
Hanebøssens slagtid er heller ikke hurtigere end andre bøsser. Eneste punkt, hvor en hanebøsse har en fordel, er, når den åbnes. Man behøver nemlig ikke at bruge venstre hånd til at trække
piberne ned. Fordi de fleste hanebøsser ikke spænder hanerne, når de åbnes, vil piberne ikke yde modstand under åbningen. Dette gælder dog ikke for hanebøsser med ejektorer. De vil yde modstand enten under åbning eller lukning.
Hanebøsser er heller ikke mere driftsikre, som nogen vil hævde. En knækket bladfjeder i en hanebøsses mekanisme kan gøre den lige så ubrugelig som andre bøsser, når deres fjedre knækker.
Nostalgi og liebhaveri er svaret på, hvorfor der i dag fremstilles fine hanebøsser. Jeg tror, de fleste, som skyder med hanebøsser, vil have en oplevelse af, at de står med en låsemekanisme, som trækker dem tilbage i tiden. Den er som en lille håndholdt tidsmaskine. Jeg tror også, det er udtryk for æstetik. Mange synes, at der er noget ædelt og klassisk over linjerne på en hanebøsse.
Hvorfor ny-producerede i dag?
Der fremstilles i dag nogle virkeligt flotte hanebøsser. Det er kunst i højeste klasse. Nogle af de smukkeste, jeg har set, kommer fra firmaerne Luciano Bosis og F.lli Bertuzzi. Man kan også finde moderne hanebøsser i den billige ende fra eksempelvis det tjekkiske firma CZ BRNO. Der blev også i Sverige lavet hanebøsser langt oppe i det forrige århundrede af Husqvarna. Nogle af disse er virkelig stærke bøsser, og de kan findes i dag i nærmest ny stand.
En helt afgørende fordel ved de moderne hanebøsser er, at de er fremstillet til at kunne skyde med almindelige moderne stålhaglspatroner. De behøver ikke at blive fordret med skånepatroner.
Ved årtusindeskiftet kom hanebøsserne på mode, og der blev øget interesse for disse våben. Det betød, at mange hanebøsser steg betragteligt i pris.
I 80’erne og 90’erne kunne man købe hanebøsser til overkommelige priser. Nu for tiden, hvor moden har toppet, har man også set nogle sminkede lig til helt urealistiske priser. Den øgede efterspørgsel efter kostbare hanebøsser gjorde blandet andet, at den mest kendte spanske haglbøsseproducent lavede en hanebøsse i deres dyreste og fineste kvalitet. Den har ikke noget med billige spanske eller belgiske hanebøsser at gøre. Det er en hanebøsse til omkring 200.000 kroner. I en lidt mere moderat mellemprisklasse finder man Armi SIACE, som ved siden af hanebøsser også fremstiller hanerifler. Selv et firma som Perazzi, som nogle alene forbinder med sportsbøsser, har også produceret hanebøsser i nyere tid.
Famars
I 1967 blev firmaet Famars dannet af to unge fyre – Mario Abbiatico and Remo Salvinelli – i en af verdens mest produktive og ældste bøssemager-regioner – Gardone Val Trompia i det nordlige Italien.
Famars er et akronym for ”Fabrica Armi di Mario Abbiatico e Remo Salvinelli”. Firmaet er også kendt under navnet Abbiatico Salvinelli. Det er ikke at forveksle med et andet nyere firma under navnet Armi Salvinelli. Sidstnævnte laver bøsser i en lavere prisklasse. Firmaet Famars laver udelukkende fine bøsser. De har blandt andet produceret nogle af de fineste bøsser for Beretta.
Famars er nok mest kendt for deres over/under bøsse med modelnavnet Excalibur. Det er en bøsse med låsesystem af Boss-typen. Det er nogle meget stærke lukke-kæber, som sidder i siden af pibeblokken. Et andet varemærke for disse bøsser er også den fine, udtagelige aftrækkermekanisme. Jeg havde fornøjelsen af at skyde med en sådan for nogle år siden i Sydafrika på en duejagt. Det var en engelskskæftet bøsse med en flot afrundet baskule. Linjerne på disse bøsser er utroligt flotte. Famars laver også nogle vanvittigt flotte s/s bøsser. Nogle af dem lægger sig helt op på linje med de fineste engelske, belgiske og tyske haglbøsser.
