Radius Distillery - Dansk Gin

En god sommer bliver bare bedre med en dansk Gin & Tonic i ypperste kvalitet! Jeg er så heldig at have jagt i nærheden af Radius Distillery, der ligger lidt uden for Præstø på Oremandsgaard Gods. Derfor har jeg i bukkesæsonen nemt kunne udnytte deres åbne lørdage til at smage på alle de gode våde varer med økologiske ingredienser fra godsets egne jorde. Det er teamet Reissig & Larsen, der med 40 års erfaring fra farmaceutiske virksomheder bruger deres ekspertise og kreativitet til hele tiden at bringe nye spændende produkter til vores ganer.

Gode våde varer

Jeg er efter en del smagninger blevet ret glad for deres Batch No. 029 – En dansk gin med meget kraftig smag af friske æbler og noter af enebær, citrus og en smule fennikel. Den er destilleret med friske æbler og Radius’ egen cider, der tilfører både friskhed og kompleksitet og efterlader en god eftersmag. Brygmestrene anbefaler, at du nyder den med en tør tonic og en skive æble!

Køb batch No. 029 til 370 kr. på radiusdistillery.com – Sørg også for at købe en god tonic med, det er vigtigere, end du tror!

Læs også

Stegt dyrekølle marineret i gran & gin

Bukkevin

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: