Turmad for begyndere
Mange har sikkert været af sted med en enkelt pose frysetørret turmad i rygsækken, men skal du afsted flere dage i fjeldene, bør du tage et nøje kig på din mad, for det vil bidrage til at holde pakvægten nede. Samtidig er det måltiderne, der skal holde din energi vedlige, og modet oppe på en kold jagtdag. Mads tester her fem forskellige fabrikater af den nogenlunde samme ret.
Tekst og foto Mads D. Jessen
Vi har kigget nærmere på fem af de største producenter og for at gøre det lettere at sammenligne mærkerne, blev der testet en kyllingeret med karry. Testpanelet bestod af 4 hårde, men retfærdige deltagere fordelt på tre generationer fra 8 til 74 år, der alle er vante til at færdes i skoven, men til gengæld ikke har den store erfaring med turmad. Der var tale om blindtest af de fem produkter, tilberedt nøje efter anvisningernen, og der blev fordelt point på Smag, Udseende og Konsistens (fra 1-5 point). Resultatet var ret ensartet, og kun ved Summit to Eat var der uenighed blandt deltagerne.
Trek’n’Eat
Den første, der blev prøvesmagt, var Trek’n’Eat, Høns i Karry, som i øvrigt er glutenfri. Af alle var det nok den mest simple ret, og man kunne ikke umiddelbart skelne andet end ris og tern af kyllingekød i en gul sovs. I det hele taget var der ikke meget spræl i denne ret, som også scorede færrest point. En stor del af problemet var en lidt mærkværdig duft fra posen, som enten var fra et ikke genkendeligt krydderi eller også lidt afsmag af plastik. Under alle omstændigheder gjorde det ikke noget godt for maden.
Summit to Eat
Den næste ret var Summit to Eat, der bød på Chicken Tikka med ris. Retten kan bedst beskrives som veltillavet, men relativt simpel. Der var mere smag i retten, og det var let at genkende krydderierne i kylling og ris. Her var de yngste deltagere i panelet meget begejstrede, og Summit to Eat scorede højt hos det unge publikum. En god og solid ret uden de store dikkedarer.
Real Turmat
Dernæst kom Real Turmat med Chicken Curry. Allerede da posen blev åbnet, var det tydeligt, at der var betydeligt flere grønsager i retten end ved de tidligere. Også duften var mere rigtig. Efter opvarmning var det også denne frysetørrede ret, der scorede højest på udseende og konsistens, og retten ligner og føles også som et rigtigt måltid. Smagen er dog relativt anonym, men ganske god. Nu, hvor der er tale om en karryret, burde der ganske enkelt være mere gang i krydderierne. Retten er laktosefri.
Travellunch’s karrykylling
Travellunch’s Karrykylling kom sidst af de frysetørrede retter. Den smagte meget anderledes end den duftede, og karryen kunne mærkes i næsen, men meget anonym i smagen. Retten var meget sød, og flere mente den mindede lidt om risengrød. Sødmen kan skyldes de rosiner, der er i retten, men den var for dominerende. Lidt justering på smagen vil dog ret hurtigt kunne rette op på problemerne og give en ganske god ret. Det bør dog nævnes, at posen fra Travellunch ikke foldede sig ordentligt ud i bunden og var svær at røre rundt i. Derfor sad der også frysetørrede rester i bunden, der ikke var kommet med. Det er lidt ærgerligt.
Adventure menu
Desuden er der det nye Adventure Menu, som har introduceret en lidt speciel version af turmad. Deres mad er nemlig ikke frysetørret (denne type findes dog også i deres sortiment) og opvarmes heller ikke med kogende vand fra bålet. Her er det i stedet en lille pakke med kalciumoxid, der, når den lægges i vand, leverer varmen til at få retten på rette temperatur – det er altså ren kemi. Når du er på tur, bruger du en medfølgende pose med ziplås, som maden varmes i. Nederst i posen lægger du den lille pose med kalciumoxid, som kommer i egen pakning, og placerer den ret, der skal varmes, ovenpå. Så hældes der lidt vand ned i kogeposen, 60 ml for en enkelt ret, og så udvikles der varme. Ventetiden er 12 minutter, og du kan se dampen stige fra ventilationshullerne, og der dannes kondens på indersiden.
Det er i og for sig en sjov løsning, men måske lidt
omstændelig. I hvert fald var resultatet ikke helt overbevisende i vores test. Maden blev ikke rigtig varmet op, men blot lunken. Det er virkelig ærgerligt, for maden smager rigtig godt, og det er et rigtigt, ’håndlavet’ måltid med reelle kødstykker og genkendelige grøntsager. For mig er en af pointerne med turmad, at man gerne vil have både energi og varme fra sit hovedmåltid. Her lever Adventure Menu ikke op til forventningerne, temperaturen er simpelthen ikke høj nok, og det bliver lidt en flad fornemmelse trods den overbevisende kogekunst.
Ingredienser
Hvis man kigger lidt nærmere på ingredienser i de forskellige versioner, kan man se, at de to, der får den bedste bedømmelse, også er de to med det laveste indhold af sukkerstoffer. Det vil ikke nødvendigvis være et problem med meget sukker, for det er jo netop energi, man blandt andet gerne vil have ud af sin turmad. Men i dette tilfælde, og særligt med Travellunch, var der en tydelig sød smag i retten, og det er for de flestes vedkommende nok ikke lige det, man forventer for Karrykylling. Desuden vil man have tendens til at indtage meget sukker, når man er afsted (kakaopulver, energibarer og lignende), og det kan over flere dage være ganske hårdt for maven. Derfor vil velsmagende retter med højt energiindhold og lavt sukkerindhold være gode at gå efter.
Pris på produkterne
Et andet element er prisen på produkterne. Der er en tendens til, at de dyreste også er de mest velsmagende retter. Det skyldes sikkert, at der er flere forskellige råvarer i retterne med flest point, hvor de lavere rangerende i højere grad leverer den fornødne energi, frem for en fornemmelse af et egentligt måltid. Alligevel må man pege på Summit to Eat, som scorede højest og også ligger lavt på prisen. Her vil du få meget for pengene, og Summit to Eat vil være et godt sted at starte din egen test af turmad.
Helt overordnet vil jeg anbefale, at du medbringer dit eget krydderi, i det mindste salt og peber, til at give retterne lide mere swung. De er generelt meget anonyme i smagen, og med dit eget krydderi kan du hurtigt opgradere din turmad. God appetit.
LÆS OGSÅ