Firmaet måtte desværre dreje nøglen under finanskrisen. Ikke så lang tid efter blev det startet op igen på amerikanske hænder. De laver stadigvæk hanebøsser i dag. Ligesom de gjorde det de første år, de startede firmaet i 1967
To typer hanebøsser
Der er lidt forvirring med modelnavnet Castore. Der er nemlig to meget forskellige hanebøsser bag dette modelnavn. Famars har lavet to modeller, som har det samme navn (lidt ligesom biler under samme modelnavn, Golf, Corolla, etc.).
Den model, jeg har, er en meget simpel hanebøssekonstruktion. Den er også den mere sjældne model. Men der er også lavet en anden model, hvor hanerne spændes automatisk, når bøssen åbnes. Denne model har fået sikring og er fuldt ud lige så sikkert et
våben som andre almindelige haglbøsser. Denne sidstnævnte model er i virkeligheden på højde med en hammerless i funktionalitet. Den eneste forskel er, at den har sin slagmekanisme synlig og udvendig.
De ydre linjer på min hanebøsse fra Famars har jeg set på et par andre italienske hanebøsser, der minder om den. Når jeg har set nærmere på dem, har jeg konstatereret, at sidelåsenes mekanisme er konstrueret anderledes end min. Jeg har blandt andet set en bøsse fra en mere ukendt italiensk bøssemager ved navnet Guiliano Varini.
Blind vej
Der findes rigtig mange ny-producerede hanebøsser på markedet. De kaldes for ”coachguns”. De var kortløbede haglbøsser, som hestevognskuskene i det vilde vesten havde som forsvarvåben. Disse er stort set ubrugelige til jagt, fordi de er meget kortløbede (nogle endda ikke lovlige på grund af lovkravet til løbslængde) og har en dårlig balance. De har som regel også helt åbne boringer. De er lavet decideret til western skydning. Hvis du skal købe en billig hanebøsse, så skal du sikre dig, at det ikke er en coachgun.
Sikkerhed
Mange hanebøsser har ikke sikringer. Det betyder, at man skal håndtere dem med varsomhed. Jeg mener også, man skal tænke på, til hvilke jagttyper man bruger dem. Jeg vil ikke bruge en hanebøsse uden sikring på en walked-up jagt, hvor man er flere jægere, og man kan falde i nogle brombærbuske. Den er fin til fasanjagter, hvor man bliver sat på post. Den er også fin i et dueskjul eller til haretramp, hvor man er alene af sted.
Man skal også sikre sig, hvilken type hanebøsse man har. Nogle hanebøsser kan slå slagstiften, hvis hanerne ikke er blevet trukket helt tilbage. Det kan være farligt en vinterdag, hvor man enten har våde eller kolde hænder, og man ikke har ordentligt styr på sin håndtering. Jeg har set en hanebøsse gå af, hvor der var én, der stillede den fra sig ladt. Jeg har set en mand falde over et dybt hjulspor, hvor bøssen gik af. Jeg tør næsten ikke skrive det næste, men jeg har set én sætte en ladt hanebøsse fra sig, hvor én af hanerne ramte en forhindring og gik af.
Heldigvis findes der hanebøsser med sikringer. Min har det ikke, og derfor praktiserer jeg de skarpeste afgrænsede regler for brugen.
Ladt og klar
Når en hanebøsse er ladt og klar, og der skal afgives to skud, står den ikke tilbage for andre s/s bøsser. Den kan have en fabelagtig balance. Min Famars Castore er er en af de mest fantastiske s/s bøsser, jeg har haft. Den har en rigtig fin balance. Det er udelukkende på grund af den fine balance i våbnet, at den skinner stærkere end andre s/s bøsser, jeg har haft. Den er utroligt anonym i håndteringen. Den vejer cirka 3100 gram. Det er ikke udpræget let for en bøsse uden ejektor. Alligevel opleves den lettere, end den er. Hvis ikke man har skudt med en hanebøsse, vil man tro, at hanerne er i vejen for synsfeltet. Her skal man huske, at hanerne er lagt bagud og er usynlige, når der skydes. Man bemærker ikke forskellen fra en almindelig hammerless s/s.
Glem alt om pragmatiske begrundelser. Indrøm din forfængelighed og køb dig en hanebøsse.
LÆS OGSÅ
