Rågen betragtes ofte som en pestilens, og flytter der en koloni ind i villakvarteret, vil selv den skønneste sommer blive ødelagt af skrig og skrål i døgndrift.
Nogle forsøger sig med at skræmme fuglene, men det virker sjældent. Når de fredelige metoder har vist sig ineffektive, så er det næste skridt at skyde fuglene væk. Dette gøres, i næsten alle tilfælde, ved at bortskyde årets nyudklækkede unger, når de er uden for reden og gør sig klar til deres første prøveflyvninger. Det foregår i foråret, mere præcist i perioden 1. maj – 15. juni.
Det er heldigvis ikke en sur pligt! Regulering af rågeunger er en god måde, hvorpå man kan komme ud at ryste vinteren af sig i forårsvejret, samtidig med at man kan raffinere sine skydefærdigheder og nyde det fællesskab, der skabes omkring reguleringen. Har man hund, så skal den naturligvis med ud at øve sig i apportering!
Regulering under forudgående tilladelse
”Regulering af rågeunger uden for reden”, som det kaldes i Vildtskadebekendtgørelsen, kræver forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen. Private kan ansøge om tilladelse, og når det gælder kolonier på offentlige områder, så vil det oftest være kommunen, der søger tilladelsen. Jagtloven gælder stadig under regulering, men der er yderligere regler i Bekendtgørelsen. Man bør gøre sig bekendt med denne; det er en skam at få politiet på besøg og i værste fald miste jagttegnet, fordi der ikke er styr på bureaukratiet. Husk i øvrigt at ringe til den lokale politikreds, før reguleringen begynder – så kan vagtcentralen berolige eventuelt forskrækkede naboer frem for at skulle sende en patruljevogn ud. Det sidste får man ikke særligt meget ros for af etaten.
Nogle jagtforeninger får reguleringstilladelser fra kommunerne. Det betyder, at de kan lave en koordineret indsats med dem af foreningens medlemmer, der ønsker at hjælpe til. Er man medlem eller kender til en forening i nærområdet, så er der her rig mulighed for at hjælpe med reguleringen og engagere sig i sin jagtforening. Især for nyjægere er det en solid måde at komme ud og få noget praktisk erfaring med skydning, sikkerhed og andet jagtligt.
Når man ved, hvor man skal udføre reguleringen, så kan det være meget fornuftigt at starte med at tælle reder og ellers holde øje med udviklingen i området fra omkring sidst i marts. Det er her de voksne fugle lægger sig på reden. Tidspunktet for, hvornår ungerne forlader rederne i rågekolonien varierer fra år til år, så man bør være opmærksom, så man kan starte på det rigtige tidspunkt. For at få bedst udbytte og effekt, så skal man kunne begynde reguleringen så tidligt som muligt.
Man får ikke meget ud af at gå ud og kigge efter unger på daglig basis, og man skal heller ikke stresse fuglene unødigt ved at gå ud for ofte. Én gang om ugen burde være tilstrækkeligt til at dække over, hvornår ungerne er klar, men det er afhængigt af den koloni, man regulerer, og hvordan det ellers ser ud, når man står derude.
Reguleringens udførelse
Vejret i maj og juni kan være drilskt. Vejrliget er naturligvis ikke uden betydning for, om man får succes med den dags reguleringstur.
Rågerne har det på den front som vi: De vil gerne sidde udenfor, når der er varmt og rart, og de gider ikke være ude, når det regner. Er der heldagsregn i vejrudsigten, så skal man ikke forvente det store udbytte, men en varm dag med byger kan være bedre, end man skulle tro: Er der stadig lunt efter en skylle, så hopper ungerne mere beredvilligt ud for at tørre fjerene.
Beklædning er efter omstændighederne. Bevoksningen under kolonierne er ofte tæt og meget beskidt, hvilket man skal være klar over, før man komme anstigende i shorts og de hvide sneaks.
Når man er kommet ud til kolonien, skal man tage sig sin tid. Uanset om der er mange reder eller ej, så er det ikke ren rodeo, og man får bare bedre succes, hvis man tager det roligt. Kolonierne er nemme at se om vinteren, når træerne har mistet bladene, men så snart foråret begynder, er trækronerne meget tætte, og rederne derfor svære at se. Ungerne er små, og de gemmer sig nemt imellem bladene. Det bliver kun sværere, som foråret skrider frem, så det er endnu en grund til, at det er en fordel at være tidligt ude.
Ikke nok med at det er svært at se ungerne i trætoppene, så er det i foråret ofte lige så svært at finde dem, når man endelig har fået vippet dem af pinden. Det er derfor en rigtigt god ide at tage en dertil egnet apporterende hund med.
Der er kun lovkrav om at medbringe en apporterende hund, når man benytter haglgevær.
Her er to billeder fra samme koloni, vinter og sommer.
Som med de andre sortfugle, så er råger ganske kløgtige. De voksne fugle er meget årvågne og flyver op, så snart de ser eller hører noget farligt, og ungerne vil ofte hoppe nærmere til eller ned i rederne. Finder man en god klynge reder, så skal man vente og spejde efter, at de hopper ud af rederne igen. Man behøver ikke vente i timevis – det får man ikke meget ud af, og det er heller ikke godt for de ungfugle, der ligger i rederne. De voksne fugle vender ikke tilbage med mad eller vand, før faren er drevet over, så man bør udføre sin regulering i roligt men bestemt tempo.
Efter lidt ventetid, og når man får spottet en unge, som man kan få et godt skud til, så er det er vigtigt, at den sidder godt uden for reden. En anskudt rågeunge kan enten falde eller hoppe tilbage i reden, hvor man så ikke har mulighed for at aflive den. Skud bør af sikkerhedshensyn tages så nær lodret som muligt, da det mindsker risikoen ved det uundgåelige kuglenedfald. Kuglefang bør også overvejes: sikkerhedsafstanden på en salonriffelkugle er 2-3 km, så man skal helst undgå at skyde hen over alle byens villakvarterer.
Ved endt regulering så skal de skudte fuglene samles sammen og tages med. Nogle store kolonier vil på en god dag kunne give utallige fugle, mens man andre dage vil komme hjem med meget få. Uanset hvad, så er de små rågeunger ikke noget, man bare skal smide ud.
Sortfugle er ikke en hyppig gæst i kødgryderne. Heldigvis smager de små rågeunger fantastisk – lidt som skovduer – og er rigtige nemme at rense og soignere. Her [LINK TIL OPSKRIFTEN] er givet et forslag på en forårsret med rågeunge. De kan også fryses, og er geniale til simreretter i efteråret.
Er man ikke til at spise de små sortfugle, så kan de benyttes til for eksempel at træne apportering med hunden. Ellers skal de naturligvis bortskaffes som restaffald eller graves ned.
Natur og teknik
Rågeregulering er ikke en aktivitet, hvor der er behov for det vilde udstyr. En velskydende salonriffel med god optik og tilpas med ammunition, samt en måde at opsamle fuglene på, er i virkeligheden nok. Men der er naturligvis altid overvejelser, man bør gøre sig, også om der måske ikke er behov for lidt mere end det rent og skært nødvendige.
Den absolutte majoritet af reguleringen af rågeunger foregår med salonriffel. Tre salonriffelkalibre .17HMR, .22LR og .22WMR er alle velegnede til rågeunger. Oftest vil det være .22LR, der er i brug; den er driftssikker og særdeles billig i brug, .17HMR er yderst effektiv, men koster en del mere at skyde med. Og man kan komme igennem forholdsvis meget ammunition på en god dag i en stor koloni.
Langt de fleste salonrifler er af repetér-typen, men der er også nogle, der benytter halvautomatiske salonrifler. Det eneste, man skal holde sig for øje her, er, at det faktisk kræver særskilt tilladelse fra Naturstyrelsen at benytte halvautomatiske salonrifler til regulering.
En særskilt niche er, at det også er muligt at benytte et kraftigt luftgevær. For mange jægere er et luftgevær i denne kategori ikke noget, man bare lige har stående, men det er anvendeligt til rågereguleringen. Med en lyddæmper er der nærmest ingen lyd til at forstyrre naboer, og der er ikke mange bekymringer om kuglefang eller haglnedfald. Kaliberen skal være 5,5mm, da de mere gængse 4,5mm ikke er lovlige til regulering af rågeunger.
Til våben hører også optik. Skudafstandene er meget korte: sjældent mere end 20-30 meter. Sigtemidler skal altså give et godt overblik på korte afstande, og ens våben skal være indskudt på en ret kort afstand – maximalt 50 meter.
En riffelkikkert der kan gå fra 3-9 eller tilsvarende er mere end rigeligt til rågeregulering. Selv en drivjagtskikkert, 1-6x, er et reelt godt bud. Kan man få kikkert med belyst sigtepunkt, så er det også at foretrække. Der bliver mørkt oppe mellem grenene med en sort rågeunge på kornet!
Mange brands har dedikerede salonriffelkikkerter og montager, som gør sig ganske godt, især til prisen. Riflerne har så lidt rekyl at luftgevær-optik også kan være i betragtning.
Har man mulighed for det, så bør man også anskaffe sig en lyddæmper og/eller skyde med subsonisk ammunition – ikke kun for sin egen skyld, men også i høj grad for naboernes skyld.
Når våben og ammunition er klaret, så er der nogle få andre stumper, som det er værd at tænke over. En håndkikkert kan være anvendelig, især hvis man forventer at skulle regulere i kolonier, hvor der kan være højt til rederne. Nogle vil også anbefale en skydestok. Det kan være smart, men idet man skal skyde meget opad, så er det ofte ret besværligt. Derfor skal man finde på andet anlæg, for eksempel et nærliggende træ eller træne sin stående skydestilling, gerne med remstøtte.
En af fordelene ved rågereguleringen er, at det ikke kræver ret meget: påklædning efter vejret, salonriflen over skulderen, ammunition i lommen, og så er man klar. Det betyder ikke, at man ikke kan få stillet sin indre grejnørd, men mindre kan gøre det.
Afslutningsvis
Når man først står ude imellem træerne med rågekolonierne i trætoppene, så forstår man godt, hvorfor mange ønsker dem reguleret. Larmen kan være øredøvende, og der er totalt overskidt og svinet til. Jeg har endnu ikke mødt en nabo til en rågekoloni, der har været ked af, at reguleringen foregår.
Der er det en absolut fornøjelse at være ude i forårsvejret. Man kigger op igennem trækronerne, mens man venter på den gode skudchance til den rågeunge, man lige synes, at man har set! Når fuglen falder efter et godt skud, så er det slet ikke en sur pligt at være reguleringsjæger!
Rågefrikassé med forsommerens grønt
Af Bo Bjerregaard
Foto: Ulrik Gilberg
Rågeunger er en undervurderet spise og kan bruges i rigtig mange retter. Kødet er mørt og har en let sødlig vildtsmag, ikke helt ulig skovduer. Jeg fryser ofte en del ned og bruger dem til kraftige simreretter om efteråret og til vinter, men der er er også mange anvendelser med sæsonens friske grønt!
Her er en opskrift på en klassiker, nemlig frikassé, med rågeunger. I kontrast med de friske grøntsager får rågen kraftigere karakter. Retten er storslået til tarteletter eller kogte ny-opgravede kartofler.
Fond
- 8 hele rågeunger, flåede og rensede
- 3 porrer, brug gerne toppene også
- 3 gulerødder
- 2 løg
- 3 stænger blegselleri
- 3 fed hvidløg
- En suppevisk af kruspersille, timian og laurbærblade
Rågeungerne soigneres og kommes i en stor gryde. Hæld vand i, til det næsten dækker. Gryden bringes langsomt i kog. Skum af efter behov. Efter cirka en halv time tilsættes de grofthakkede grøntsager sammen med suppevisken.
Lad det hele simre sammen yderligere, indtil kødet begynder at trevle og falde af benene; det tager en time til halvanden. Si suppen gennem en fin sigte. Er suppen ikke helt så kraftig, som man gerne vil have, kan man vælge at reducere suppen ind, til man har cirka en halv liter.
Smag til med salt og peber og sæt til at simre videre på lav varme.
Frikassé
- ½ L fond, måske lidt mere
- 150 g frosne ærter
- Et bundt grønne asparges
- 4 gulerødder
- 30g smør
- 40g mel
- 1 dl piskefløde
Pluk skrogene for kød og stil det tildækket, så det holder sig lunt. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Knæk asparges og skær dem ligeledes i tynde skiver.
Bring en halv liter fond i kog. Kom gulerødderne i og kog dem med, til de bliver let møre – de skal stadig have bid. Gør det samme med asparges og ærter. Tag alle grøntsagerne fra suppen og gem dem ligeledes, så de holder sig lune.
Smelt smør i en gryde, tilsæt mel og rør det sammen. Tilsæt herefter suppen, mens der piskes til, man får en god blank sauce. Her kan der blive behov for en smule mere fond, efter smag. Lad simre, til den tykner. Tilsæt fløde, og smag til med salt og peber.
Til slut tilsættes kødet og grøntsagerne til saucen, og det hele samles. Servér med friskhakket persille sammen med det valgte tilbehør.
LÆS OGSÅ
